Brev:
Falde i søvn uden gråd
Kære Helen
Allerførst vil jeg lige sige 1000 tak for muligheden for at læse alle dine gode råd – det har vi virkelig haft stor gavn af. Hver gang vi har brugt dine forslag til dags-skema mht. mad og søvn, så har det bare virket rigtig rigtig godt – så mange tak for det:-)
Lige ”lidt” baggrundsinfo:
Vi har en skøn datter, som bliver 1 år her sidst i december. Hun er en stor pige på ca. 11-12 kg vil jeg tro, kravler, rejser sig op, går rundt om borde og hvor hun ellers kan holde fast i noget, forstår en masse nu og pludrer derud af, er glad, temperamentsfuld og fuld af energi, så alt er som det skal være:-)
Generelt fungerer hendes dagsrytme også rigtig godt. Hun spiser godt og hendes søvn om dagen fungerer også rigtig godt - Hun er utrolig nem at lægge til at sove (ligger selv i barnevognen på altanen og falder i søvn) og sover 2 gange på faste tidspunkter hver dag.
Hendes søvn om natten er nok det, vi har haft det største arbejde med og som vi godt kunne bruge lidt vejledning til. Det har svinget meget, fra at hun i perioder har sovet igennem (5-7 timer i træk) til at hun i perioder er vågnet op hver anden time og har været helt ude af den og svær at trøste og få til ro igen. Heldigvis har de fleste perioder været nogenlunde fine, så vi har ikke været meget frustreret over det, og de sværeste perioder tror jeg har skyldtes udviklingsspring, så det er vel ok normalt.
Hun har de første 8-9 mdr sovet i en lille seng, som var sat sammen med vores seng. Herefter flyttede vi hende over i en tremmeseng, men med et lille tæppe rullet sammen i siden, så den ikke virkede så stor (hun sover desuden oven på en dyne – for at få det til at virke mere som om dagen, hvor hun sover i sin elskede voksipose). Hun sover i samme rum som os (bor i en 2 vær.), og for tiden står sengen ved siden af vores, så der ikke er så langt, når man skal op og hjælpe hende til ro igen om natten.
Jeg ammede hende indtil hun var ca. 9 mdr og gik så over til at give hende en flaske inden sengetid for at se om det mættede bedre. Det virkede det til og efter et par uger gad hun ikke rigtig brystet længere, så derefter fik hun 100% flaske. Indtil hun blev 10,5 mdr. fik hun ca. 3 x 200 ml. (ca. kl. 19,23 og 5). Hun drak flasken mens jeg sad med hende inde ved sengen, strakte sig tilbage (nu må du gerne lægge mig mor:-) og faldt i søvn i sin egen seng – dejligt:-)
Nu får hun 2 x 200 ml. I starten forsøgte vi med 200 ml. når hun skulle sove og 200 ml. når vi gik i seng, men havde rigtig svært ved at få hende til at sove videre, når hun vågnede tidligt om morgenen, så gik over til at forsøge at droppe flasken, når hun skulle lægges. I stedet har vi givet hende lidt godnatgrød og vand af kop, og en kort periode fungerede det faktisk rigtig godt. Så begyndte hun pludselig at virke for frisk til at blive lagt kl.19, så vi er begyndt at vente med at lægge hende til 19:30-20:00. Det fungerede også et par gange, men ikke længere.
Sidste forsøg har været at læse bog sammen med hende inde i vores seng inden (som erstatning for den ”afslapnings-tid”, hun ellers havde med flasken), herefter lægger jeg hende ned i tremmesengen på den dyne, hun har ligget på, og så falder hun i søvn, mens jeg sidder ved siden af og holder en hånd hos hende. Desværre fungerer det heller ikke længere.
Det er lidt forskelligt hvordan hun reagerer. Nogle gange virker det til at lykkes i første omgang, men så ligger hun i sengen og roder rundt og kan ikke rigtig falde til ro og det ender med at hun græder og prøver at komme op (selvom hun virker træt). Jeg prøver så som det første at berolige hende nede i sengen (ae hende på maven, sige shh, synge vores godnatsang), men for det meste bliver det bare værre og så forsøger jeg som det næste at tage hende op og sidde med hende i mine arme. Nogle gange falder hun til ro, og jeg kan så lægge hende over i sengen igen, hvor hun falder helt i søvn.
Det med at sidde med hende har jeg særligt gjort, når hun har ...
... virket til at have brug for tryghed/nærhed, og nogle gange har jeg også ligget på vores seng med hende, indtil hun er faldet til ro og så forsøgt at lægge hende over i sin egen seng igen, inden hun sov, hvilket også for det meste har virket. Nogle gange er der dog ingenting der virker, og så græder hun rigtig meget og viser tydeligt, at hun ikke vil (selv om hun virker træt) og så har jeg givet op og givet hende en flaske (nogle gange bare vand med lidt mme i). Det virker nærmest altid, men problemet er jo at der skal skæres ned på flaskerne og at hun ikke virker til at kunne undvære nr.2 og 3. (+ at hun jo snart skal til at vænnes helt fra).
De sidste par nætter er hun desuden kommet over i vores seng, hvis hun er vågnet midt om natten (forsøger altid først at få hende til ro i sin egen seng først). Dér kan hun sove trygt og godt - og uden flaske nr.3 (faktisk sov hun i forgårs til kl.8:45, hvor hun plejer at vågne kl.7!). Men vænner jeg hende ikke bare til ikke at kunne sove i sin egen seng så, eller hvad tænker du? Andre gange vil hun ingenting og græder bare indtil vi giver op og giver hende en flaske – nogle gange allerede kl.2. Til gengæld sover hun så ofte resten af natten uden mælk. Der har også været nogle dage på det sidste hvor hun bare har virket alt for frisk til at sove og kun vil lege.
Du kan nok høre, at det svinger meget og at der er lidt mange plan b,c,d, osv., - Er også bange for, at jeg i det hele er kommet til at forvirre mere end afhjælpe. Jeg vil bare så gerne kunne undgå, at hun skal være ked af det i forbindelse med at skulle sove.
Har overvejet, om det er nu, jeg bør bruge ”se til-metoden”, som du beskriver i din bog, men er i tvivl om, om det er det, der er løsningen nu her? Hvis man bruger den, er det så kun hvis, barnet ligger og ”protesterer” eller også hvis det græder? Vi har altid trøstet hende med det samme, hvis hun græd og fx aldrig ladet hende ligge i barnevognen og trøstet ved at køre med den/synge eller sådan, men ved ikke om vi er for pylrede hvad det angår? Tænker, at hun jo endnu ikke kan forstå, hvorfor vi ikke tager hende op og trøster, men er i tvivl om, om vi så forvirrer hende ved ikke at ”holde fast”…?
Jeg skal for resten lige sige, at vi har et fast ”godnat-ritual” (aftensmad, bad, nattøj, godnatgrød, tandbørstning, sut + sutteklud, godnat til far, slukker lyset, (læser), synger). Det er altid mig, der lægger hende om aftenen og trøster om natten (om dagen skiftes vi og det går fint), men vi har det begge to fint med det, og far har så til gengæld badning + tandbørstning, og hun er i det hele taget rigtig glad for ham:-)
Siden hun var 8 mdr har vi læst deltid og gået hjemme deltid begge to, så vi har haft hende 2½ dag hver. Det har fungeret rigtig godt. Siden midt i november har jeg læst lidt mere (da der snart er eksamen), så har også overvejet, om det er derfor hun søger mere tryghed hos mig nu her?
Det blev en længere smøre… Men samlet set så er mit spørgsmål vel egentlig, om det er bedst, at jeg ikke har så mange planer for, hvad jeg gør, hvis og hvis… (først trøste nede i sengen, så tage hende op, så flaske, …) og hvis det er det, er det så ok, at hun græder (meget), så længe jeg forsøger at trøste hende? Det hele inden i mig siger, at hun ikke må blive så ked af det (måske bare i det hele taget ked af det), men vil hende jo det allerbedste, og hvis det er fx at lade hende ligge i sengen og kun trøste hende der, så er jeg også indstillet på det.
Har erfaret tidligere, at det er nemmest at ”gå ind i kampen”, hvis jeg er overbevist om, hvad der er det rigtige at gøre – så det er nok lidt det, jeg håber du kan hjælpe mig med at finde frem til:-)
På forhånd mange tak for hjælpen!
De bedste hilsner fra
Louise
PS: Hendes søvnrytme er: vågner kl.7, sover formiddagslur fra 9.30-11, eftermiddagslur fra 14-15, kommer i seng kl.20. Vi vækker hende nogle gange fra dagslurene, da hun ellers nogle gange tog op til 2 timer og et kvarter + 1½ time.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
Viden om børn:
Pudendusblokade ved fødsel
Pudendusblokade er en bedøvelse af skeden og mellemkødet, som kan gives til kvinder, der er i fødsel.
Blokaden lægges oppe i skeden i slutningen af presseperioden, og den modvirker den voldsomme udspilingsfornemmelse, man føler, lige før barnet bliver født. Desuden virker blokaden bedøvende på mellemkødet, hvis man skal syes lige efter fødslen.
Pudendusblokaden er for de fleste lidt ubehagelig at få lagt, og den kan dæmpe presseveerne, så man som kvinde ikke kan...
Bleudslæt
Bleudslæt ses som rødme på numsen. Det kan være små røde pletter, men det kan også være store røde skjolder på huden. Der kan gå hul og komme sår, hvis det er rigtig slemt.
Bleudslæt opstår ofte, hvis barnet har haft en ble på for længe, der har været for våd af tis eller afføring. Det er syren i urin og afføring, der så ødelægge barnets hud. Børn kan også blive røde i numsen i forbindelse med diarré, hvor man måske ikke når at opdage at barnet har noget i bleen og derfor ikke...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.