Svar: Vil ikke spise grød og mos
Kære Camilla og Co.
Tak for dit brev :)
Det lyder umiddelbart som om at din datter har en naturlig nysgerrighed og lyst til at putte i munden og derfor er det rigtig godt at du giver hende ristede rugbrødsbjælker, agurk og lignende i hånden, som hun selv kan sidde og gumle på.
Derudover er det også vigtigt at du medtænker hvor meget mælk hun får. Du skriver at hun får flaske hver 3-4 time og det kan naturligvis være et relevant behov, men det er vigtigt at hunikke får så store mængder, at de tager pladsen op for den egentlig mad og dermed lysten til at spise.
Hun skal så vidt muligt tilbydes skemad og mad i hånden først og dette når hun vågner af en lur og så skal hun have sin mælk inden hun skal sove næste lur. De to ting skal altså serveres uafhængigt af hinanden og altså skemaden først.
Det er også meget vigtigt at hun tilbydes små hyppige måltider og at du holder fokus på at lidt er bedre end ingenting. Det er vigtigt at I forsøger at holde en helt fast plan for dagen og således har nogle faste rutiner omkring det at spise.
Det vil være rigtig godt at du tager udgangspunkt i den mad I andre spiser. Hun må altså gerne få mad som smager af noget og du skal give hende mos af de smagfulde grøntsager og gerne give hende lidt sovs på. Hvis du laver lidt tomatsovs eller lidt sovs generelt lavet med sødmælk, så må hun fra 6 måneders alderen gerne få lidt af dette på sin mos.
Maden i hånden skal give hende fornemmelsen af at det man putter i munden kan smage af noget og også smage godt. Det er spændende. Samtidig skal det styrke hende mundmotorisk og også forberede hende på at det er spisetid nu.
Det er vigtigt at du motiverer hende til at spise. Det er rigtig vigtigt at hun sidder med ved bordet, sidder i høj stol når I skal spise og at I har en rutine omkring dette. Hun skal altså forbinde det at blive sat der med at spise, hun skal ligesom vide, hvad der nu skal ske.
Det er derudover vigtigt at hendes mave fungerer. Du skal sikre dig at det ikke er forstoppelse, der påvirker hendes lyst til mad. Sammen med skemaden skal hun tilbydes vand af kop.
Nu hvor hun bliver 6 måneder gammel, må hun få næsten alt og du må som sagt meget gerne tage mere udgangspunkt i din egen mad.
Du kan lave grøntsagsmos af: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv.
Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Hun må meget gerne få det men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum.
Nogle børn er utroligt meget på, kigger sig omkring, reagerer på mindste lyd - drejer hovedet efter det, - de fanger ligesom alt. Hvis din datter er sådan en pige, som er rigtig meget på, så kan det være svært for hende at holde koncentrationen omkring skemad og det skal du hjælpe hende med.
Sæt hende i den høje stol foran dig, hold skålen med mad i den ene hånd og skeen i den anden, fang hendes opmærksomhed og brug din mimik og dine lyde. Hun skal spejle sig i dit ansigt, så lad være at lægge bånd på dig selv, men prøv at åbne munden, så hun også gør det og så ind med skeen. "Hej skatterpige, mmm, mam mam mam, mmm dejligt mad" - åbne munden, ind med skeen, synke og igen "mmm, mam mam" - åbne munden, ind med skeen, synke. Sådan bliver du ved i en lind strøm.
Når hun bliver fanget af noget, så vis hende at du hører det, giv ...
... hende en pause, giv hende lidt at drikke og fang hendes opmærksomhed igen "hov, ja der var lige en bil uden på vejen, brr sagde den", "skal du have lidt vand, det var godt", "er du klar igen, skat, se her, mmm mam mam" - åbne munden, ind med skeen... hele tiden hjælpe hende til at holde fokus om det, det drejer sig om.
Det gør som sagt ikke noget at hun kun spiser få skefulde, det er bedre end ingenting og det vigtige lige nu er netop den faste rytme omkring det. Derfor synes jeg også at du skal begynde at tilbyde hende skemad 3 gange dagligt og det gør ikke noget at der kun glider 5 skefulde ned hver gang, hvis hun så også tilbydes lidt brødskorper og lignende i hånden og så får en god oplevelser og rutine omkring det at spise.
En plan for dagen kunne se således ud:
Tidlig morgen 05/06: Amning, sover lidt videre
Formiddag 9: Grød af ris, hirse, boghvede, havregrød, øllebrød. Variation så hendes nysgerrighed påvirkes. Evt. med frugtmos på, vand af kop. Tilbydes lidt brødskorper eller frugtbåde i hånden.
Lille flaske og puttes til formiddagslur ca kl 10
Frokost 12: Grøntsagsmos og stille og roligt begynde med lidt kogt kød eller fisk i mosen. Det kan være rester fra aftensmaden, du kan også købe et glas med mos. Det er igen ikke så vigtigt, hvad det er om det er hjemmelavet eller købt, lige nu hvor hun skal lære at spise, er det vigtigt at det er noget varieret og noget hun finder interessant. Vand af kop. Tilbydes ristede rugbrødsbjælker, agurkestænger og lignende i hånden.
Flaske og puttes til middagslur mellem 13-14
Eftermiddag 16: Tilbydes lidt frisk frugt i hånden at sidde med, det kan være stykker af appelsin, blomme, fersken, moden pære, melon eller lignende. Frugtmos vil også være rigtig fint, vand af kop. Og må her om eftermiddagen også gerne ammes eller få lidt flaske, så du lige nu sikrer hende nok og at hun ikke behøver søge det om natten.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Powernapper lige nu, men begynder måske at kunne springe denne lur over i 6 måneders alderen - naturligvis afhængigt af hvor lang en middagslur hun tager
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet bliver mere og mere familiemad. Det vil sige at hvis du laver f.eks. frikadeller eller laks, så kan hun få lidt af dette ned i sin mos, ligesom hun også kan få lidt sovs på for at give lidt smag. Igen tilbydes hun brødskorper og lignende i hånden, vand af kop.
Puttes til natten med flaske ca 19.30
Sen aften 23-24: Flaske
Nat 24-05/06: Behøver ikke længere mælk midt nat, men kan tilbydes vand eller hjælpes med at skifte stilling i stedet. Prøv så vidt muligt at komme helt væk fra både bryst og flaske om natten.
Som du kan se så er der i denne plan plads til 6 flasker/amninger og det er rigeligt til at dække hendes mælkebehov. Det kan faktisk godt være at hun kan nøjes med 5 amninger, det må du prøve at vurdere. I givet fald, vil det være en god idé at forsøge at undvære formiddagsmælken, for at se om ikke det så giver bedre appetit til frokosten :)
Så fast rytme for dagen, fast rutine omkring mad og mælk, fokus på smag, variation og at lidt er bedre end ingenting, masser af mad i hånden at gumle på og øve sig på og så hjælpe hende med at holde fokus på det at spise.
Hvis det lige nu forstyrrer hende for meget at I spiser sammen, så giv hende mad 20 minutter før I andre skal spise og når I så sidder ved bordet sammen bagefter, så lad hende der sidde med lidt i hånden, så hun stadig er med og måltidet er noget fælles :)
Håber at du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Sidde
De fleste børn kan i 6 mdr´s alderen sidde med let støtte f.eks. i en høj stol eller i barnevognen.
7 mdr gamle kan de fleste børn sidde kortvarrigt, dvs et par minutter, for så at falde til siden, for- eller bagover.
8 mdr gamle kan det fleste børn sidde i lidt længere tid og begynder også at tage hænderne ud og støde fra ved siden. Balancen bliver bedre og bedre.
Når barnet begynder at kunne sidde selv og holde et stykke legetøj i hånden er det...
Strækmærker
Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.
Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.
Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.