Brev:
Putteudfordringer
Kære Helen
Efter lang tid er jeg tilbage. Jeg frygtede jo virkelig ammestop og skrev til dig om det mange gange. Jeg troede det ville ende i det helt store gråd-drama, men det endte med at blive totalt udramatisk, nærmest uden gråd.
Fuldstændig problemfrit er vi nu for nogle måneder siden gået fra amning om natten til at det nu er vanen frem for undtagelsen (7-9-13) at August sover hele natten uden at vågne, eller vågner en enkelt gang, får lidt at drikke og sover så videre, godt nok ved siden af en af os i en voksenseng vi har stående på hans værelse ved siden af tremmesengen.
Så, så langt så godt. Det er virkelig dejligt.
Men knap er en udfordring overvundet, før en ny melder sig :-). Den store frustration for os lige nu er en meget lang putteproces, efterhånden tager en times tid, hver aften. Vi kan ikke finde ud af om det er måden vi gør det på der i virkeligheden er mere kilde til frustration og langsom indsovning, så under alle omstændigheder er det også vores mål, at August skal kunne falde i søvn i sin egen seng.
Vi har de sidste måneder haft følgende ritual: Efter aftensmaden ca. 18.30 kommer August i bad, hvilket han er helt vil med og gerne vil bruge ca en halv time på. Efter badet har vi ham inde i vores seng hvor han blivet tørret og får lov at tumle lidt uden tøj, hvilket vi hygger os meget med (nogle gange kan det godt være lidt vildt, men det virker som om han lige fyrer det sidste krudt af).
Så får han nattøj på og derefter går vi nedenunder hvor han bliver tilbudt mælk samt grød, banan el. lign alt efter hvor meget han har spist til aften. Her er August helt med på at han skal have børstet tænder og så i seng. Enten far eller mor tager ham med ind på hans værelse hvor vi som sagt både har hans egen tremmeseng og en dobbeltseng stående. Vi sidder på dobbeltsengen ved dæmpet lys og læser tre små bøger sammen, hvorefter jeg siger god nat og slukker lyset. August ligger sig selv ned ved siden af mig og ligger og trækker vejret stille og roligt og tydeligvis forsøger at sove. Nar han så endelig sover ...
... efter 30-60 minutter lægger vi ham over i hans egen seng og han sover til næste morgen.
Men det der sker når han forsøger at falde i søvn er at han af flere omgange vågner op igen efter nærmest at være faldet i søvn. Han sætter sig pludselig op og siger hej hej, eller kravler op på mig, river mig i håret, stikker sine fingre ind i mine ører, siger alle mulige lyde osv osv. alt sammen meget sødt og sjovt, men det tager såååå laaaang tid fordi det ofte foregår af mange omgange... og er nu virkelig blevet en frustration for os. Ikke mindst piner det mig lidt, hvis det i virkeligheden er mere en frustration end en hjælp/tryghed for August at vi er derinde når han skal sove. Jeg forstår simpelthen ikke hvorfor det tager SÅ lang tid for ham af falde i søvn. Det er som om han virkelig prøver at overgive sig til søvnen, men bare ikke kan. Er det normalt ?
Nå, men nu vil vi i hvertfald gerne ændre denne rutine og altså få August til at sove i sin egen seng. Også for hans egen skyld, da jeg klart betragter det som en gave for ham at kunne selv. Jeg er bare i tvivl om hvordan vi skal gribe det an. Skal vi tage det i to steps så vi i første omgang lærer ham at sove mens vi er i rummet (ligger på sengen ved siden af fx) eller er det bedre at tage den hele vejen og simpelthen sige god nat og gå ud. Og hvad hvis han bare bliver vildt ulykkelig, er vi så nødt til at lade ham græde ?
Jeg skal sige at de i vuggestuen har oplevet store fremskridt med August på sovefronten. Han er nu der, hvor han nærmest selv beder om at sove, og kravler selv op i krybben og lægger sig til at sove uden problemer.
Desuden er han velfungerende, glad og sover for det meste fra ca 20.30-7.30 samt ofte 2-3 timer i vuggestuen. Han spiser og drikker generelt også godt.
Jeg har i den forbindelse også overvejet om det kan ske, at han simpelthen ikke er træt nok til at sove kl 19.30 for ofte har han altså taget sig en laaaang lur fra 12-15 (flere gange om ugen)... og de vil ikke vække børnene derhenne....
Glæder mig til at høre din mening.
Kærlig hilsen
Jane
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
20. marts 2025 | Sovevaner | 15 mdr.
Hej Helen Mange tak for en virkelig god brevkasse. Den har været helt...
24. februar 2025 | Sovevaner | 15 mdr.
Tvillingedrenge sover meget uroligt og vågner konstant
Hej Helen Tusind tak for din gode brevkasse - den har hjulpet os mange...
6. februar 2025 | Udvikling | 15 mdr.
Kære Helen Jeg har et kort spørgsmål i dag. Min datter, som nu er blevet...
Viden om børn:
Bøvse
Når babyer spiser, sluger de ofte en masse luft. Derfor har mange brug for at bøvse efter et måltid.
Den nemmeste måde at dit barn kan komme af med luften på er hvis du lægger barnet op mod skulderen og klapper eller stryger forsigtigt på ryggen. Hold barnet så højt, at barnets arme bliver løftet, så har luften lettere ved at komme ud.
Du kan også sidde med barnet foran dig på dit skød eller lægge barnet på din underarm og gå lidt rundt.
Spædbørn...
Sove inde
Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.
Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.
Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.