Annonce

Annonce

Svar: Putning - 4 år, 4 mdr.


5. januar 2011

Kategori:
Alder:
4 år, 4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære mor

Det er rigtig dejligt at høre at det går så godt med jeres datter og at du oplever at hun er kommet styrket ud af sygdom og indlæggelse. Det er rigtig dejligt at du kan mærke, at hun responderer godt på den anerkendelse og omsorg hun har fået af dig og de voksne i børnehaven, netop når hun har haft ekstra brug for det og det er super dejligt, at du giver hende den tryghed hun også søger om natten.

Hold fast i alt det gode, det er vigtigt :) Når det er sagt, så kan jeg dog også godt forstå at du gerne vil have lidt mere frirum om aftenen og ikke bruge flere timer på at putte lillepigen og med den alder hun har og den plads i bor på, kan hun naturligvis også godt lære at sove i sin seng og være glad for dette. Det er jo muligt for hende at høre jer, uanset hvor hun er i forhold til jer og hun kan kalde, I kan komme osv. hvis hun har brug for jer.

Jeg tænker det er super vigtigt at du sætter ord på og anerkender hendes behov for netop dette - at vide at I er der og at hun altid bare kan kalde. Jeg tænker det er vigtigt at du forsøger at tale lidt til hendes intellekt, forklarer hende, at det er helt okay, at hun ikke bryder sig om at være alene, at du sagtens kan forstå det og kender det - men lige netop derfor går du heller ikke fra hende, du er der og du skal nok komme ind og kigge til hende en gang imellem. Hun kan høre dig og du forsvinder ikke.

Samtidig skal du lave en aftale med hende om, hvordan det skal foregå om aftenen, når hun puttes. Du skal forklare hende at du har en masse kedelige og praktiske ting der skal gøres, du har noget arbejde der skal laves og det er vigtigt at du kan gøre dette om aftenen, når hun sover, så I kan hygge jer og være sammen på andre ...


Annonce

... tidspunkter. Du kan godt tale lidt med hende om sådanne ting med den alder hun har, det er okay. Hele tiden med anerkendelse af at hun har brug for dig og at du er der, men at der også er ting du er nødt til at gøre, når hun sover.

Og så er det vigtigt at du ikke stille krav til hende om at hun skal sove, for så vil hun protestere "jeg kan ikke sove nu". Sig i stedet til hende, at det er okay, hun behøver ikke sove, hun kan bare ligge og slappe lidt af, hendes krop har brug for hvile og brug for at ligge stille. Hvis hun føler at hun skal, så kan hun naturligt ikke, ingen af os kan sove på kommando.

Jeg kunne godt forestille mig at din datter ville have glæde af at høre lidt musik inden hun skal sove, et lydbånd med en lille historie kunne også være en mulighed. Det ville gøre at hun stille og roligt lærte at ligge i sin seng uden at du behøvede sidde der fast hele tiden. Det gør i princippet ikke noget at hun bruger 45 minutter på at overgive sig til søvnen i øjeblikket, det er okay. Men det I skal arbejde på er, at du ikke behøver sidde der hele tiden, men i stedet kan gå frem og tilbage og allerhelst at far også kan gå ind til hende en gang imellem, putte dynen om hende og gå igen.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Det handler om at lade hende mærke at I er der, at hun ikke er alene, at I passer på hende osv. men også at hun forstår at det er tid til at være i sengen nu og at I har andet og også kedelige ting at tage jer til, når hun sover.

Det er også vigtigt at årsagen til at hun skal lære at sove alene, handler om hende og hendes behov, fordi det vil være godt for hende at hun er tryg nok ved det - og ikke skyldes at der er en baby på vej :)

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Natamning - snart 8 mdr.

Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Håndudmalkning

Hvis man har brug for at malke mælk ud til sit barn, så kan man gøre det med håndudmalkning. Når man bruger sine hænder, skal man være ekstra opmærksom på hygiejnen - men ellers er håndudmalkning normalt den mest skånsomme form for udmalkning af brystet.

- Begynd med at vaske dine hænder og klem en lille smule mælk ud af brystet, som kasseres.

- Malk ud i en ren skål, som mælken let kan sprøjtes ned i

- Læn dig forover, massér brystet blidt ned mod...

Læs mere i Babylex

Øjne og syn hos baby

Nyfødtes øjne er tit hævede og sammenklistrede. Det er helt normalt. Er der vedblivende pus i øjenkrogen, har barnet sandsynligvis en øjenbetændelse og bør ses af lægen.

Helt små børn kan se i en afstand af ca. 30 cm. Det er den afstand, der er mellem moderens bryst og ansigt, når hun sidder og ammer. En nyfødt baby har svært ved at se, og verden virker meget utydelig og sløret. Men så snart den lille kommer til verden, begynder synet at udvikle sig.

Dit barn har...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Jeg har nu i over 3 år været medlem af din hjemmeside og har ALTID påskønnet dine gode og fornuftige råd omkring mine to børn. Selvom du aldrig har mødt mine børn, har du altid rådgivet mig som om du hele tiden har været en del af deres liv......

Du er klart den bedste og ærligste sundhedsplejerske jeg nogenside har stiftet bekendtskab med, og jeg vil altid sætte pris på dine gode råd, som har gjort min hverdag bedre og mindre skræmmende.

Endnu engang tusind tak.


Annonce