Svar: Hjælp til at falde i søvn
Hej med dig
Små børn har en lidt kraftig mororefleks, det vil sige faldrefleks og nogle børn vil netop, når de er ved at falde i søvn få et spjæt i kroppen, der vækker dem. Du kender det sikkert også fra dig selv, at du er lige ved at falde i søvn og så spjætter din krop, som var du ved at falde. Du sover roligt videre, men når det sker hos spæde børn, så vil barnet blive forskrækket og vil ikke kunne sove igen, men vil vågne op, græde, småklynke og have brug for hjælp til at finde roen og komme videre i søvnen.
Hvis du lægger mærke til din datter, når hun sover, så prøv at lægge mærke til om hendes krop spjætter og det er derfor hun vågner efter 30-60 minutter.
Det er også sådan at din datter naturligt vil reagere på at blive flyttet fra din favn og ned i sin seng. I din favn føler hun sig tryg, omsluttet, hun kan mærke din varme, din nærhed, din vejrtrækning osv. som da hun lå i din mave og når hun så flyttes over i en kold seng, så registrerer hun pludslig at det ikke var der hun faldt i søvn, så bliver hun utryg og ked af det og falder naturligt først til ro, når hun kommer op i dine arme igen.
Det er en rigtig god idé at svøbe hende og jeg vil anbefale dig at du svøber hende allerede inden du ammer hende. Skift hende, pludre lidt med hende, svøb hende og am hende så inden hun skal sove. Prøv at svøbe hende i et rigtigt svøb og ikke kun i dynen, men så hun svøbes med armene tæt ind til kroppen og som en lille pakke - se evt. bogen 'svøb du dit barn' af Kirsten Sellin. Det kan også være at blive puttet i f.eks. en voksipose, sleebee, duniduo og hvad de ellers hedder. En sovepose kan nogle gange give lidt samme effekt. Det handler om at hun svøbt naturligt vil være forhindret i at spætte helt så meget, så svøbet eller posen hjælper hende til større fysisk ro og dermed til at komme videre i søvnen uden at vågne op. Samtidig vil skiftet fra din favn og ned i sengen ikke føles så voldsomt, hvis hun allerede er svøbt, når du ammer og dette bibeholdes under flytning.
Det er også sådan at nogle børn er lidt langsomme bøvsere, de spiser, falder i søvn ...
... og kan ikke bøvse. Når de så bliver lagt ned og sover, så går der ikke ret lang tid, så vågner de, fordi der er en bøvs på vej og den generer. Nogle gange kan man se at barnet gylper lidt, andre gange er man nødt til at tage barnet helt op så luften kan komme ud og det kan være svært at få barnet til at sove videre bagefter.
Hvis det er problemet hos jer, så prøv om du kan få hende til at bøvse rigtig godt i forbindelse med amningerne. Det er vigtigt at du giver hende mælk inden hun skal sove og at amningen indgår som en fast del af hendes putteritual, og det kan her hjælpe dig at du f.eks. starter med at amme fra det ene bryst, så hun spiser godt og effektivt der, lader hende bøvse af, skifter hende og rumsterer rundt med hende og svøber hende og derefter ammer du så fra modsatte bryst inden du putter hende. Måske vil hun bøvse igen inden putning, måske vil hun ikke - men hvis hun er skiftet og har fået bøvset godt af imellem de to amninger, så behøver hun det måske heller ikke helt så meget ...
Herefter vil det være fint at putte hende og så prøve at elevere hendes lift lidt, så hun ligger lidt højere med hovedet. Hun må ikke ligge med en pude, det er hun alt for lille til, men hun kan godt stilles, så liften står lidt skråt eller du kan komme en sammenrullet stofble ind under madrassen i hovedenden, så hun på den måde kommer til at ligge lidt højere med hovedet.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det kan også være en rigtig god idé at give hende en sut og forsøge at lære hende at tage imod en sådan netop med den alder hun har nu :) Det at sutte virker for det første beroligende og trygt for hende, men det har også den effekt at det sætter gang i tarmbevægelserne og det betyder, at hvis hun sutter på en sut, så hjælpes mælken igennem systemet og hun får mere ro i maven og vil dermed også bedre kunne sove.
Og så er det helt fint at stille liften afsides, lade hende sove i soveværelset, hvis I andre er i stuen, så der er ro omkring hende og så hun ikke bliver forstyrret mere end højst nødvendigt i sin søvn :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke!
Rigtig god jul :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Salg af modermælk
Især for tidligt fødte børn har stor glæde af at få modermælk og derfor køber flere børneafdelinger modermælk til disse børn.
Hvis du producerer meget mælk vil det derfor være en rigtig god idé at sælge noget at din mælk.
Da mælken især i de første 2 mdr er meget næringsholdig, er det især denne mælk, som man er interesseret i. Det er også vigtigt at mor ikke er ryger og ikke tager medicin.
Du kan henvende dig til Kvindemælkscentralen på Hvidovre...
Rabarber
Rabarber er velegnede til grød, kompot, suppe og marmelade. Hvis I ofte bruger rabarber i madlavningen, er det en god idé at tilsætte 'Nonoxal' (kalkchlorid) under kogning.
Dette forhindrer at saften i rabarber reagerer med kroppens kalk, som bl.a. giver ubehagelige reaktioner på tænderne.
Rabarber er bedst tidligt i sæsonen fra april og indtil omkring Skt. Hans. Rabarber indeholder små mængder oxalsyre, og i højsommeren stiger mængden af oxalsyre i stilkene. Hvis...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.