Svar: Urolig og grædende dreng
Kære Anja
Tak for dit brev og velkommen til :)
Der er sandsynligvis flere ting som spiller ind hos jer, og derfor vil jeg gerne dele lidt af mine tanker med dig, så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker kan bruges :)
For det første er der ingen tvivl om at jeres drengs alder og udvikling spiller ind. Netop omkring 6 måneders alderen oplever mange forældre en rigtig svær periode, hvor de føles som om at lige meget hvad man gør, så er det ikke godt nok. Barnet virker utilfreds, pylret, irritabel og man gir og gir hele tiden og alligevel er det ikke nok.
Det handler om at han lige nu udvikler sig rigtig meget, han kan flere ting bevidst nu, men der er stadig rigtig meget han ikke kan og han bliver naturligt hurtigere træt og hurtigere irriteret. Han kan trille omkring fra både mave til ryg og ryg til mave, men ofte triller han den forkerte vej og væk fra det han vil have fat i. Han begynder at krybe, men ofte går det baglæns i stedet for forlæns og igen til stor irritation, fordi han kommer væk fra det han egentlig søger. Han prøver at spise, vil gerne holde sin ske i hånden, men formår slet ikke at føre den til munden. Han vil gerne underholdes og det er super sjovt, men så alligevel ikke, så vil han noget andet - og ofte ved han ikke hvad han selv vil ...
Han vil gerne have dig inden for synsvidde, vil gerne snakke og pludre og så alligevel ikke, så prøver du at gå og så protesterer han - du skal ligesom bare være der og det kan godt føles som om at man bare sidder og ikke har anden funktion end at være der - hvilket jo også er okay og reelt nok men naturligvis frustrerrende, når man gerne vil have lavet andre og mere praktiske ting ...
Han er meget bevidst om hvor han er i forhold til jer og meget bevidst om hvorvidt han er alene, eller i favn - og hvem han er i favn hos. Når han ...
... protesterer over at blive lagt på puslebordet kan det også være udtryk for denne øgede bevidsthed og det kan blive forværret af at han registrerer meget tydeligt hvor han lægges og hvem der lægger ham der. Det er fint at I forsøger med lidt musik osv. Vær også opmærksom på at puden ikke må være kold og at det kan hjælpe at lægge et blødt og lidt tykt badehåndklæde på puden, så den er ekstra behageligt at blive lagt på.
Hvis han er irriteret over tøj, der skal over hovedet, så forsøg med bluser der kan åbnes meget og brug trøjer, så hans slet ikke skal have noget på sit hoved. Lad ham også sidde op, når I giver ham trøjerne på.
Det er også sådan at børn i denne alder ofte sover meget uroligt, han får sig om natten lagt i stillinger som han ikke selv mestrer at komme væk fra og græder i søvne, har brug for din hjælp til at blive lagt rigtig igen, få dynen om sig osv.
Han drømmer også mere og kan både le, græde og klynke i søvne, hvilket naturligt kan være forstyrrende, for jer som vågner af det og nogle gange vækker han også sig selv ...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Han kan også have ondt for tænder og det kan være en årsag til at han lige nu protesterer lidt over at skulle spise. Han kan også have problemer med ørerne, hvilket naturligvis også kan påvirke hans appetit.
Prøv at udnytte at han i morgen er ½ år gammel og derfor må få rigtig mange forskellige fødevarer. Giv ham grovere grødtyper, giv ham grøntsagsmos med kød og fisk, som smager godt og tager udgangspunkt i jeres mad. Giv ham også mad i hånden, det kan være frugtbåde, ristede rugbrødsbjælker og lignende, så han nu selv får lov til at spise og føler han selv deltager, at han selv er med.
Jo mere variation og jo mere han føler sig aktiv, jo bedre går det ofte :)
Håber I kan bruge lidt af mine tanker videre og hermed får lidt ro på, fortsat held og lykke :)
Rigtig god jul!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
Børnemad, færdiglavet
Færdiglavet babymos er lavet af kontrollerede råvarer og gjort holdbart ved varmebehandling. Det er intet ernæringsmæssigt i vejen med de færdiglavede børnemadsprodukter. Hjemmelavet mad er dog lige så godt.
Vær opmærksom på at færdiglavet børnemad let bliver for findelt i konsistensen og det er vigtigt at barnet stille og roligt vænnes til familiemad og også tilbydes mad, som kræver en vis tyggefunktion og som indeholder naturligt "mere bid".
Du kan finde...
Selleri
Fra 6 mdr´s alderen vil mange børn nyde at spise flere rodfrugter, da de smager af noget. Selleri er en rodfrugt.
Rodfugter har en naturlig sødme og denne kommer især frem, hvis rodfrugterne bages i ovnen. Du kan lave mos af rodfrugter og du kan også give dit barn større stykker af bagte rodfrugter, som det selv kan spise - rodfrugter er vigtige som en varieret del af både din og barnets kost.
Du skal dog være opmærksom på at selleri indeholder nitrat og det bør...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.