Svar: Hvad er der dog med hende - følelser!

---

Hej med dig

Tak for dit brev og din fine beskrivelse af din datter :)

Da det er første gang du skriver til mig, ved jeg ikke hvordan din datter er og har kun dit brev i dag at gå ud fra. Jeg får dog et billede af en pige, som har mange ressourcer men som også synes at visse ting er svære ...

Hun lyder til at være en pige, som har det godt hjemme. Hun er en pige, der profiterer rigtig godt af at være sammen med familien, kender rutinerne, hygge sig, - hun ved sandsynligvis ikke noget bedre end at bage kage, tegne, se film og lave mere stille lege sammen med dig derhjemme. På sit værelse hygger hun sig med dukker, bamser, køkkenting osv. Hun er rigtig god til at lege og hygge sig.

Hun har det også godt i institutionen, når hun er der. Men skiftet mellem hjem og institution er meget svært for hende. Det er svært at skulle af sted, det er svært at blive afleveret - nu er det jo lige så dejligt derhjemme, så hvorfor kan hun ikke bare vær der... og når du så henter hende, så er det svært igen, nu havde hun det jo ligeså sjovt i institutionen, så hvorfor skal hun så hjem...

Du skriver at I altid forsøger at stå klar når bussen komme - jeg er ikke helt klar over hvordan det fungerer hos jer, men ofte har man en time til at aflevere i. Hvis de andre børn mødes før eller bliver efter bussen har afleveret, så kan det måske hjælpe jeres datter til at klare skiftet bedre, hvis hun er der mere sammen med dem. Det at blive sat i en bus og køre væk, kan måske være hårdere for hende, end at I afleverer hende i et hus og så siger farvel og går. At hun så 1 time efter skal med bussen vil være okay, fordi hun så følger med de andre børn og har vænnet sig til skiftet ... bare en tanke ...

Måske er det også svært for hende at det netop er en udflytter børnehave hun er i. Måske ville hun have det bedre med et sted, hvor der var mulighed for mere indeleg, mere stille lege... Selvom hun er rigtig godt med motorisk og selvom det at være ude og lege ude er af stor betydning for børn, så kan hun jo godt være en pige, som ikke har brug for at være helt så meget ude, som tilfældet nok er med den børnehave hun er i ... Vi er alle forskellige og nogle er i temperament bare anderledes end andre, nogle er mere aktive, andre mere stille og det er okay, der skal være plads til begge dele.

At hun har svært ved at dele dig med andre, er helt naturligt for alderen. Men du skal naturligvis kunne flytte et bord, uden at hun går helt i spåner ... Igen tænker jeg dog at skiftet her er svært for hende. Hun har tydeligt svært ved at du er der, når du ikke plejer at være der. Hun har tydeligt svært ved at de andre børn er der ...

---

---

... sammen med deres forældre, når det ikke plejer at være sådan og fordi hun har svært ved at tackle skift, så går det helt galt for hende en sådan dag. Alt er jo ændret og hun er en pige, som har det bedst med helt trygge rammer og stor forudsigelighed.

Det er simpelthen for meget for hende, at deltage den dag og hun siger det faktisk også selv, når hun siger, at hun bare gerne vil hjem ... Hun har svært ved at finde ud af hvordan hun skal agere og hendes løsningsmuligheder består enten af at hun fjoller rundt og laver "se mig, se hvad jeg kan" eller går helt i spåner, græder, skriger osv.

Det kunne godt være en god idé at I forsøger at forberede jeres datter på ting der skal ske, så hun får lettere ved at tackle de skift der er. Det kan være alt lige fra stedet I skal hen, hvis du har været der før, så du ved hvordan der ser ud, så tal med hende om det. Tal med hende om hvordan familien bor, så hun kender huset/stedet. Til at tale med hende om, hvad der skal ske, at I skal spise, så skal der flyttes borde og dækkes op, først er I der, så kommer de andre børn og forældre, vi skal lave bål osv. Så hun forberedes på de skift der er også også kan tale med dig og stille spørgsmål på det hun er usikker omkring. På den måde vil du også kunne støtte hende i situationen ved netop at tale med hende om tingene, det I har talt om tidligere eller det hun har givet udtryk for var svært for hende, så du på den måde anderkender hende og det at hun har det svært.

---

---

---

Og så skal man naturligvis også overveje om hun reagere så bevidst modsat netop fordi hun hellere vil være hjemme og slet ikke har lyst til at deltage den dag ... Måske mangler hun ord, måske mangler hun mod til at sige at hun ikke har lyst og i stedet reagerer hun så fysisk med skrig, råben, modstand.

Du skal naturligvis også tale med børnehaven om, hvordan de oplever din datter. Om de oplever at hun reagerer helt som man vil forvente eller om de oplever, at hun har brug for ekstra støtte i visse situationer. De ser hende jo sammen med andre børn i løbet af dagen, de oplever hende i større forsamlinger end I gør og måske har hun det svært ved at være mange ... Igen, hjemme hvor I kun er jer selv, føler hun sig tryg, hun hygger sig - men ude, hvor der er mange og hvor man skal have styr på andre, hvad de gør, siger osv. er hun naturligt mere på gyngende grund og det er svært for hende. De må også opleve dette i børnehaven og det vil være rigtig godt at tale med dem omkring, hvordan de oplever jeres datter og om de også har redskaber til at hjælpe både hende og jer.

Jeg håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)

Rigtig god jul!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---