Svar: Mad og allergi
Hej med dig
Det lyder bestemt som om at Alexander er klar og det er vigtigt at begynde med skemaden, når barnet viser sig parat :)
Da du selv har/har haft fødevareallergi, vil Alexander være disponeret for at udvikle allergi. Derfor er det rigtig godt du ammer, fordi modermælk de første 4 måneder kan nedsætte, men ikke fjerne, risikoen for udvikling af fødevareallergi.
Der er i følge Sundhedstyrelsen ikke dokumentation for effekt af diæt til barnet efter 4 månedersalderen og derfor lyder anbefalingerne, at allergidisponerede børn bør ernæres som andre børn uden specielle kostrestriktioner. Det betyder at man også bør starte med skemad, når barnet er klar og det vil være helt okay at du begynder med skemad nu, hvor din dreng er 5 måneder gammel.
Du kan gøre det, at du malker ud og bruger den udmalkede mælk i hans grød til at starte med, for at lette overgangen fra mælken til den fastere føde. Jeg anbefaler her, at man også starter med grød om dagen og ikke begynder at give mos til aften, før grøden om dagen fungerer.
Start med 4-5 skefulde grød til frokost, det kan være grød af ris, majs, hirse, boghvede, quinoa og øg ham langsomt i indtag over nogle dage. Selvom han måske virker til at kunne spise meget, så skal du holde lidt igen i starten, så hans mave når at følge med.
Når han kan spise en lille dl og det går godt, maven fungerer, han mestrer teknikken osv. så kan du øge ham til to gange dagligt og bibeholde grøden til frokost og give grøntsagsmos til aften. Det er bedre at han får 3/4-1 dl. 2 gange dagligt end 1½-2 dl. en gang dagligt. Det giver mere variation og samtidig også bedre plads til mælken, han skal nemlig ammes ligeså meget som han tidligere er blevet - skemaden ...
... kommer lige nu ud over hans normale mælkeindtag.
Når din dreng er kommet god igang med skemaden, så vil du sandsynligvis blive i tvivl om visse fødevarer. I forhold til introduktion af fødevarer og især de højallergene fødevarer, så skriver sundhedsstyrelsen:
"I de fleste af de undersøgelser, der har vist effekt af allergiforebyggende diæt til allergidisponerede spædbørn, har man tilrådet diæt i de første 6 levemåneder. Der er imidlertid ingen dokumentation for, at diæt i 6 måneder eller længere er bedre end 4 måneder. Der er ikke videnskabeligt grundlag for at fraråde såkaldt 'højallergene' fødeemner som fx æg, fisk, skaldyr, bælgfrugter, citrusfrugter, nødder og jordbær. Men nogle af disse frugter kan på grund af saftens syre virke lokalirriterende. Det foreslås, at disse fødeemner introduceres et ad gangen i små mængder, når barnet er kommet godt i gang med overgangskosten".
Citat, Anbefalinger for spædbarnets ernæring, SST 2005.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes og sover videre, vågner evt. med en lille ekstra amning, når dagen begynder
Formiddag 9-9.30: Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 12: Tilbydes en lille smule grød, vand af kop.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Ammes og puttes til middagslur ca kl. 13 - tidspunktet kan variere efter hvor lang en formiddagslur han tager
Eftermiddag 16-17: Ammes
Powernapper, dagens 3. lur
Aften 18: Her kommer dagens 2 skemåltid ind hen af vejen, lige nu skal han kun have en gang dagligt, til frokost.
Ammes og puttes til natten ca kl. 20
Sen aften 23-24: Ammes
Midt nat 03: Har evt. stadig behov for en amning her lidt endnu.
Jeg håber at ovenstående tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke med ham :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Kejsersnit (Sectio Caesarea)
Kejsersnit er for nogle kvinder den bedste og eneste måde at føde barn på og det kan foregå akut eller planlagt. De fleste kejsernit foretages efter råd fra læge, men nogle kvinder ønsker også at få foretaget kejsersnit, selvom der ikke er lægelige grunde til det.
Når du føder ved kejsersnit, vil du enten blive fuldt bedøvet eller blive bedøvet med en nål i ryggen og du vil derudover få lagt et kateter op i din blære. Din mave bliver desinficeret og dækket med et sterilt klæde....
Slik
Vær altid opmærksom på hvad I selv spiser. Barnet lærer af at se på jer og det I gør. Jeres vaner omkring slik, vil således smitte af på jeres barn.
Nogle tilbyder kun slik til festlige lejligheder, andre har en fast ugentlig slikdag. Der er ingen grund til at tilbyde jeres barn slik hver dag.
Babyer har heller ikke behov for slik og interesserer sig måske ligeså gerne for et sundere alternativ, som en brødskorpe eller et dejligt frisk bær.
Ifølge...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.