Svar: Vred
Kære Nina
Det er skam den spirende selvstændighed, den spirende trodsalder som I mærker lige nu og den er særligt tydeligt i alderen 1-3 år :)
Der er ingen tvivl om at børn i denne alder, giver forældre store udfordringer og alle forældre oplever et eller andet sted en periode, som er svær. Men når det er sagt, er børns temperament meget forskelligt og nogle børn får voldsommere anfald af frustration end andre børn gør. Og jeg tænker at jeres dreng lige nu gennemgår en rigtig svær periode.
Det lyder dog også som om at du tackler det rigtig godt. Det er nemlig alfa omega at I forældre er i stand til at rumme ham. Det vil sige at I kan klare alle de følelser han har, uden at I vil ændre på det og uden at I tager det personligt. Det er vigtigt at du sætter ord på for ham, lytter til ham, beroliger ham fysisk, når han har behov for det, sidder i nærheden osv. når han har behov for det.
Det er lidt en vekselvirkning, hvordan I skal handle, for en gang imellem vil han gerne holdes om, trøstes og beroliges og andre gange vil han have brug for at være sig selv lidt, inden han er klar til fysisk kontakt. Det lyder som om at I er meget opmærksomme på alle disse ting og det er rigtig godt og det er super at du formår at bevare roen og overveje, hvilke konflikter du skal tage og hvilke du skal lade passere :)
Når børn reagerer så voldsomt som jeres dreng, så er der risiko for at han yder skade på sig selv. Her skal I naturligvis sikre at det ikke sker. Han må ikke banke hovedet ind i væggen, i gulvet, i tremmerne i sengen eller lignende og I er nødt til at søge for at han ikke kommer til skade.
Når han kaster sig bagover, slår hovedet i gulvet osv. skal du forsøge at stoppe det inden han når så langt eller afbøde hans fald ved at få hånden under ham, eller få lagt en pude hos ham eller lignende. Det er svært, jeg ved det godt, for det kan komme som lyn fra en klar himmel, når han bliver gal og ked af det.
Du ...
... skal prøve at vurdere i hvilke situationer det især sker. Måske er det, når han er ekstra træt og har brug for at finde ro eller især når I siger nej til noget, som for ham betyder meget. Prøv derfor at sidde lidt mere med ham sidst på dagen, hvis det er der, du fornemmer at han ofte har sværere ved at tackle modstand og 'lettere kollapser' og prøv også at gennemtænke om du nogle gange kan finde alternativer i stedet for at sige nej, så konflikten ikke bliver for stor.
Når han bliver rigtigt ked af det, når hans indre kaos får ham til at kollapse og han ender med at gøre sig selv ondt, hvilket jo bare gør det hele værre, så tag ham op, sid med ham, vug ham. Du må godt holde ham fast på en rolig måde. Sid med ham i favnen, hold hans arme, du skal vugge ham, se på ham, tal stille til ham også selvom han protesterer... du skal forestille dig at du er et tæppe som omslutter ham og giver ham ro og varme.
Prøv også at indføre lidt ritualer med lidt massage, hvor du får ham til at slappe helt af i kroppen. Prøv også at lave kildeture og små brydekampe, hvor I har fysisk kontakt på en mere 'hårdhændet' måde. Giv ham masser af kys og knus, dans med ham osv. meget mere end du plejer, selvom du sikkert allerede gør det meget :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det at han nu er i vuggestue, oplever en stor og ny verden, skal forholde sig til at være adskilt fra dig osv. i løbet af dagen, gør naturligt at han har ekstra meget brug for dig. Han har brug for at mærke at du stadig er der for ham og når han reagerer overfor dig og ikke reagerer på samme måde i vuggestuen, så er det netop fordi han jo ved, at du elsker ham højt uanset hvad der sker og hvordan han opfører sig. Og han har ekstra meget brug for at mærke dette lige nu.
Det er overfor dig, at han kan vise alle sine følelser, overfor dig er han helt uden filter, så selvom det er hårdt så se det som noget positivt og vær der for ham :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
Viden om børn:
Fontanellen
Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.
Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...
Rygning
Når mødre ryger passerer nikotin og andre giftige stoffer fra tobakken over til barnet via modermælken. Derfør bør kvinder der ammer ikke ryge.
Passiv rygning er farligt. Det er vigtigt at det lille barn ikke udsættes for tobaksrøg. Det er vigtigt at begge forældre er bevidst om at have et ansvar i forhold til at beskytte barnet mod tobaksrøg. Vokser et barn op i et hjem, hvor den ene eller begge forældre ryger, har barnet stor risiko for at få mellemørebetændelse og udvikle...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.