Svar: Hjælp! Jeg er mit barns sut
Kære Dorte
Tak for dit brev :)
Du har tidligere stillet mig et lignende spørgsmål, dengang var din datter 5 måneder gammel. Nogle af de ting jeg vejledte dig om på det tidspunkt gælder stadig, men naturligvis er der også nogle ting som er anderledes nu, fordi hun er blevet det ældre.
Den problemstilling du beskriver handler om det man kalder søvnassociationer. Søvnassociationer er ting vi forbinder med at skulle sove. Ting vi har behov for, for at kunne falde i søvn. Det er for voksnes vedkommende ofte at læse en bog, gætte kryds og tværs, lytte til et stykke afslappende musik eller lignende. For små børn er søvnassociationer ofte at få bryst eller flaske, få en sut, sutteklud eller blive vugget. Det er altså de ting de forbinder med at skulle sove, det er det der gør dem rolige og får dem til at overgive sig til søvnen.
Der er gode søvnassociationer:
Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. Øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.
Der er mindre gode søvnassociationer:
Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn.
De gode søvnassociationer er gode, fordi de handler om at lære barnet at falde i søvn selv. Barnet lærer at sove i sin seng og forbinder sengen med det sted, hvor man skal sove. De mindre gode søvnassociationer er mindre gode, fordi de gør barnet afhængig af den voksne.
Jeres problem opstår, fordi din datter er blevet afhængig af din favn og af dit bryst for at kunne sove, hun har fået det man kan kalde en uhensigtsmæssig søvnassociation. Det betyder at hun ikke er i stand til at komme videre i søvnen uden, at du tager hende op og holder hende i din favn og giver hende brystet - og den afhængighed skabes, fordi hun puttes på denne måde og gennem de sidste måneder har lært, at det er sådan det skal være.
Når det er sagt, så er det også vigtigt at du har realistiske forventninger til din datter og hendes behov og når jeg ser din plan for dagen, så ser det faktisk ud som om at brystet kan være et reelt behov ... I hvert fald er det rigtig vigtigt at du nu får øget hendes indtag af både mad og væske i løbet af dagen, for at du kan begynde at arbejde på, at hun ikke har brug for det om natten.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, frugtmos (evt. jerntilskud, det afhænger af hvor meget vælling hun får), vand af kop.
Puttes til formiddagslur
Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg og suppleres også med grøntsagsmos med kød eller fisk som nu. Vand af kop.
Flaske med vælling og puttes til middagslur ca 13-13.30
Eftermiddag 15.30-16: Flerkornsgrød med frugtmos eller ½ bolle med smør og ost og en lille smule tykmælk med frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og får mere og mere af jeres mad, det kan være pasta med ...
... kødsovs, boller i karry, stykker af frikadelle eller lignende. Der skal både være mos og mad i stykker, vand af kop.
Suppleres med en godnatgrød, så du er sikker på at hun har spist nok.
Flaske og puttes til natten ca 19.30
Sen aften 23-24: Ammes
Tidlig morgen 05/06: Evt. amning
De fleste børn vil i 8 måneders alderen begynde at kunne nøjes med 3 amninger eller flasker i et døgn. Jeg har skrevet 4 ind i planen her - inden middagslur, aften, sen aften og tidlig morgen - på sigt vil en af amningerne sikkert kunne undværes men lige nu lyder det okay at hun får brystet lidt ekstra.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er fint at du har forsøgt at indføre flaske, men løsningen på et søvnassociationsproblem er faktisk ikke at erstatte brystet med flasken - her er ikke rigtig nogen forskel ... Det der er vigtigt er, at din datter lærer at komme videre i søvnen uden at få noget i munden.
Hos jer kan det godt være nødvendigt at du starter med at lære hende at sove ved at være i din favn, men uden brystet. AT du tager det i etaper, giver hende den ro, nærhed, fysisk kontakt osv. som hun har behov for men ikke længere putter brystet i munden på hende, hver gang hun vågner op. Måske er løsning for jer at I sover sammen, så hun kan mærke din nærhed - men altså ikke længere får brystet hele natten.
Stille og roligt skal hun så lære at sove mere og mere på afstand af dig, gerne så du stadig kan berolige hende med dine hænder, din nærhed, dine kærtegn men på sigt skal du kunne fjerne dig mere og mere og hun skal lære at sove i sin egen seng. En god måde at gøre dette på kan være at fjerne den ene side af tremmesengen og koble hendes seng til din. På den måde kan hun blive liggende i sin egen seng, imens du ligger i din. Du kan berolige hende med en hånd, uden at du behøver stige ud af din seng og samtidig lærer hun at komme videre i søvnen i sin egen seng.
Din datter er også begyndt at udvikle sig mere, hun er i separationsfasen nu og har derfor ekstra meget behov for at mærke at du er der, brug for at vide at hun ikke er forladt og alene. Derfor søger hun dig naturligt også ekstra om natten, hun sover dårligt, hun drømmer mere osv. Men det er vigtigt at du her skiller tingene fra hinanden - for at hun har brug for dig og din tryghed og nærhed er ikke ensbetydende med at hun også har brug for brystet ...
Måske kan far hjælpe jer - han kan ligge sammen med lillepigen om natten, give hende al den nærhed som hun har behov for, men han kan af gode grunde ikke amme .. Så når hun er ammet kl. 24 og du er sikker på at hun har fået, hvad hun har behov for, så skulle far måske putte sig med hende og være den der får hende videre i søvnen med nye og mere hensigtsmæssige ritualer ...
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke og rigtig god weekend - og lad mig så også anbefale dig at læse min bog "Sådan får du dit barn til at sove!" netop om at få barnet vænnet fra brystet og søvnassociationsproblemer, separationsfasen osv. :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Lattergas ved fødsel
Lattergas er en blanding af ilt og kvælstofilte, som man indånder gennem en maske.
Lattergas bruges som smertestillende og er et tilbud til kvinder, der er i fødsel. Jordmoderen vejleder kvinden i, hvordan masken bruges - lattergas virker bedst, hvis du trækker vejret i masken, når du mærker, at der er en ve på vej, og så lægger masken fra dig igen, når veen klinger af.
Lattergas virker på den måde, at kvinden mærker smerten, men ikke lader sig gå på af den, og den...
Lægeundersøgelser baby og børn
I Danmark er det fastlagt ved lov, at alle børn skal tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser ved egen læge. Det anbefales at bestille tid hos lægen, når barnet er henholdsvis 5 uger, 3 mdr., 5 mdr., 1 år, 15 mdr., 2 år, 3 år, 4 år, 5 år og 12 år.
Undersøgelserne indeholder også vaccinationer og en samtale med lægen, hvor I taler om barnets trivsel, og om barnet udvikler sig som forventet. Lægen vil måle og veje barnet og her se, om barnet følger sin vækstkurve. Barnets...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.