Brev:
Hvordan tackler vi de daglige udfordringer?
Hej Helen
Vi har - som mange andre - store udfordringer med vores søns selvstændighedsalder. Vi kan læse os til at vi skal være rummelige, forstående, forklarende og give om fysisk omsorg og tryghed - og at det er i orden at han får diverse hysteriske anfald over ingenting. Og OK - det prøver vi så.
Men vi er alligevel i tvivl om hvordan man helt konkret tackler forskellige situation og vil gerne lige høre dig.
1. Kommer ikke når man kalder. Vi kan sige nej 1000 gange og han ignorer det helt bevidst. Og vi har så læst at ved at gentage sit nej mange gange så lærer man faktisk barnet at ignorerer dig. Men hvad gør man, når de ikke hører et nej? Siger nej 1 gang - og henter ham derefter? Siger nej to gange?
2. gøre som det bliver sagt: f.eks. rydde legetøjet op ingen sengetid etc. Hvis han her siger nej - hvad så? For det gør han oftest med orderne "nej - det gider jeg bare ikke. Du kan selv gøre det". Eller en anden situation: Vi har nok 1000 gange sagt at han ikke skal sparke når han ligger på puslebordet - men gør det ALTID for han gider ikke blive skiftet.
En gang hvor han stak af på cyklet, satte vi os ned og talte med ham da vi fik ham indfanget, forklarede at det kan være farligt, der kan komme biler etc. Hvortil han svarer "jeg stoppede ude ved vejen" - og det GJORDE han også. Vi fortsætter at vi er nødt til hele tiden at kunne se ham etc. Til sidst siger min mand "så når vi siger du skal stoppe hvad gør du så?" - "så kører jeg bare videre" svarer han så. Pænt sur, bliver man så - og vi har nu indført at første gang han ikke stopper, så går vi hjem igen. Men vi kan jo ikke tvinge ham til f.eks. at rydde op. Hvordan søren får vi på en god måde lært ham at gøre det som bliver sagt - vi er faktisk ikke helt urimelige i vores krav (synes vi selv).
3. råber HELE tiden: vores søn kan tilsyneladende ikke tale i normalt toneleje. ALT foregår med råben - nogle gange helt klart fordi han vil have opmærksomhed, men i ...
... leg er det ved ren begejstring, men stadig enormt irriterende. Hvordan får vi ham til at forstå vi ikke orker at hører på ham når han råber?
4. Bevidst provokation: f.eks. hvis han får beskeden "du må ikke tegne på bordet, kun på papiret". Så kigger han på dig og tegner på bordet. Vores reaktion er at så stopper det med at tegne, hvilket naturligt udløser et kæmpe hysterisk anfald og orderne "jeg gør det ikke mere nu". Kunne også være "du må ikke skubbe/slå til mig, det gør ondt og jeg bliver ked af det" - og bang med det samme en gang til. What to do?
Vi vil jo gerne opdrage vores søn ordentligt - så han ikke bliver sådan en hvor folk tænker "åh nej - nu har de ham med, hvorfor har de ikke bedre styr på ham?".
Emil taler utroligt godt ift. sin alder (siger de i vuggestuen) og udtrykker sig ret godt - både med vilje, ønsker og følelser "jeg er vred på dig mor", eller "jeg blev sur på far, da han gik" - og måske vi derfor fejlagtigt tror han forstår mere end han gør?
Vi har aldrig brugt at sætte ham ind på værelset eller på den måde straffe ham. Men konsekvenser/belønning bruger vi i stor stil. F.eks. "hvis du ikke kommer og får tøj på nu - så får du ikke lov at se fjernsyn". Han forsøger selv at lave de her handler nu - en aften sagde han "mor, aftaler vi at hvis jeg spiser alt min mad, så får jeg en is?". Et interessant forslag for vi har aldrig lovet han noget hvis han spiser op, da vi bevidst ikke vil pådutte ham at spise (jvf. alle de problemer vi har haft der). Så måske vi liiiige bruger det for meget!?!?! Men det virker fordi vi gør alvor af det. Man får eller får frataget det vi har sagt. Men altså kan det være rigtigt at vi skal ud i den slags.
Har du nogle helt konkrete råd til hvordan vi kan gå bedre ind i de her situationer. Forslag til bøger om emnet vi kunne finde inspiration i? For lige nu er vi gået lidt i stå ift. selv at finde de gode ideer til at tackle det.
Med venlig hilsen
Rikke
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
11. januar 2025 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen Det er ved at være et stykke tid siden sidst, men nu er jeg...
12. december 2024 | Renlighed | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Endnu engang kunne jeg godt tænke mig at høre dine tanker om en...
10. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.
Hej Helen, Nu skriver jeg i desperation til dig igen :-) Vi er...
5. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Hej Helen Her går det efterhånden rigtig godt med at være blevet...
Viden om børn:
Rhesus-uforlignelighed
Vi har hver især en blodtype, som kan hedde A, B, AB eller 0 og derudover er vi delt op i Rhesus positive og Rhesus negative. De fleste mennesker er Rhesus positive, ca 15 % er Rhesus negative.
Hvis en Rhesus negativ kvinde bliver gravid og den kommende far er Rhesus positiv, så kan barnet, som kvinden venter være Rhesuspositiv efter sin far.
Imens barnet ligger i maven, så har det sit eget separate kredsløb, men der kan dog ske en lille udveksling af blod imellem...
Klumpfod
Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.
Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.
Drenge fødes hyppigere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.