Svar: Vanskelig tandbørstning
Kære Mette
Det er altid bedst, hvis man kan undgå at skulle børste tænderne med 'vold og magt'. Hvis man skal holde sit barn hårdt fast, for at få børstet tænderne, kan det hurtigt blive til et overgreb på barnet.
Det er for det første en rigtig god idé at bryde hele situationen ved at børste tænderne et andet sted end I plejer. Det vil sige, at hvis I plejer at børste tænderne på badeværelset, så prøv i stedet imens hun ligger på puslepuden, i sofaen, på køkkenbordet eller hvad I nu synes. Ligesom du også kan forsøge at sætte hende foran et spejl, hvis hun plejer at være i din favn osv.
Det er vigtigt at du lige nu gør tandbørstningen så kortvarig som muligt. I takt med at hun bliver tryg og fortrolig med hele situationen igen, så øger du tiden du bruger og grundigheden du får det gjort med. Du skal altså lige nu stoppe inden det bliver for meget, så hun begynder at forbinde det at få børstet tænder med noget hyggeligt og ikke ubehageligt.
Derfor må I også vigtigt at du lige nu accepterer at du ikke når hele munden igennem, selvom du godt ved at du bør det, men fokus er lige nu ikke at alle tænder skal børstes, men at det bliver acceptabelt at børste lidt - og igen, derefter øger du antallet af tænder i takt med at hun bliver fortrolig med det.
Gør også det at du fokuserer på forskellige områder i munden alt efter om det er ...
... morgen eller aften der børstes, så du på den måde alligevel når at få børstet på lidt forskellige tænder. Hun har sandsynligvis ikke så mange tænder endnu, men dem der er, skal naturligvis helst børstes :)
Man kan normalt bruge almindelige voksentandpasta til børn, men man kan også købe en speciel børnetandpasta og nogle børn kan bedre lide smagen af disse og synes også det er sjovere, hvis der er figurer på tuben. Når du vælger tandpasta, så skal du sikre dig at der er et fluorindhold på mellem 1000-1500 ppm og så skal du kun bruge en mængde der svarer til hendes lillefingernegl.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er helt fint at du børster tænderne før du ammer hende, så hun ikke når næsten at falde i søvn og derefter så skal vækkes for at få børstet tænder. Sålænge børn skal have mælk om natten, vil det naturligt være lidt svært at få tandbørstning passet ind og jeg har ladet mig fortælle, at det vigtigste er, at tænderne er rene og fri for madrester. Selvom der er laktose - mælkesukker - i mælken, så kan man godt forsvare at tænderne børstes før amning eller flaske i denne alder ...
Du kan købe en tandbørste der fungerer lidt som en bidering, det kunne være en idé at give hende en sådan, komme lidt tandpasta på og lade hende selv gumle lidt på den og således atter blive tryg ved både børsten og tandpastasmagen.
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
3. april 2025 | Udvikling | 4 år, 5 mdr.
Social angst og skoleudsættelse
Kære Helen. Vi er altid meget glade for dine svar. Der er lidt tid til mit...
23. marts 2025 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores dreng, som nu er blevet 10 måneder, er startet i dagpleje....
17. februar 2025 | Udvikling | 11 mdr.
Hej Helen Vores dreng på knap 1 år startede i dagpleje 6. januar, så han har...
10. februar 2025 | Udvikling | 9 mdr.
Bekymring for sproglig og motorisk udvikling
Hej Helen Jeg skriver da jeg er bekymret for min søn. Han er idag 9...
6. februar 2025 | Udvikling | 15 mdr.
Kære Helen Jeg har et kort spørgsmål i dag. Min datter, som nu er blevet...
Viden om børn:
Sikkerhed i hjemmet
Det er i hjemmet, at de fleste ulykker sker, og når dit barn begynder at kravle, rejse sig og bevæge sig rundt i hjemmet, så er det vigtigt at du sikrer dig, at jeres hjem er et trygt sted at færdes.
Dit barn skal have lov til at undersøge og opleve verden omkring sig. Derfor skal du sikre at dit barn kan gøre dette.
Alle rum kan være farlige og kan kræve et ekstra sikkerhedstjek - især skal du være opmærksom på køkkenet, badeværelset og stuen.
Gå...
Madpakke og børn
Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.
Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)
Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.