Svar: Pottetræning - 3 år, 10 mdr.
Hej med jer
Det kan være en udmærket løsning at I lader jeres dreng få ble på hjemmefra, og at de så i børnehaven tager den af over middag - hvis han selv er med på dette og synes det er okay.
Men vælger man at tage bleen af ham, så skal han også hjælpes til at nå toilettet og derfor er det vigtigt at han også får faste toilettider. Det er her vigtigt at han ikke spørges om han skal tisse, men at han tages i hånden og så siger I "kom vi skal lige ud at tisse inden vi kører" eller lignende. Ikke som et særligt krav til ham, men som en fast regel der gælder alle, både børn og voksne. I skal køre og derfor tisser I af inden I tager hjemmefra.
Han skal på samme måde have toilettider i børnehaven og pædagogerne der, skal bede ham gå på toilettet inden han løber ud på legepladsen (det er vigtigt at tisse inden, for det kan være svært at nå med flyverdragten på), inden han spiser - (han skal tisse, når han også vasker sine hænder) osv. Man kan godt med den alder han har, stille nogle små krav, med helt naturlige små forklaringer - sådan er det, det står ikke til diskussion.
Med hensyn til afføring i bleen, så synes jeg at I lige nu skal lade ham lave i sin ble, men her kunne kravet være, at han satte sig på toilettet imens. I anerkender på den måde hans behov for tryghed ved at lave i bleen og I ved at det lige nu er vigtigt for at han ikke får store maveproblemer igen, men samtidig giver I ham et lille krav om at sidde på toilettet imens. På sigt vil det godt kunne hjælpe ham til at turde prøve uden bleen.
Og så skal I sandsynligvis også arbejde lidt med jeres drengs selvværd og det nævner jeg, fordi hvis han føler sig styrket her, hvis han føler at han er noget særligt, hvis han føler at han har værdi for han er lige præcis den han er, så vil han ...
... sandsynligvis også kunne klare den udfordring der ligger i renlighed bedre ...
Det er nemlig vigtigt at han også selv får lov til at blive motiveret og måske er han bange for, ikke at kunne. Måske er han urolig for de nederlag det giver eller kan give. Han behøver ikke være bevidst om at det er sådan han har det, men inderst inde kan han godt være så usikker på sig selv, at det også gør ham usikker i forhold til at turde prøve, for hvad så hvis det går galt ...
Det er altid en god idé ikke at tage bleen af for tidligt, men netop have den på som en ekstra sikkerhed. At man går med ble betyder ikke at man skal tisse eller lave i bleen, man skal stadig bruge toilet eller potte. Men hvor det er et nederlag at have våde bukser, så er en tør ble en succes og går det galt, så var det jo netop godt at have bleen på.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er rigtigt at hvis man presser ham til renlighed, så vil han kunne blive mere modvillig, så vil han ikke samarbejde og derfor er det vigtigt at han ikke presses unødigt. Prøv derfor i en periode at fjerne fokus fra renlighedstræning og bleer. Giv ham masser af positiv opmærksomhed på andre områder og prøv at have fokus på at når I er sammen, så handler det om alt det gode og dejlige man kan når man er fire år.
Jeres dreng er udmærket godt klar over at I gerne vil have han slipper bleen, han er udmærket klar over at pædagogerne i børnehaven synes det er tiden. Det behøver I ikke tale mere med ham om. Han har brug for tid og ro omkring det og hvis I giver ham det og prøver at styrke ham på andre punkter, så vil I sandsynligvis opleve, at han selv begynder at vise interesse for at komme på toilettet. Når I mærker det ske, så skal I naturligvis være parate til at støtte og hjælpe ham så godt I kan.
Håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:
12. december 2024 | Renlighed | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Endnu engang kunne jeg godt tænke mig at høre dine tanker om en...
2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.
Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...
Viden om børn:
Feberkrampe
Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.
Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...
Ultralydsscanning - gravid
Ultralydsscanning giver os muligehed for at se ind i livmoderen til det lille barn. Ved at ultralydsscanne kan man således se, om barnet har det godt, man kan vurdere, om barnet vokser, som det skal, og man kan regne ud, om terminen er rigtig. Man vil også kunne se, om der er mere end et barn.
Når man ultralydsscanner, bevæger man et kegleformet eller rundt apparat rundt på den gravides mave. Der sendes nogle lydbølger gennem maven og på en skærm, vil man kunne se, hvordan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.