Brev:
Vores søde lille hidsigprop
Hej Helen.
Ja der er jo noget hele tiden med de kære børn, hvis ikke det er den ene så er det den anden og nu driller Rasmus’ hidsige temperament lidt igen. :-)
Han er nu 13 mdr. og trives fint. Startede i daginstitution for snart 4 måneder og det er gået rigtig godt. Han har været glad for at komme der siden den første dag og vores bekymring om at han ville være en meget lille fyr i en stor stor verden (børnene er blandet på stuerne i alderen 0-6 år) er gjort til skamme. Det ser ikke ud til at skræmme ham, tværtimod er der en masse at lære af de store. De er vilde med ham og omvendt og der er nogle dygtige pædagoger ansat, så vi er helt trygge ved det.
Han har det godt derovre, er glad og leger og spiser godt og er langt om længe begyndt at sove en lang lur på ca. 2 timer i stedet for en halv time hist og pist. Han har jo aldrig været den bedste til at sove, så det er dejligt at han nu tager en god lur midt på dagen.
Så det vi hører fra børnehaven er at vi har en dejlig dreng der trives, er glad og har det godt. Han er motorisk meget dygtig og har været hurtig til at lære. Kravlede da han var 6½ måned og gik da han var 11 mdr. Han kravler op på alt og er nok en typisk nr. 2 der har en storebror og nu også en flok store børn i børnehaven at kopiere og han er lærenem og virkelig en vovehals.
Men han har også temperament… og lige for tiden synes vi at der er rigtig meget skrig og skrål og det er lige ved at vi har nået grænsen for hvad vi kan holde ud. Meget af det er nok aldersbetinget og det trøster da lidt at det sandsynligvis er for en periode, men hvordan er det lige vi holder det ud mens det står på.
Pt. starter han dagen mellem kl. 4 og 5 (bliver puttet ca. kl. 19, dødtræt, og sover i løbet af dagen en lur på ca. 2 timer +/-) og er umulig at få til at sove videre selvom han tydeligvis ikke på nogen måde er udhvilet. Så han starter dagen med underskud på søvnkontoen og er i dårligt humør, vil bæres, vil være oppe, vil ikke være oppe, hvis man prøver at trøste ham vrider han sig løs og smider sig på gulvet og skriger, hvis man tager ham op igen og vil holde om ham og give ham nærhed kan han finde på at slå. Det virker i det hele taget tit som om at han ikke rigtig ved hvad han vil og vi oplever at uanset hvad vi gør så er det ikke godt nok. Ikke særlig befordrende for forældre selvtilliden.
Det er det samme om eftermiddagen. Der har han jo brændt en masse krudt af i børnehaven og der er ikke så meget at gi af og forståeligt nok er hans lunte nok ikke så lang, så der er også meget skrig og skrål. Jeg kan sagtens forstå at det er svært at være en fremmelig 1-årig der selv tror han mestrer det hele og som tror at det storebror på 3 år kan, det kan han da også, men sådan er det jo ikke, og han bliver simpelthen så gal når der er noget han ikke kan, eller ikke får lov til.
Lige for tiden ...
... er det mange ting der udløser raserianfald. Det kan fx være et låg til en gryde der ikke vil sidde ordentlig på når han prøver eller når han ikke slipper af sted med at stjæle storebrors legetøj, eller i det hele taget når han ikke får sin vilje. Generelt vil han jo gerne det samme som sin storebror, og han bliver meget frustreret når han kan se Mikkel kan et eller andet som han så efterligner men ikke kan.
Han får også mange nej’er fra sin storebror, hvilket han også bliver rasende over. Vi arbejder pt. på at lære storebror at sige fra på andre måder end at skubbe ham væk eller skrige nej ind i hovedet på ham, men han er også bare en lille fyr på tre år der indimellem (forståelig nok) synes hans lillebror er enormt irriterende. Vi forsøger så godt vi kan, at anerkende begge drenge og opfylde deres forskellige behov, men det kræver ind i mellem sin mand eller kvinde.
Fordi han er så fremmelig vover han sig også tit ud i noget som kan ende med at bliver farligt for ham og vi bliver nødt til at stoppe ham og sige nej til ham. Nyt raserianfald. Synes ikke vi er overbeskyttende eller prøver på at begrænse hans nysgerrighed, men synes jo også det er en forældreopgave at sørge for at han ikke kommer alt for meget til skade.
Ved middagsbordet er der også ballade igen, efter en stille periode. Han spiser selv og kan nu begynde at pege på forskellige ting, han er meget ivrig og der skal helst ikke gå ret mange sekunder fra han peger på mælken til den er i hans kop, uden at han tænder af. Næsten hver aften ender det med at han bliver rasende over et eller andet (som vi ikke altid kan gennemskue hvad er) og går fra bordet uden at vi får mad i ham, fordi han er så gal, og det er ikke særlig nemt for os andre at føre en samtale imens.
Det er virkelig stressende med alt det skrigeri og lige nu fylder det rigtig meget at han skriger hele tiden, og mange af dagene glæder vi os næsten til han er puttet så vi i det mindste lige har en halv time til at hygge med storebror, læse en historie og høre om han har haft en god dag.
Hvordan kommer vi bedst igennem denne svære periode, som jeg jo desværre ved kan være lang endnu… (ARRRG) det er svært at se at han bliver så ked af det og frustreret over alting og det er hårdt at føle at uanset hvad man gør så er han ikke tilfreds. Hvornår kan man begynde at opdrage på ham? og hvor langt hen af vejen skal man anerkende. Jeg synes vi gør det et langt stykke hen af vejen, men når det står på så lang tid hver dag, når man også bare dertil hvor nu er det nok. Og hvordan kan vi tackle at vi ikke må trøste ham? Og hvordan får vi ham lært at det ikke er ok at slå?
Han er heldigvis også en skøn unge med masser af charme, og ham vil vi rigtig gerne se mere til end ham skrigebassen der dominerer lige nu.
Håber du kan hjælpe os endnu en gang :-)
Julehilsner fra Rasmus’ mor (og far)
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
20. marts 2025 | Sovevaner | 15 mdr.
Hej Helen Mange tak for en virkelig god brevkasse. Den har været helt...
12. marts 2025 | Sovevaner | 11 mdr.
Overgang fra vugge til tremmeseng - opstart af op-ned
Kære Helen Vi har nu forsøgt os med op-ned metode i 3 dage, og vi synes...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
Viden om børn:
Rosiner
Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.
Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.
Svampegiften findes også i økologiske...
Kogt-vands-klude
Kogt vands klude er et gammelt husmoderråd til røde barnenumser.
Princippet er at man tager noget blødt bomuldsstof f.eks. stof fra et gammelt forvasket lagen og klipper nogle firkantede stykker, som passer til at lægge på barnets numse.
Stofstykkerne koges, afkøles og vrides og lægges på og mellem barnets baller, der hvor barnets hud synlig er generet af syren fra afføring og urin. Du kan gemme de kogte klude i en lille bøtte med lidt kogt vand, som du har stående...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.