Svar: Min søn har store problemer med at spise
Kære K
Det er fint at du har haft jeres læge inde over. Han har undersøgt jeres dreng og lyder også til at tage din bekymring alvorligt. Samtidig er der dog ikke noget der tyder på, at jeres dreng fejler noget, han udvikler sig fint og er velfungerende.
Han har tidligere haft en fin appetit og har spist varieret, dog aldrig været den store kødspiser. Af en eller anden grund er det med maden pludselig meget svært for ham og spørgsmålet er, hvor meget du skal presse på. Der er jo ingen tvivl om at han udmærket er klar over, at det med maden betyder meget for jer og han ved godt at I ønsker han skal spise. Der er sikkert heller ikke tvivl om at han godt fornemmer at han meget hurtigt får jeres fulde opmærksomhed, når han ikke spiser - og det kan jo være rigtig rart, når man har en lillesøster, som også begynder at kræve sin del af mor og far.
Du nævner selv om I mon gør noget hjemme, som gør det sværere for ham at spise der, for han spiser sin frokost i børnehaven. Det er svært at svare på, hvad der sker, måske er det lillesøster, måske er det fokus fra jer, måske er det noget helt tredie ....
Når børn udvikler deres egen identitet, når de skal finde sig selv, så vil de ofte være usikre og denne usikkerhed kan afspejle sig i deres spisemønster. Her vil det være rigtig godt at afhjælpe barnets usikkerhed og mangel på selvfølelse ved at fokusere på at trives og glædes i livet. Jeres dreng er rigtig godt igang med at finde sig selv, finde sin rolle i børnehaven, finde sin rolle som storebror, finde ud af at være en dreng og hvad dertil hører og det kan godt være så svært at det giver sig udslag i at det at spise, også er svært ...
Han vil naturligt i mange situationer være usikker, i tvivl om hvorvidt det han gør, siger, tror osv. er godt nok og derfor er det rigtig vigtigt, tænker jeg, at I lige nu har fokus på at styrke hans selvværd.
Der er forskel på selvværd og selvtillid. Forskellen på selvtillid og selvværd kan kort beskrives sådan:
1. Selvtillid handler om tillid til sine evner. ...
... Selvværd hander om oplevelsen af at have værdi.
2. Selvtillid handler om at gøre. Selvværd handler om at være.
3. Selvtillid handler om noget vi kan. Selvværd handler om noget vi er.
4. Selvtillid hander om tillid til sine færdigheder. Selvværd handler om at værdsætte sine egenskaber.
Dette kan I læse meget mere om i bogen "Glade børn med højt selvværd - en forældreguide". Den er skrevet af Dan Svarre, der er psykolog og den er udgivet på Politikens Forlag. I finder den i min bogguide under 'mobning og selvværd'.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Min umiddelbare tanke er, at I skal forsøge at støtte jeres dreng selvværd, så meget som muligt og ikke fokusere så meget på hvad han gør forkert, at han ikke spiser som I ønsker. Det ved han godt, det behøver I ikke tale mere om. I stedet skal I have fokus på alt det gode, alt det I gerne vil have mere af, alt det gode han gør så han bliver mere sikker på sig selv.
I skal forsøge at gøre måltiderne hyggelige og nærværende og ikke fokusere så meget på, hvad han spiser eller ikke spiser. Husk på at han bruger jer som et spejl, han gør det han ser I gør og har I fokus på maden, som noget helt naturligt vil han naturligt blive påvirket af dette.
Så giv ham ro og giv ham tid. Det er rigtig fint at tage ham med i køkkenet og lade ham være med til at lave mad. Det er rigtig fint at I giver ham et natmåltid at sove på, så han ikke går sulten i seng. Det er vigtigt at at han få små hyppige måltider og når han siger at han har ondt i maven, så giv ham lidt at spise. Forklar ham stille og roligt at det er fordi maven har brug for lidt mad, og når han har spist lidt, så holder det op med at gøre ondt.
Udnyt de små tidspunkter i løbet af dagen, hvor han reelt er sulten til at få givet ham lidt - også selvom det er uden for spisetid. Han skal f.eks. ikke vente 20 minutter på at aftensmaden bliver færdig, men skal have noget at spise dér, hvor han gerne vil. Og anerkend så at han kommer og fortæller jer det.
Håber du kan bruge lidt af mine tanker videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Lus hos børn
Rigtig mange familier oplever, at deres børn kommer hjem med lus, og det bedste du kan gøre er at kæmme dit barn. Kæmning gør du bedst således:
1. Først vasker du barnets hår almindeligt. Helt våde lus sidder stille, men hvis lusene er tørre eller kun let fugtige, så bevæger de sig rundt. Våde lus er derfor lettere at få fat i. Sæt barnet på en stol foran dig, så du sikrer dig en god arbejdsstilling. Det tager tid at kæmme hår.
2. Så kommer du en god portion balsam...
Prævention - efter fødsel
Man kan godt blive gravid kort tid efter en fødsel - også selv om man ammer. Har I lyst til at genoptage jeres sexliv, er det derfor en god idé at finde en brugbar præventionsform.
Så længe du ammer, bør du ikke tage p-piller eller mini-piller, fordi østrogen nedsætter mælkeproduktionen, og fordi man endnu ikke kender langtidsvirkningerne, når medicinen går i modermælken.
I stedet kan det være en god idé at bruge kondom, også fordi det beskytter dig mod infektion....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
tak fordi du eksisterer! I 6,5 måned - siden min søn kom til verden - har jeg benyttet mig af din hjemmesiden og læst adskillige hjælpsomme svar/spørgsmål/artikler mm. Hvilken lettelse i øvrigt, at en del førstegangsmødre føler det samme som jeg selv; overvældet af kærlighed, nervøs, urolig, lykkelig, nysgerrig, komplet for meget etc etc:)
Din kærlige og varme jargon gør, at man straks føler sig tryg i at “dele” ens liv og baby med dig!