Svar: Søvndesperat
Kære søvngænger
Tak for dit brev :)
Der er sandsynligvis flere ting som spiller ind hos jer, og jeg vil gerne dele lidt af mine tanker med jer ...
For det første fortæller I at jeres datter aldrig rigtig har sovet særlig godt. Hun har altså en erfaring med sig om at nattesøvnen er afbrudt - af forskellige årsager - men det ligger sandsynligvis dybt i hende, at sove afbrudt og det tager tid at få skabt en ny rytme.
For det andet kan sygdom, øreproblemer osv. spille ind - og det er her rigtig godt, at I har fået hende tjekket og her regner med at hun ikke fejler noget, som lige nu kan påvirke hendes søvn.
For det tredie, så spiller alder og udvikling også ind og netop i 18-20 måneders alderen vil mange børn sove rigtig dårligt og netop have en periode, hvor de vågner, græder, virker utrøstelige om natten. Hun begynder at opleve verden større og mere farlig - hun klatrer op og finder ud af at hun ikke selv kan komme ned, hun løber hurtigt og falder, slår hul på knæet osv. Hun oplever modstand fra andre børn, at de tager legetøjet fra hende, skubber til hende, nogle bider måske og hun møder også modstand fra jer, I holder fast i hende, så hun ikke løber ud på vejen, I siger mere "Nej!" i løbet af dagen osv. osv. Alt sammen med til at give en spirende farefornemmelse og en uro, når hun skal sove og om natten.
For alt hvad hun oplever i løbet af dagen skal bearbejdes og det bliver det når hun drømmer. Derfor vil børn i denne alder godt kunne vågne op med skrig, være rigtig kede af det og næsten virker til at have mareridt og de kan virke meget tryghedssøgende i denne alder.
Derfor er det vigtigt at I giver jeres datter ...
... den nærhed og ro som hun lige nu viser behov for, gør hende tryg, når hun skal sove og beroliger hende, når hun vågner om natten. Det kan være en god idé at I sætter jer hos hende om aftenen, prioriterer at bruge lidt ekstra tid på hende der, fordi det netop er der hun kan have jer 100 pct for sig selv. Og så skal I tale med hende om dagen, hvad der er sket af gode og mindre gode ting, så I hjælper hende med at få noget af det bearbejdet inden hun skal sove. Ingen af os kan sove med hovedet fyldt af tanker, derfor skal I hjælpe hende af med hendes tankemylder inden sengetid, ved netop at tale lidt med hende om dagens hændelser.
Og så skal I også se på hvordan hendes rytme er i løbet af dagen. Det er meget fint at hun sover middagslur mellem 12-14, så vil det sandsynligvis passe, at hun kommer i seng omkring kl. 20. Det er vigtigt at hun er aktiv og bruger sig selv rigtig meget både motorisk og mentalt og det er også vigtigt at hun spiser godt hele dagen igennem. Aktiviteter, hvornår og hvad vi spiser, hvornår hun sover osv. vil naturligt også påvirke hendes nattesøvn.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det kan være en god idé at I indfører en godnatgrød som en del af putteritualet, så hun går i seng mæt, mange børn vil i denne alder være så trætte om aftenen, at de har svært ved at koncentrere sig helt nok om at spise aftensmad og derfor er en godnatgrød en god ting.
Om hun sover i eget værelse eller hos jer, det betyder ikke så meget, det vigtigste er at det fungere og at hun er tryg og I finder størst mulig ro. Og så er det vigtigt at hun falder i søvn der, hvor I ønsker hun skal sove hele natten.
Håber I kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Fladt baghoved
Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...
Prævention - efter fødsel
Man kan godt blive gravid kort tid efter en fødsel - også selv om man ammer. Har I lyst til at genoptage jeres sexliv, er det derfor en god idé at finde en brugbar præventionsform.
Så længe du ammer, bør du ikke tage p-piller eller mini-piller, fordi østrogen nedsætter mælkeproduktionen, og fordi man endnu ikke kender langtidsvirkningerne, når medicinen går i modermælken.
I stedet kan det være en god idé at bruge kondom, også fordi det beskytter dig mod infektion....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.