Svar: Ingen appetit pga forstoppelse
Hej med dig
Håber tiden hos lægen i dag hjælper dig lidt på vej :)
Når børn lider af forstoppelse, så vil de naturligt have påvirket appetit. De kan godt virke sultne og virke til at have behov for maden, man kan mærke deres interesse, men de spiser ofte ikke særlig meget. De lukker munden, græder, vender hovedet væk og viser tydeligt ubehag. Det er helt naturligt, fordi de jo har et stop i maven, så når der kommer mere mad ned, så presser det bare ekstra på og det gør ondt. Det er altså ikke rart at spise.
Samtidig vil de ofte også indtage for lidt væske, igen fordi der ikke er plads til det de egentlig har behov for. Det er lidt skruen uden ende, for når de ikke indtager væske nok, så får de naturligt mere hård mave og tingene kører i ring, det bliver ligesom ikke bedre.
Det kan være nødvendigt at give barnet et klyx, som er afføringsmiddel der kommes op i endetarmen. Det vil opløse den prop som evt. står der og skabe passage igen. Herefter vil det være vigtigt at holde mave igang og det gøres ved at sikre barnet varieret kost, nok væske og motion og så kan det også være nødvendigt med afføringsmiddel. Du skriver at du giver laktulose - det vil her være rigtig godt at give det 2 gange dagligt og da din dreng vejer 8 kg, må han gerne få 8ml fordelt på to doser. Det vil sige at du kan prøve at give ham 4 ml morgen og 4 ml aften i nogle dage og se om det så ikke har effekt.
Mad i hånden er vigtigt, fordi det stimulerer ham mundmotorisk men det sætter også gang i tarmperistaltikken, når han sutter, gumler og synker på noget. Det vil være rigtig godt at du starter hvert måltid med lidt i hånden og derefter kan du så give ham lidt skemad.
Du skal ikke fokusere så meget på mængden han spiser, det er vigtigere at han spiser lidt og tit, og samtidig skal du så sikre ham nok væske hele dagen igennem.
Et forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre
Morgen 7.30-8: Start med lidt frugt i hånden at sutte på og følg efter med lidt havregrød, vand af kop.
Formiddag ...
... 9.30: Frugtmos (jerntilskud) og frisk frugt i hånden at sutte på igen, vand af kop.
Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30-12: Øllebrød eller hveranden dag grøntsagsmos (fint at variere), der begyndes med lidt kød og fisk i grøntsagsmosen. Får også her lidt rugbrødsbjælker, agurk eller lignende at gumle på, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: Frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop. Kan evt. ammes ekstra om eftermiddagen, for at sikre ekstra væske
Powernappen springes ofte over
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, lidt af jeres sovs (det smører godt), brødskorper, agurk eller lignende at gumle på, vand af kop.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Ammes og puttes til natten ca kl. 20
Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt, gerne fra begge bryster og sover uden mælk til næste morgen tidlig.
Som du kan se har jeg en del amninger i planen her, du skriver at du ofte ammer 5 gange i døgnet og at din dreng er begyndt at søge brystet lidt hyppigere. Prøv om du kan amme ham lidt ekstra om dagen, både for at få gang i hans mave, men også for at han så ikke behøver søge brystet ekstra om natten ...
Tandfrembrud har også betydning for appetitten, prøv her med ristede rugbrødsskorper, tvebakker eller andre former for skorper, det kan være rart til de ømme gummer. Også agurk er et gammel husmoderråd ved tænder og ømhed.
Du skal ikke presse ham til at spise, men som sagt starte med lidt i hånden, så han er igang og får gang i sit mundvand og så tilbyder du lidt på en ske. Han kan spise alt mellem 5 skefulde til ½ dl, det er helt fint, han behøver som sagt ikke spise store mængder lige nu. Lidt har også ret og så handler det om at få gang i maven og få løsnet det som evt. sidder der.
Lav cykelbevægelser med hans ben, tril ham, prøv at få ham til at hoppe på dine lår osv. så han bliver mobiliseret og bruger sig selv, det er også vigtigt for at forebygge forstoppelse :)
Håber du kan bruge dette videre, at du føler dig hjulpet og lidt mindre bekymret - fortsat held og lykke :)
Rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Boel-prøve
Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.
Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...
Renlighed
Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.
De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.
At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.