Svar: Sproglige udfordringer

---

Kære moren

Hvor er det dejligt at jeres datter udvikler sig så godt og i så fin og sund retning, selvom det jo også stiller nye og overraskende udfordringer for jer forældre. For man bliver virkelig overrasket, når ens barn pludselig verbalt begynder at svare igen, give bestemt udtryk for sin egen mening, siger "det skal være nu! mor" eller siger f.eks. "dumme mor".

Hvordan man skal reagere afhænger helt af situationen. Nogle gange er barnets "dumme mor" f.eks. udtryk for at barnet føler sig uretfærdigt behandlet, ikke føler sig lyttet til og at barnet mangler ord til at beskrive disse følelser. Her vil det ikke være nogen god idé at sige "sådan skal du ikke tale, ingen er dumme her!" eller lignende. I stedet vil det være bedre at anerkende barnets følelser og sige "jeg kan godt forstå du synes det er uretfærdigt at ...".

"Dumme mor" kan også være en afprøvning af ord, måske har jeres datter hørt andre i institutionen sige at hun er dum og hun vil se, hvordan I reagerer. Her skal man nogle gange markere "sådan siger man ikke, det er ikke et pænt ord" eller "man skal ikke sige dum, så bliver den anden ked af det" eller lignende og atter andre gange skal man ignorere det, for får det ingen opmærksomhed er det ikke interessant at sige de mindre pæne ord.

At jeres datter siger "jeg vil ikke lege med dig - nu vil jeg godt lege med dig" er helt sikkert en afprøvning af, hvordan du reagerer, netop fordi hun selv har oplevet dette i hverdagen. Hun har en alder, hvor hun skal igang med at udvikle det, der kaldes social intelligens og det lærer hun af at være sammen med andre børn og af at være sammen med jer.

Når hun er sammen med andre børn, så vil hun naturligt møde modstand. Når børnene skubber til hinanden, prøver hinandens grænser af, spørger om de må være med i en leg, oplever at ...

---

---

... få et nej, at legetøjet bliver taget fra dem osv. så lærer de at begå sig socialt. De lærer hvad de gør ved andre og hvordan det føles, når andre gør noget ved dem. Hun skal opleve at blive ked af det og hun skal også opleve at andre bliver kede af det en gang imellem. Det er en helt naturlig proces, en del af hendes udvikling, som hun skal igennem.

At lære at være sammen med andre mennesker på en god måde, kræver at man har social intelligens. Det har ikke noget med klogskab at gøre, men handler om at barnet skal lære hvordan man lytter til andre og hvordan man følelsesmæssigt påvirker hinanden både negativt og positivt.

Man kan sagtens lære børn visse sociale færdigheder som at gå hen og spørge om nogen vil lege, eller at sige undskyld, når man kommer til at gøre noget som er forkert, ligesom jeres datter også fint kan sige "tak for mad" eller lignende. Det er i princippet let nok at lære børn dette. Men social intelligens er mere end dette. Det handler om at lære hvordan man spørger ind til andre, eller trøster andre. At lære hvordan man ser om nogen er kede af det, vrede, overraskede osv. alt det kan man ikke lære ved at få det at vide, det kan man kun lære ved at opleve det og se det.

---

---

---

Og det er altså dette din datter øver sig i nu. Hun er ved at lære at se på dig, afkode, hvad de ting hun siger, de ting hun gør - gør ved dig. Derfor er det også fint, at du netop nogle gange forklarer hende at du bliver ked af det, når hun siger noget bestemt eller at det ikke føles rart, at blive talt til på en bestemt måde.

Hun er naturligvis stadig så lille at hun ikke forstår lange forklaringer og lange sætninger, men lidt forstår hun godt og hun lærer rigtig meget af at være sammen med dig og af hvordan du reagerer, på netop de ting hun gør :)

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---