Brev:
Spiser ikke morgenmad
Hej Helen,
Jeg har tidligere (september) skrevet til dig om vores udfordringer med at få vores datter til at spise morgenmad og aftensmad.
Aftensmaden fungerer for det meste fint nu, dog er der dage hvor der slet ikke ryger noget ned, mens hun ellers stadig praktiserer sit ret selektive madindtag.
Jeg er dog bekymret, idet hun stort set ikke spiser morgenmad. Grøden stoppede hun med for nogle måneder siden – vi har prøvet at genindføre den, men hun viser slet ingen interesse for grød. Nu får hun i stedet serveret havrefras/havregryn med letmælk, rugbrød med ostehaps, eller bolle med smør. Nogle gange sidder hun hos mig og spiser min yoghurt med rugbrødsdrys (sukkerfrit!).
De fleste dage bliver det dog kun til 2-3 skefulde eller bidder af hvad hun nu end får serveret, og så sidder hun og ’kræver’ ind af andre fødevarer, som ikke bliver spist.
Jeg tror hun må være sulten, men det virker lidt som om der går lidt sport i at få mig til at stille mad frem til hende. Jeg har tænkt på, om det mon hænger sammen med, at hun har fået for mange valgmuligheder. Ikke at vi spørger hende hvad hun vil have, men hun ved hvad der er i skufferne, og i vores iver for at sørge for at hun spiser noget, disker vi op med det hun ...
... beder om. Så kan det altså ende med at der står en næsten urørt portion havregryn, en halv bolle og en lettere afgnavet ostehaps tilbage på bordet, og alligevel ender hun med intet at have spist.
Det er typisk mellem 6.30 og 7 vi spiser morgenmad, hun kommer i vuggestue kl. 8 og her får de formiddagsmad kl. 9 – så der går mange timer før hun får et ordentligt måltid mad indenbords.
Tror du det vil være bedre at sige – ’I dag får du havrefras, take it or leave it’, og så acceptere at hun måske ikke spiser noget? Vil der være noget læring i det, så hun måske begynder at spise sin morgenmad? Er det bedst at vi spiser det samme som hende, så hun ikke pludselig vil til at have noget andet (eller tredje)?
En af os spiser altid sammen med hende, mens den anden er i bad el. lign., men det er stadigvæk et hurtigt måltid, og ikke så meget en hyggestund med hele familien.
Tidligere har hun spist en stor portion havregrød, og jeg jo bare så gerne have, at hun får lagt en god bund. Hun hører heller ikke til blandt de største og man kan godt mærke på hendes bukser, når hun i en periode ikke spiser så meget. Det skal dog siges at hun vokser fint og udvikler sig godt og er meget glad og livlig.
Med venlig hilsen
Astas mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Håndtering af selvstændighedsalder og aftenputninger
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om vores datter på 22 måneder, som i...
10. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Reaktion på at være blevet storesøster
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om min datter på 22mdr som er blevet...
4. april 2025 | Sovevaner | 22 mdr.
Opfølgning på opvågninger om natten - 22mdr
Kære Helen Tak for dit svar vedr. mit brev om min datters opvågninger....
4. april 2025 | Sovevaner | 22 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig om min datter på 22mdr. Hun er generelt en...
4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.
Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...
Viden om børn:
Navlestrengsblod - stamceller
Navlestrengsblod - det vil sige, det blod, som er tilbage navlestrengen og moderkagen efter fødslen - indeholder stamceller. Disse celler har hjulpet dit barn med at udvikle organer, blod, væv og immunsystem gennem hele graviditeten.
I dag forskes der meget intenst i brugen af stamceller, og håbet er at kunne gøre noget ved en række sygdomme, som i dag er uhelbredelige, fordi manglende eller ødelagte celler visse steder i kroppen ikke bliver dannet igen. Der findes mange...
Sut
Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.
Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!
Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".
Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.
Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.
Venlig hilsen
Helt Utrolig Lettet