Svar: Putning og sove i egen seng
Kære Anne
Nogle gange fungerer det rigtigt godt at mor starter med at amme og far så tager over, går i soveværelset og putter. Men andre gange kan det faktisk komplicere tingene mere end det gavner ...
Det at skulle gå i seng og skulle overgive sig til søvnen betyder adskillelse fra forældrene, og det er naturligt svært for små børn. Derfor er det en god idé at lade putterutinerne foregår i det værelse, hvor han forventes at sove. Hvis du ammer et andet sted og derefter går til værelset, så er der en risiko for at han oplever det at skulle i seng som noget ubehageligt. I forlader jo det hyggelige, det rare for at komme i seng og signalerer detved at nu slutter det dejlige og i stedet starter "den forfærdelige" separation.
Det samme sker måske, hvis han ammes og falder til ro hos dig, gives til far og ligesom igen skal falde til ro og du så går fra ham. Ikke at far er forfærdelig for det er far bestemt ikke, men selve skiftet kan godt forvirre unødigt og det kan godt være det der gør, at jeres dreng protestere over at blive puttet i sin seng og foretrækker at være i jeres seng. Så selvom mor går og ikke er der, så er far der og far er også tryghed og nærhed og han kan bedre mærke far i dobbeltsengen end han kan, hvis han skal være i sin egen seng ...
Jeg vil foreslå at I forsøger om du ikke både kan amme og putte i en periode. Far kan f.eks. være den der bader om aftenen, frotterer jeres dreng godt i håndklædet, måske smører ham med lidt creme, giver ham lidt massage, giver ham ren ble og nattøj på osv. så de to også har noget sammen om aftenen og mor er så den der ammer og den der putter. Am ham i værelset, hvor du forventer han skal sove, lad ham få mælken, finde roen og put ham så fra din favn og ned i sengen imens du stadig ...
... er der, holder ham i hånden, siger sssh-sshh eller lignende, måske synger en lille godnatsang.
Min tanke er at jo mere far gør de andre ting, jo mere naturligt vil han også kunne fortsætte ritualet, give jeres dreng lidt mælk af en kop (i stedet for amning) og på den måde overgå til at han putter i stedet for dig. Samme metode, sidde lidt med ham, evt. læse lidt osv. men sørge for at jeres dreng kommer over i sin seng lige inden han falder i søvn. blive der, læse lidt videre, holde ham i hånden osv. så han stadig mærker at far er der for ham, passer på ham, men så far ikke også ligger og sover ... (arme mand, han må være træt :))
Det er naturligt at jeres dreng har brug for at se jer, for at kunne falde til ro og overgive sig til søvnen. Han er stadig så lille at han ikke forstår, hvor I er, når I er ude af syne. Hvis I går fra ham, føler han sig forladt og alene.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det lyder for mig som om at jeres dreng lige nu har brug for mor, netop fordi han jo skal være adskilt fra dig i løbet af dagen og via amningen naturligt er meget tæt forbundet med dig. Det at blive ammet og puttet af dig, er derfor et naturligt behov for ham og det synes jeg I skal anerkende. Jeg har dog også helt klart fornemmelsen af at han begynder at kunne undvære dig og brystet mere og mere og at far kan tage mere og mere over, for når de to putter sammen i dobbeltsengen går det fint uden mor - det er når han skal i egen seng, at det er svært.
Mit forslag er derfor at I lader mor være lidt mere på banen for at han lærer at sove i egen seng og føler sig tryg ved dette og så stille og roligt kan far så igen tage mere og mere over. Brystet erstattes af mælk af kop og mor erstattes af far, men en ting af gangen :)
Rigtig meget held og lykke og rigtig god weekend :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Fiskeolie og børn
Fiskeolie eller det der også hedder Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk. De er livsnødvendige for os mennesker, både for børn der skal vokse og udvikle sig og for ældre der skal "vedligeholdes". Derfor skal der være omega-3 fedtsyrer tilstede i vores kost.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at du selv spiser og også giver dit barn fisk 2 gange om ugen som hovedmåltid. Derudover næsten hver dag som pålæg til frokost.
Det er vigtigt at variere...
Taktilsansen
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.