Svar: Min ensomme søn

---

Hej med dig

Tak for dit brev, din fine beskrivelse af din dreng og dine fine tanker :)

Det lyder rigtig fornuftigt at jeres dreng nu er henvist til PPR, det lyder som det helt rigtige at gøre. Det er vigtigt at finde ud af, hvorfor han har så svært ved at tage kontakt til andre børn og svært ved at indgå i leg med andre. Det er netop meget vigtigt at finde ud af dette nu og ikke vente til han kommer i skole. Hvis man kan hjælpe ham nu, vil man jo også kunne forberede ham anderledes til skolen og give ham den ekstra støtte han måske har behov for, for at klare dette. For det er som du skriver, en helt anden verden og der bliver stillet andre krav i skolen, end der gør i børnehaven.

Jeg ved fra et af dine tidligere breve, at du er skilt fra din drengs far. Du har også fortalt at I har haft lidt økonomiske problemer og at det generelt har været lidt hårdt og så ved jeg, at du har fået en ny kæreste med hvem du også har fået endnu et barn. Jeg er ikke helt klar over, hvorvidt din dreng ser sin biologiske far, hvordan forholdet mellem jer er, jeg er ikke klar over, hvordan I har det hjemme, om din dreng oplever det svært at din kæreste ikke er far til ham, men til lillebror osv. ...

Jeg har på fornemmelsen at I har det godt nu :) og du skriver også i dag, at din dreng er glad for lillebror. Der kan dog stadig godt være nogle ting her, som gør at storebror er mere tilbageholdende, mere stille og trækker sig fra andre. At det er hans måde at komme lettere igennem tilværelsen på, hvis du forstår hvad jeg mener. Men samtidig må jeg også sige, at det er lidt bekymrende, at du fortæller at han oplever andre børn som levende i en parallelverden uden for hans og at han ikke er i stand til at aflæse andre børn og deres invitation til leg.

Med den alder han har ...

---

---

... nu, så ville man forvente at han godt kunne aflæse andre, at han godt kan fungere socialt, at han kan aflæse mimik, sproglige henvendelser og måden andres kommunikation er. Naturligvis vil han stadig skulle lære at aflæse andre og blive bedre og bedre til det, men han skulle gerne nu kunne finde ud af at indgå i leg med andre børn ...

Der er altså nogle ting som tyder på, at han har brug for ekstra hjælp og støtte og det er også derfor, pædagogerne i børnehaven har henvist ham videre. Du skriver: "vi er ret overbevist om, at han ikke får en decideret diagnose, for så udpræget er hans problemer ikke. Han trives tilsyneladende godt i sin ensomhed. Hvis han da er ensom?" og jeg kan naturligvis ikke herfra hvor jeg sidder, sige om jeres dreng er det ene eller det andet ...

---

---

---

Men det er jo netop det I nu skal finde ud af og når I kommer nærmere hvorvidt han har brug for en diagnose eller ej, så kommer I også nærmere svaret på dit spørgsmål "er han ensom?". Som det er lige nu, så lyder han ikke til at være ensom, han lyder til at trives i sin egen lille verden - men igen, det er jo også bekymrende, for når man er 5, snart 6 år gammel, så skal man elske at lege og især at lege med sine venner ...

Det bedste I kan gøre er at samarbejde med pædagogerne og PPR om at få jeres dreng undersøgt og så støtte op omkring de behov, han nu viser sig at have. Lad være med at gå i baglås, lad være med at blive ulykkelige og gå helt i panik, når man taler om børnepsykolog, børnepsykiater og lignende. Se det som en hjælp, en udstrakt hånd for at hjælpe jeres søn og jer bedst muligt og tag imod det som noget positivt :)

Stort knus og mange tanker fra mig til dig i dag, rigtig meget held og lykke og jeg vil meget gerne have en tilbagemelding på hvordan det går jer og ham :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---