Brev:
Hvordan får vi en bedre struktur på dagen?
Hej Helen,
Jeg vil gøre have nogle gode råd til, hvordan vi kan få en god rutine ind i dagligdagen. Jeg tror, at både vores baby og vi to voksne vil trives bedre med en (fleksibel) rutine/struktur, hvor tingene er mere forudsigelige.
Vores baby er 7 måneder gammel, og vi er for nylig flyttet fra et udland til et andet pga min mands job. Jeg er pt hjemmegående.
Vi har aldrig rigtig haft en god rutine bl.a. på grund af en uforudsigelig hverdag med mange flytteopgaver plus vi har gået til fysioterapi (hele tiden på nye tidspunkter og ændrede dage) med vores datter. Da hun mindre, havde hun desuden kolik, og vi har måske også derfor fået nogle vaner, som ikke er så gode – bl.a. ammes hun i søvn – men det var det eneste, der virkede på det tidspunkt, og endnu har jeg ikke fundet energien til at få det rettet op.
Hun har desuden haft store problemer med mavesmerter og luft i maven og ofte og tynd afføring. Ifølge en gastro-specialist er hun laktose-sensitiv, men efter aftale med lægen ammer jeg hende stadig, da der jo er meget godt i mælken, og jeg er glad for at amme hende. Ifølge lægen vil hendes mave få det bedre, når hun får mere fast føde hen af vejen. Hun har dog stadig tendens til at få meget luft i maven eller smertefuld luft i maven, og når det plager hende, så kan jeg ikke få hende til at sove, og så ryger hele dagen for os. Andre gange vil hun bare ikke falde i søvn, selv om det er tidspunktet for hendes normale lur.
Hun bruger hverken sut eller vil tage flaske, dog tager hun en ”sippy cup” med vand i nogle gange. Fra hun var 2 måneder, sov hun igennem, men de seneste 2 måneder er hun vågnet 2-3 gange om natten og bliver så ammet og falder oftest i søvn igen. Nogle gange bliver hun ammet men er stadig vågen, og så lykkes det oftest at få hende til at lege sig selv i søvn, men det virker ikke om dagen. Jeg har for nylig sat maden op fra 2 til 3 gange skemad om dagen, og det ser ud til, at det har hjulpet hende til at sove længere fra cirka 22.30 til 3 uden at vågne.
Jeg vil meget gerne ind i en bedre gænge og håber du har noget godt input til os. En struktur for dagen? Ændring af måltider? Jeg ved ikke rigtigt, hvor jeg skal starte for at "få fat i den lange ende".
Mit første spørgsmål er: når hun har luft/ondt i maven, kan hun ikke falde i søvn. Hun er meget urolig mens hun ammes og efter lægens anvisning giver jeg hende så en pause, hvor vi laver noget andet. Det sker ofte om eftermiddagen. Men når hun så endelig vil falde i søvn, sover hun pludselig sent og så rykkes hele dagen. Men hvis jeg ikke lader hende sover, er hun meget uoplagt og senere bliver jeg så alligevel nødt til at lade hende sove.
Hvad foreslår ...
... du – skal jeg springe en lur over, når hun ikke kan sove (pga maven eller at hun bare ikke er søvnig), vække hende efter en kort lur, eller bare acceptere, at hver dag er anderledes? Jeg synes, det er fint, at man kan rykke lidt engang imellem, når der er ting, der skal ordnes, men vil meget gerne have en nogenlunde plan.
Vi begyndte at introducere mad, da hun var cirka 5 ½ måned gammel. Det gik meget trægt til at begynde med, men nu er hun glad for grød (blandet med vand ikke mælk) og vil også godt spise en lille smule frugtgrød og grønsagsmos. Vi kan ikke købe rugbrød her hvor vi bor, så det giver vi ikke. Er der noget mad, som vi kan prøve, der er godt for en mave, som har tendens til meget luft?
Hvornår på dagen er det bedst at gå tur? Jeg synes det passer bedst om eftermiddagen, men synes, at jeg har læst, at det ikke er godt for baby at være ude mellem 12 og 15?
Vores dag går sådan nogenlunde her:
Kl. 7.00/7.30/8.00: Vågner, ammes, står op og bliver vasket lidt, leger.
Kl. 9:30: Grød.
Kl. 10.00/10.30: Ammes og falder i søvn. (Vores morgener er den bedste og roligste tid på dagen.)
Kl. 11:30/12:30: Vågner, leger.
Cirka kl. 13:00/14.00: Frugtmos/grøntsager og evt. grød. Ammes herefter. Falder nogle gange i søvn. Hvis ikke, bliver hun ammet senere på eftermiddage og falder i søvn der.
Et eller andet sted om eftermiddagen (oftest på et tidspunkt mellem 14 og 16:30) sover hun gerne mellem ½ time og 2 timer. Ammer i alt 2, nogle gange 3, gange om eftermiddagen. Hun virker ofte til først at være klar til at sove middagsøvn kl. 16.00.
Kl. 18.00/19.00: Aftensmad: grød. Efterfulgt af leg og hygge.
Kl. 20.00/20.30/21:00. Ammes. Nogle gange falder hun i søvn. Andre gange lykkes det ikke. Så leger hun evt. en halv time eller time mere, og så ammes hun igen og falder i søvn. 2-3 gange om ugen falder hun ikke i søvn før kl. 22:30.
Hun vågner ofte omkring midnat eller kl. 1 og igen kl. 3:30 og nogle gange igen ved 6-tiden og bliver ammet og falder i søvn igen. Nogle gange sover hun fra 21.30-3:30 uden at vågne. Hun sover nok i gennemsnit 10 timer om natten, hvilket jeg synes er lidt lidt.
Jeg ville gerne, om hun kunne falde i søvn omkring kl. 20.00, men når jeg lægger hende der, vil hun slet ikke falde i søvn/falde til ro. Eller hun sover en halv time og er så fuldstændig vågen igen eller vågner og er meget ked af det.
Hun vågner næsten altid glad fra sin formiddagslur men græder ofte, når hun vågner fra sin eftermiddagslur.
Jeg glæder mig til at høre dit input og gode ideer. Jeg har læst din bog om at sove, men den er i mit flyttelæs, som endnu ikke er ankommet, så jeg har den ikke i nærheden.
Med venlig hilsen
Udlandsdanskeren
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
Viden om børn:
Tilstoppet tårekanal
Mange nyfødte børn har en tilstoppet tårekanal. Barnet ser ud som om, at det har søvnklatter i øjenkrogen hele tiden, eller at øjnene konstant virker fugtige.
Tårekanalen er en tynd kanal, som løber fra den inderste øjenkrog til næsen. Det er bl.a. den, der får os til at snøfte, når vi græder.
Tårer er 'øjnenes sprinkleranlæg'. Tårerne løber i en konstant strøm fra øverste, yderste øjenkrog ned og renser øjnene. Øjenvipperne er en slags 'vinduesviskere', og...
Psykisk udvikling børn
Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.
Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.
I en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit svar angående min datter, som græd sig selv i søvn. For første gang i lang tid havde jeg en rigtig god fornemmelse i kroppen efter at have læst dit svar. Jeg kunne mærke, at du fik sat mange af de rigtige ord på situationen.
Tak fra Sanne, mor til pige på knap 4 måneder.