Svar: Hidsighed og opdragelse

---

Kære Mor til barn i selvstændighedsfasen :)

Tak for din fine beskrivelse af jeres dejlige datter, hun lyder til at stortrives på alle måder og lyder til at være en rigtig sød og dejlig pige - i god og sund udvikling - med de udfordringer det nu giver :)

Børn fødes med en hjerne som ikke er færdigudviklet. Hjernen skal gennemgå en stor udvikling og hjernens forskellige dele skal lære at arbejde sammen. Der skal skabes vigtige forbindelser imellem de forskellige hjernehalvdele, de er der ikke fra begyndelsen, men bliver skabt stille og roligt i takt med at jeres datter vokser op og især i takt med at hun møder omsorg og nærhed fra jer voksne. Man ved idag at måden vi som forældre reagerer på, når barnet er ked af det, frustreret, vred osv. har stor betydning for hjernens udvikling og forældre påvirker således i meget stor grad deres barns hjernefunktion.

At hjernen er umoden betyder at jeres datter får det man kalder for fortvivlelsesanfald. Når verden bryder sammen for hende, når hun bliver frustreret og fortvivlet, så er hun ikke uartig. Så er hun oprigtigt ked af det, hun er skuffet over at tingene ikke er som hun gerne vil have dem. Det sker, som du så fint beskriver, når du f.eks. siger nej til noget hun vil. Det kan være når hun ikke må hoppe i sofaen eller når hun skal have vinterstøvlerne af, når I kommer hjem og hun hellere vil løbe rundt med dem på. Det kan også udløses af at hun lige må vente på at du får skrællet løg eller udløses af at du giver hende æble skåret i både, når hun hellere ville have det skrællet ...

Det kan og vil ofte være små bitte ting, der i dine øjne kan virke som bagateller, men for hende betyder det rigtig meget. Det kan udløses af ting du forstår, det kan udløses af ting du ikke forstår, det kan være fuldstændig uforberedt og det kan også være en reaktion du næsten på forhånd ved vil komme ...

Når hun mærker modstand, når hun oplever at det hun vil eller det hun ikke vil - ikke er som du vil eller hun mærker sin egne evner ikke altid slår til, så udløses et fortvivlelsesanfald. Og her har hun brug for at få en medlidende reaktion. Det er derfor helt rigtigt som du gør, netop forsøger at sætte ord på, viser hende at du forstår hende, at du forstår at det er rigtigt irriterende at hun ikke må smide med maden, at det er dumt du har skrællet æblet, når hun nu ville have det skåret i både, eller hvad det nu kan være ....

Det er netop når hun føler sig lyttet til, når hun føler sig forstået at hun danner de vigtige forbindelser i sin hjerne. De forbindelser der på sigt, skal lære hende at bevare roen og ikke gå i selvsving hver gang verden går hende imod.

Når man siger nej, skal man altid overveje sit nej. Det er aldrig uden konflikter at have et barn og konflikter, grænseprøvning osv. hører alderen til. At sige nej og hvordan man siger nej, hvor tit man siger nej og hvorfor man siger nej er helt naturlige overvejelser, når man taler opdragelse.

Det vigtigste er at lytte til barnet og også gentage det barnet vil, så det hører at man har forstået, hvad det vil. En dag kan meget hurtigt blive fyldt med nej, nej, nej og det er opslidende og hårdt får både ...

---

---

... barn og forældre. Nogle gange kan man øve sig i ikke at sige nej, ikke altid at starte en sætning med et nej, for så er det nej barnet altid hører. Så i stedet for at sige "Nej, vi skal spise først", så kan man nogle gange sige "Ja, når vi har spist, må du lege med togbanen...".

Nogle gange er et nej nødvendigt, men andre gange skal man overveje, hvad der er i vejen for at barnet får lov. Et barn der oplever at få ja en gang imellem vil også lettere kunne respektere et nej.

Man skal som forældre heller ikke være bange for at sige nej. Hvis man ved at et nej er det rigtige i situation, så skal man sige det og holde fast i dette. Det kan godt være at barnet bliver vred eller frustreret, men børn skal også lære at håndtere den frustration, der følger med når man ikke altid kan det man gerne vil. Det kan f.eks. være et spørgsmål om sikkerhed, din datter SKAL holde dig i hånden, når I går på gaden, det er en regel som er nødt til at være der, det handler om at det er farligt, hvis hun løber ud på gaden. Her er du naturligvis nødt til at holde fast, det står ikke til diskussion.

De helt konkrete situationer du beskriver, lyder du faktisk til at klare rigtig godt. Det er enormt frustrerende at hun protesterer når du skifter hende og ikke protestere overfor andre ... Men se det som noget positivt. Se det som udtryk for at hun overfor dig kan vise alle sine følelser - hun ved at uanset hvad, så elsker du hende overalt på jorden.

Det er rigtig fint at I forsøger at inddrage hende i hverdagen og de praktiske gøremål og det er super at I forsøger at planlægge jer ud af, at hun får tid, ekstra fysisk kontakt og nærvær om eftermiddagen, når I er hjemme og sammen :) 15 minutter dvd er også helt okay :)

Det er fint at få overstået jeres små 'kampe' så hurtigt som muligt og bagefter netop sætte jer og blive gode venner igen. Sæt ord på "du blev bare så ked af det, det var også dumt, at bleen skulle skiftes" og lignende så hun mærker at du forstår hende - også selvom du holder fast i at det altså skal gøres.

---

---

---

De er super fint at du forsøger at finde alternativer, skifter hende stående osv. når hun kun har en tisseble - du gør det rigtig fint.

Når hun bliver ved med at prøve jeres grænser af og f.eks. gentagende gange løber hen for at hoppe i sofaen og I flere gange har sagt nej og tage hende ned - så er det som du beskriver blevet en leg for hende og hendes afprøvning går også på at få jeres opmærksomhed, hun synes det er sjovt.

Derfor er den bedste løsning her ofte at gå ud i køkkenet, lave noget praktisk, gå væk og fjern opmærksomheden fra hende. Hvis I ikke er der til at se hende hoppe i sofaen, så er det ikke så sjovt at gøre det ...

Andre gange er det fint ikke at sige noget, men bare tage hende med - bære hende eller kalde på hende "kom, gå med ud i køkkenet og hjælp mor med ...." eller lignende, så hun igen ikke får opmærksomhed på det hun er igang med, men derimod afledes og stadig mærker at du gerne vil være sammen med hende. Opmærksomheden får hun, men på en måde, som også er acceptabel for jer.

Håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:)

Rigtig god jul!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---