Svar: Slut med sut - 3 år
Kære Lisa
Af hensyn til jeres datters tænder, så lyder det som om at I skal til at slippe sutten og selvom der er sket meget i hendes liv det sidste stykke tid, så er det nok begrænset, hvor længe I kan trække det ...
Det er hårdt at blive storesøster, men det er jo også hårdt om ½ år, når lillebror kravler rundt og piller i alle hendes ting, så det bliver ikke nødvendigvis lettere der ... At I begge skal være hjemme til januar er jo også en stor fordel netop i forhold til at rumme hende og finde alternativer, give hende ekstra nærhed, fysisk kontakt osv. når hun har behov for det.
Det er en god idé at minimere brugen af sut, så hun som udgangspunkt kun får sutten, når hun skal sove. I løbet af dagen skal sutten lægges på en fast plads, hvor den så ligger og venter på hende til om aftenen.
At sende sutten til julemanden, at indgå små aftaler om det der nu skal foregå, kan være rigtig fint. At udnytte at det nu er jul og sende den med posten til Julemanden på Grønland, hvor hun selv er med til at skrive og poste brevet er for mange en rigtig god idé. Så kan alle nissebørnene få glæde af sutterne, nu hvor hun ikke skal bruge dem mere... det kunne måske godt være en løsning som hun ville gå med til og måske I er heldige at få et returbrev fra Grønland.
Nogle vælger at give en længe ønsket gave til gengæld for sutten, andre gange at forære den til tandlægen eller at hænge den på et suttetræ. Hos nogle tandlæger står suttetræer, men der findes også suttetræer rundt omkring i parker, ved kirker, i indkøbscentre osv. Prøv at forhøre dig forskellige steder, evt. i børnehaven om de ved, hvor der er suttetræ, hvor I bor.
For andre dur sådanne løsninger slet ikke. Hvis jeres datter er meget praktisk orienteret, er bange for ...
... julemanden og ikke synes suttetræer er sjove, ja så kan det være bedre at forklare hende tingene som de er - kort og godt. Sutterne bliver gamle, mørnede, slidte og dur ikke mere. Og når ting går i stykker, så skal de smides ud. Så kan I tage hende med i denne proces og lad hende være med til at smide dem ud, fuldstændig ligesom mælkekartonen også smides ud, når den er tom osv.
Når hun så søger sutten om aftenen, så husk hende på at sutterne nu er smidt ud og tilbyd så noget andet, noget som er ligeså dejligt og hyggeligt. Ikke så meget snak om sutter men mere "sååå se nu her, nu sætter vi os her og putter i dynen og så læser mor for dig, det er dejligt, kom skat".
Det er en god idé at finde en substitut for sutten, det kan være en bamse, som hun selv er med til at vælge. Når hun skal sove, bliver ked af det, er træt osv. - det vil sige når hun er i de situationer hvor hun normalt vil bede om sin sut, så skal hun have sin bamse. I starten kan hun få begge dele, men stille og roligt skal hun lære at nøjes med bamsen.
Når hun skal sove skal der indføres nyt putteritual, hvor sutten ikke indgår, men hvor hun i stedet for lidt at spise, lidt lun mælk eller andet at drikke og så puttes hun med godnathistorie, sin bamse og lidt stille snak om hvordan dagen er gået. Hun må ikke føle at hun mangler noget, hun skal ligesom føle at de nye ritualer er mindst ligeså gode som sutten, gerne bedre :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Som optakt til det hele, kan I også læse bøger med hende om at smide sutten, der findes mange rigtig gode. I kan købe bøger om emnet eller I kan låne bøger på biblioteket.
Se også stopsy, som I øjeblikket har en annonce hos mig. Måske var det en metode I kunne bruge ...
Håber I kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke :)
Rigtig god jul!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
Hormonbehandling
Hormonbehandling bliver brugt som fertilitetsbehandling, ofte i forbindelse med insemination.
Man giver kvinden hormontabletter som stimulerer kvindens ægløsning, så der modnes flere æg end normalt.
Derudover kontrollerer man kvindens ægløsningstidspunkt, ved hjælp af hormon-indsprøjtning, så man kan afpasse tidspunktet fuldstændig med samleje eller insemination.
Gylp
Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.
Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.