Annonce

Annonce

Svar: Kan man sige NEJ?


16. november 2010

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære C

Jeres datter har en helt naturlig trang til at udforske og undersøge og det gør hun på forskellig vis. Det er et sundhedstegn og helt naturligt at hun bliver ved og ved og ved og ved og ... :)

Når hun tænder og slukker for lyset, når hun trykker på fjernbetjeningen osv. så er det fordi hun ser jer gøre disse ting og hun spejler sig i jer, samtidig med at hun naturligt har lyst til at udforske det nærmere. Hun kan også finde på at banke døren gentagende gange ind i væggen, fordi lyden er sjov eller hun kan finde på at komme maden op i glasset eller lade maden dumpe ud over bordkanten, fordi det er spændende at se, hvad der så sker ...

Og så er der jo også undersøgelsen i hvad det gør ved hendes forældre og det er for hende spændende at finde ud af, ligesom det er sjovt for at blive ved og ved, fordi det let bliver en leg, - nu gør jeg sådan, så gør mor og far sådan. Hun kan godt med den alder hun har, være klar over at hun ved at gøre visse ting, kan få en reaktion fra jer og det i sig selv er spændende at undersøge :)

Det næste ½ år vil I opleve at I skal sige nej mange gange og at det her vil være en rigtig god idé at sætte en handling sammen med det nej hun får. I skal ikke skælde ud, I skal ikke råbe højt, I skal enten fjerne det hun ikke må røre eller fjerne hende. Det vil sige, at hvis hun hele tiden kravler hen til lampen og hiver i ledningen, så kan I være nødt til at fjerne lampen. Hvis hun hele tiden kravler hen til stikkontaktet og tænder og slukker lyset, så vil det være rigtig godt at flytte hende væk.

Det at lade en handling følge med Nej! forhindrer hende ikke i fortsat at forsøge og hun vil forsøge mange gange endnu, men det hjælper hende ...


Annonce

... til at huske at I ikke ville dette her. Stille og roligt vil hun begynde at høre det lillebitte nej inde i sig selv - hun hører det og I kan se på hende, at hun godt ved at hun nu er igang med noget som giver et nej - og alligevel gør hun det igen, for hendes udforskningstrang er så stor, at hun ikke kan lade være :)

Det tager tid at lære. Men det kommer på et tidspunkt og hun vil være i stand til at huske det lille nej og også acceptere det og kravle væk og forbi, selvom lysten til at prøve er stor.

I skal naturligvis sikre at hun ikke kan komme til skade ved stikkontakter og det kan være en god idé at købe specielle "dutter" til at sætte i kontakterne, som sikkerhen for netop babyer og mindre børn.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Det kan være en god idé at have fokus på at hun ofte søger jeres opmærksomhed og at I derfor nogle gange skal aflede hende ved at give hende dette. Når hun gentagende gange kravler hen og piller og I har forsøgt at flytte hende uden større held og I kan mærke på hende at hun bliver ved, for at få opmærksomhed, så tag hende op, kram hende, kild hende, dans med hende eller lignende, så hun får jeres fulde kontakt og fysiske nærhed. På den måde kan I få hende væk fra at prøve igen - i hvert fald for en kort tid :)

Prøv også nogle gange at aflede hende og få hende væk fra det hun er igang med ved at tilbyde noget bedre. Det kunne være når hun f.eks. står og tænder og slukker lyset, så lad som ingenting og kald på hende, giv hende et stykke agurk eller inviter hende til en historie på skødet. Ikke som belønning for det hun gjorde, men som afledning hvor I ikke lægger mærke til, hvad hun har gjort før...

Håber ovenstående hjælper videre, rigtig meget held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

19. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 3 mdr.

Hører ikke efter og sut

Hej Helen. Så er vi virkelig trådt ind i 3-års alderen med fulde kraft. Og...

Læs hele brevet og Helens svar


18. april 2025 | Opdragelse | 4 år

Sur 4 årig pige der råber meget

Kære Helen Vores pige på nu 4 år har de seneste par måneder haft meget...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.

Hjælp til barn der er bange

Hej Helen Min datter på 3 år, er begyndt at være en smule bange om aftenen....

Læs hele brevet og Helens svar


13. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.

Håndtering af selvstændighedsalder og aftenputninger

Kære Helen Jeg skriver til dig igen om vores datter på 22 måneder, som i...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.

Reaktion på at være blevet storesøster

Kære Helen Jeg skriver til dig igen om min datter på 22mdr som er blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Overtøj til børn

Vindtæt og vandtæt overtøj, som flyverdragt, jakke og overtræksbukser er ideelt, når børn skal lege ude og det er køligt.

Luffer eller vanter sættes fast i ærmet med trykknap eller specielle spænder, som man køber netop til formålet. Snore, halstørklæder og bælter er for farligt. De kan medføre at barnet hænger fast, når det klatrer rundt og bevæger sig i leg, og det kan i værste tilfælde medføre, at barnet hænger fast og bliver kvalt. I stedet for halstørklæde kan man købe en...

Læs mere i Babylex

Renlighed

Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.

De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.

At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Jeg skriver da jeg gerne vil takke dig for dine råd og støtte. Lige da jeg læste dit brev blev jeg ked af det, for jeg ville for alt i verden være en mor, som giver sit barn opmærksomhed nok. Men du havde jo ret :0)

Jeg har fået det godt igen, er begyndt at arbejde og får medicin og går til samtaler ved en psykolog. Det har hjulpet mig meget.

Jeg vil sige 1000 tak til dig for at støtte mig og give mig råd.

Du hører nok fra mig igen

Knus fra mig


Annonce