Svar: Søvnkrise - 18 mdr.
Kære Anne
Det er rigtigt at børn ofte i 18-20 måneders alderen har en periode, hvor de sover dårligt - og dette kan meget vel blive forstærket af den store uro og de ændringer der sker i jeres datter institution lige nu ...
Det handler om at børn i denne alder begynder at få lidt farefornemmelse, de begynder at kunne forholde sig til at verden ikke kun er sjov og ballade, man faktisk er farlig og svær at være i. Hun er god til at gå nu, løber, klatrer op og finder ud af at der er langt ned og at hun ikke selv mestrer at komme ned. Hun mærker mere modstand i løbet af dagen, du siger mere "nej!" end du tidligere har gjort og du holder f.eks. fast i hende, for at hun ikke skal løbe ud på vejen.
Hun mærker også modstand fra de andre børn, de skubber til hende, tager hendes sut, hiver hende i håret, nogle børn bider i denne alder og alt hvad hun oplever i løbet af dagen skal bearbejdes i drømme, når hun sover. Det er netop dette som giver den ekstra natlige uro, den ekstra pylren og søgning efter mor og far, behovet for ekstra tryghed, sikkerhed for at man ikke er alene og samtidig også gråd, utryghed, angst, når man vågner af en drøm, som har været svær og måske skræmmende.
Det bedste I kan gøre er at berolige og betrygge hende, når hun vågner, forsøge at hjælpe hende videre i søvnen med så lidt aktivitet og handling fra jeres side som muligt. Hvis hun har brug for sut om natten, så læg et par ekstra sutter i hendes seng, så hun selv kan finde en og få den i munden. Hvis hun har brug for noget at drikke, så giv hende en drypfri kop i sengen, så hun også her kan tage lidt vand at drikke uden at hun behøver vække jer - det kan hjælpe at I gør hende lidt selvhjulpen her.
Men hun kan også have brug for trygheden, brug for jeres hjælp til at komme videre i søvnen, hjælp til at finde roen. Hun lyder til at have brug for at mærke at I er der, at hun ikke er alene - for ligeså snart hun kommer ind til jer, så sover hun i løbet af få sekunder. Derfor tænker jeg, at det er vigtigt at I lige nu er der for hende og at det er okay at hun kommer ind til jer. Hun kan måske ikke flyttet tilbage til egen seng med det samme, men når I har sovet et par timer og pladsen er for trang, så kan du prøve at flytte hende tilbage. Det kan godt have en effekt, fordi hun så oplever både at falde i søvn og vågne i sin egen seng og dermed begynder at forbinde sin seng med et sted, hvor man sover hele natten ...
Det kan også være at hun vil have glæde af en madras på gulvet i soveværelset eller I kan forsøge, som nogle familier også gør, at flytte en madras ind til hende, hvor I så sover i en periode - simpelthen for at være der ...
... for hende, men samtidig holde fast i at hun roligt kan sove videre, hvor hun er. Hvordan man vælger at gøre det er forskelligt og I må prøve at finde en løsning, som I alle kan trives med :)
Når børn klynger sig til deres forældre, skal man lytte til det, det er et helt reelt behov og kun ved at give dem den tryghed de beder om får man dem til at slappe af. Det giver på sigt langt bedre søvnvaner end hvis man går fra dem og lader dem være alene ...
Du skal være opmærksom på om jeres datter reelt er vågen, jeg får nemlig lidt mistanke om, når jeg læser din beskrivelse at hun ofte stadig sover og at hendes gråd og protester sker mere eller mindre i søvne .. Det kunne nemlig også lyde som om at jeres datter har en mild form for natteskræk.
Det er sådan, at når vi sover, så skifter vores søvn mellem det man kalder non-REM søvn, som indeholder 4 forskellige stadier fra at sove let til at sove dybt og så REM søvn der er vores drømmesøvn.
Det er naturligt at børn kan vågne lidt op mellem stadierne i non-REM-søvnen og barnet vil her på en gang både virke vågen og virke sovende.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Når man har mareridt, så er der tale om drømme, der opstår under REM-søvn og efterfølges af vågenhed, men hvis man har natteskræk, så sker der en delvis opvågning af den dybeste non-REM-søvn. Børn som vågner af mareridt vil normalt have dette sidst på natten, barnet vil vågne, kalde på mor eller far, barnet vil genkende dig med det samme og barnet vil ofte også kunne huske det næste morgen. Men et barn der har natteskræk har det ikke på denne måde.
Et barn med natteskræk vil vågne op og sidde med åbne øjne - barnet vil se vågen ud og gråden vil ofte lyde mere som skrig end som gråd, men barnet vil tale usammenhængende og virke konfus. Barnet vil ikke kunne genkende forældrene og man kan godt få fornemmelse af at man er en del af barnets drøm. Ofte bliver man som forældre også skubbet væk, barnet vil ikke lade sig trøste og berolige.
Hvis hun græder i søvnen og virker til rent faktisk at sove, så er det ikke nogen god idé at tage hende med ind i stuen, for at vække hende - det bliver hun kun forvirret af og mere tryghedssøgende af. Det er derimod en rigtig god idé at forsøge at få hende videre i søvnen, ved at lægge hende ned, ikke sige for meget, stå med hænderne på hende, berolige hende og lulle hende videre i søvnen ...
Hendes periode med farefornemmelse og opvågninger deraf er normalt værst i 18-20 måneders alderen ... Anfald af natteskræk kan komme i perioder, men børn kan have det gennem flere år ...
Det var lidt tanker herfra, håber du kan bruge det videre, fortsat held og lykke med det hele :)
Rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
Viden om børn:
Strømper
Strømper skal passe til barnets fod og gerne være en lille smule længere.
Til de spæde børn, kan man købe frotté strømper som er dejligt bløde og med næsten ingen elastik og dermed ikke noget, som strammer.
Strømper kan være af uld, bomuld eller af et blandingsprodukt og det kan være en god idé at medtænke, hvad materiale du vælger at købe strømper i. Til børn der sveder meget, kan uld være en fordel. Det samme gælder om vinteren, hvis dit barn f.eks. skal have...
Tisser i sengen
Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.
Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.
Langt de fleste børn vokser...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.