Svar: Mad og putte-ritual
Kære Luas mor og far
Dejligt at høre at jeres rejse gik godt, jeg vil tro at familien har været glade for at se jer og ikke mindst jeres skønne datter :) Det er berigende at have en aktiv og social lille baby og det er enormt berigende at rejse med børn. Man rejser på en anden måde, oplever andre ting, men det gør det ikke mindre spændende :)
Det er rigtig godt at jeres datter er så glad for mad, spiser jeres mad så gerne og foretrækker mad i stykker. Det er super, at hun er så god til det. Det vil dog stadig rigtig godt, hvis hun også tager imod lidt skemad, både fordi I kan energiberige hendes skemad bedre end hapserne, men også fordi hun skal spise ret meget mad i stykker for at opnå samme mæthed, som en grød f.eks. vil give ...
Jeg synes derfor det er en god idé at holde fast i at hun får grød om morgenen og så kan I forsøge at indføre en grød inden sengetid. Du må gerne lave grovere grødtyper, selv lave flerkornsgrød, for at give den mere bid. Det er meget fint :)
Det er samtidig vigtigt at jeres datters indtag af mælk nu nedsættes og man kunne godt formode, at hun ville begynde at acceptere og spise lidt mere skemad igen, hvis hun fik mindre mælk. Det vil være relevant at hun får 3 flasker dagligt med den alder hun har nu, men når hun bliver 10 måneder, vil det være passende at hun skæres ned til kun at få 2 flasker dagligt. Disse to flasker kan meget fint ligge inden hun skal sove og en gang i løbet af natten, men i løbet af dagen skal hun faktisk så slet ikke have flaske mere ...
Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra jeres angivne tider, ser således ud:
Morgen 7: Havregrød, flerkornsgrød eller anden form for grød med lidt mere bid. Vand eller sødmælk af kop.
Morgen/formiddagslur som nu
Formiddag 10: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, hjemmebagte kiks (lyder lækkert :)), vand af kop.
Frokost 12-12.30: Rugbrød med forskellig smørbart pålæg, gerne fiskepålæg som makrel, sildepostej, tunsalat, rognguf osv. Suppleres med kogte grøntsager, kogte pastaskruer, stykker af frikadelle (kød eller fiskedelle), fiskefilet, rejer, muslinger, ½ hårdkogt æg osv. Vand af kop.
Puttes til middagslur ca 13-13.30 som nu uden flaske
Eftermiddag 15.30: En portion tykmælk med revne æbler, frugtmos, rugbrødsdrys eller lignende, ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, vand af kop.
Powernappen springes ofte over - se senere forklaring.
Skal ikke have flaske om eftermiddagen mere
Aften 18-18.30: Familiemad, pasta med kødsovs, lasagne, frikadeller, boller i karry, farsbrød, laks, fiskefilet osv. Helt almindelig børnevenlig mad, retter med mild fisk, hakket kød og sovs er ofte et hit. Vand eller ...
... sødmælk af kop.
Suppleres med en godnatgrød, som en del af putteritualet.
Flaske og puttes til natten ca 19.30-20
Sen aften eller tidlig morgen - hos jer sandsynligvis bedst kl. 03.30 - flaske og sover videre.
Som I kan se ligger de to flasker i døgnet kl. 19.30 og 03.30 - ialt ca 400ml og det sikrer hendes jernbehov indtil 12 måneders alderen. Derudover kan hun få sit behov for mælk dækket via lidt sødmælk af en kop og lidt surmælksprodukt om eftermiddagen og via den mælk, som naturligt indgår i madlavningen, via ost osv.
Med hensyn til søvn og ritual, så er det i princippet helt okay at I vugger jeres datter i søvn, lader hende falde i søvn i jeres arme og lader hende sove med sin flaske - HVIS, det ikke påvirker hendes evne til at sove videre negativt. Man skal i princippet ikke ændre på det som fungerer.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
MEN, hvis hun begynder at vågne hver time og søger jer eller søger sin flaske, fordi hun er blevet afhængig af dette for at kunne sove videre, så er det problematisk. Så har hun fået det jeg kalder for en uhensigtsmæssig søvnassociation og så er det vigtigt at hun lærer at falde i søvn i sin seng og uden at have flasken i munden ...
I kan læse mere om dette i min bog "Sådan får du dit barn til at sove!" :) Hvor jeg har lavet et kapitel netop om søvn hos børn i 9 måneders alderen ...
Med hensyn til powernap sidst på eftermiddagen, så vil de fleste børn i jeres datters alder kunne springe denne over. Men har hun brug for den, er det naturligvis okay at hun får den og lige nu lyder det ikke som om at den påvirker hendes nattesøvn meget uhensigtsmæssigt. Det er dog sandsynligvis på grund af den sene lur, at hun vågner meget tidligt. Det er nemlig sådan at søvn der ligger efter kl. 16 naturligt æder af barnets nattesøvn ... I takt med at hun begynder at springe den over, vil hendes rytme derfor nok flytte sig lidt og hun vil begynde at kunne sove lidt længere om morgenen ...
Med hensyn til at lære at spise med gaffel og ske, så vil jeres datter godt kunne lære at spise med gaffel nu. I lærer hende det ved at I bruger en gaffel og viser hende hvordan. Giv hende en gaffel i hånden og lad hende spejle sig i jer. I starten skal du hjælpe hende med at få maden på gaflen og ført til munden, nogle gange vil hun pille maden af gaflen og stadig spise med fingrene - det er okay, det er en del af processen.
At spise med ske vil de fleste børn ikke mestre før de er omkring 16 måneder gamle, så her går lidt tid endnu. Men princippet er det samme, at hun skal have en ske i hånden og spejle sig i jer imens I giver hende mad og derved naturligt prøve selv :)
Håber I kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. januar 2025 | Diverse | 0 mdr.
Kære Helen Så kom lillesøster til verden, og det er gået rigtig godt....
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
Viden om børn:
Indeklima
Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:
1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.
2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...
Legetøj til baby og børn
Barnet har bedst af det nære samspil, der er mellem barnet og forældrene. Men i takt med at barnet bliver større og begynder at forholde sig lidt mere til verden omkring sig, vil det være godt, at der er legetøj, som barnet kan kigge på og undersøge.
Når barnet begynder at gribe, skal legetøjet passe til barnets lille hånd, og det er vigtigt, at legetøjet også egner sig til at komme i munden. Tingene skal være solide og uden skarpe kanter og spidser. Brug så vidt muligt legetøj,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Vi vil bare sige dig tusinde tak!! Det er uvurderligt, at du findes og giver så mange gode råd! Men det bedste er, at du er så anerkendende i dine svar om alverdens små og store problemer hjemme i de små familier. Det er en rigtig rar følelse, at man ikke behøver holde sig tilbage, når man skriver til dig, fordi du aldrig dømmer i dine svar. Så tusinde tak for en fantastisk brevkasse!
Hilsen drengens forældre