Svar: Hvordan får vi en bedre struktur på dagen?
Kære Udlandsdansker
Tak for dit brev, din fine beskrivelse af din datter og dine tanker :)
Det lyder meget fornuftigt at arbejde på en fast plan for dagen og det første jeg vil anbefale dig er, at du forsøger at køre en rytme, hvor din datter får skemad, når hun vågner og mælk inden hun skal sove igen - dog undtagen formiddag og evt. eftermiddag, fordi hun har en alder nu, hvor hun skal have mere skemad og mindre mælk.
Det vil ofte være sådan at amningen formiddag og eftermiddag i 7 måneders alderen erstattes af små mellemmåltider og det vil ofte være passende med 4 amninger i døgnet. Det sikrer barnet behov for mælk og derudover skal din datter drikke vand af kop. Det er fint at tilbyde hende vand af "sippy cup" til skemaden og også ind imellem som tørstslukker. De fire amninger vil ofte ligge hensigtsmæssigt aften, sen aften, tidlig morgen og inden middagslur.
Jeg vil også foreslå dig at du starter dagen om morgenen ca kl. 7.30, så I ikke kommer for sent i gang. Nogle dage vågner hun af sig selv, andre dage vil det måske være nødvendigt at du vækker hende, - dette fordi det naturligt vil påvirke hendes rytme resten af dagen igennem og tidspunkterne hun sover dagssøvn på. Det vil igen påvirke tidspunktet hvor hun er parat til at blive puttet om aftenen.
Det er også sådan at al søvn der ligger efter kl. 16 naturligt vil æde af nattesøvnen og derfor er det vigtigt at I nu forsøger at arbejde på en rytme, hvor hun ikke først sover middagslur om eftermiddagen, men i stedet sover så hun komme op før kl 16 - for derved passer det at putte hende igen kl. 20 som du gerne vil :)
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: Frugtmos (jerntilskud), frisk frugt i hånden at sidde og sutte på, vand af kop.
Puttes til formiddagslur 9.30-10 uden at blive ammet først, sover her måske 45 minutter til 1 time.
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med brødskorper, agurk eller lignende i hånden at gumle på, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca kl. 13.30-14. Må gerne sove 2 timer.
Eftermiddag 16: Tilbydes lidt flerkornsgrød med frugtmos som topping, frisk frugt i hånden at sutte på, vand af kop. Skal ikke længere ammes om eftermiddagen - men hvis du skønner at hun mangler væske, hvis ikke du ammer her, må du naturligvis gerne gøre det - det er bedre at amme her end at amme kl. 03 om natten ... :)
Sover ikke om eftermiddagen
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet bliver mere og mere jeres ...
... mad, det kan være lidt ris med sovs, indmaden af en frikadelle, lidt laks eller lignende der moses ned i grøntsagerne osv. Tilbydes også en kartoffelbåd, lidt kogte blomkål- eller broccolibuketter i hånden at gumle på selv. Vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca kl. 20
Sen aften 23: Ammes rigtig godt fra begge bryster og begynder herefter at kunne sove uden at få mælk indtil næste morgen tidlig. Hun kan stadig godt have behov for hjælp til at skifte stilling og komme videre i søvnen, men hun skal så vidt muligt ikke længere have mælk.
Som du kan se får hun to lure i løbet af dagen og det er som sagt vigtigt at middagsluren stopper før kl. 16. Sover hun meget sent en dag, så vil du naturligt ikke kunne putte hende allerede kl. 20, så vil hun måske først være parat til at sove kl. 22 og så må det være sådan.
Når du putter hende til middagsluren må du gerne gå en tur med hende og det er netop normalt at børn sover middagslur mellem 12-15 ... Når man anbefaler at børn ikke er ude i dette tidsrum, så er det ofte på grund af middagssolen og at solens stråler er skadelige. Måske er det højsommer hvor du bor ..? - men ligger din datter i barnevognen og du sørger for at stille den et skyggefuldt sted, så vil hun normalt fint kunne sove middagslur ude...
Det er også vigtigt at du nu begynder at give hende mad i hånden, mad som hun kan tygge på selv, øve sig mundmotorisk på. Det kan være frugtbåde - appelsin, fersken, blomme, nektariner og lignende bløde frugter. Æblebåde knækker f.eks. let og kan sætte sig fast i halsen, så de blødere frugttyper er bedre, så kan hun sutte saften ud af dem :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Også brødskorper af forskellig slags vil være rigtig godt, det kan være grove skorper, tvebakke-lignende skorper, det kan også være enden af et franskbrød, flute eller et stykke knækbrød. Hvad du nu kan få fat i.
Og også agurk kan være godt, skær en skive på 1½ cm, lav hul i midten og sæt den på hendes tommelfinger, så kan hun bedre holde fast på den.
Jo mere rigtig mad, grød og grøntsagsmos, kød, fisk, ris osv. hun får, jo bedre vil hendes mave også få det og med den alder hun har nu, må hun få stort set alt. Du skal bare lave det i en konsistens som hun kan kapere - men udgangspunktet kan være jeres mad :)
De fleste børn vil have brug for 14 timers søvn i døgnet i denne alder, det kan være 11 timers nattesøvn og 3 timers dagssøvn (fordelt på to lure). Nogle børn trives bedre med 10 timers nattesøvn og 4 timers dagssøvn og det er naturligvis også okay :)
Jeg håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke med hende :)
Rigtig godt nytår!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Appetit
Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.
Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.
Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...
Boel-prøve
Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.
Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.