Brev:
Hjælp! Jeg er mit barns sut
Kære Helen,
Ja, så må jeg til tasterne igen.
Undskylder på forhånd hvis brevet bliver lidt kludret, men 8 måneder uden en ordenlig nattesøvn, sætter sine spor ;-)
Vores datter er nu snart 8 måneder gammel og vågner fortsat maaaaange gange i løbet af natten (ja, jeg orker faktisk ikke længere at holde styr på hvor mange gange jeg er oppe....når kl. er 02 og jeg er oppe for 4. gang, stopper jeg med at holde regnskab med renderiet)
Victorissen bruger ikke sut.. Det vil sige, det gør hun, problemet er bare... JEG er hendes sut.
Hun er blevet ammet fuldt frem til 16 uger. Her startede vi med lidt smagsportioner og har stille og roligt øget det, sådan som man nu engang bliver rådet til.
Da hun var 3 måneder gammel og fortsat promte nægtede en alm. sutteflaske (jeg har længe haft et ønske om at erstatte nogle amninger med flaske), faldt jeg over en tud til sutteflasken.. Altså, den samme slags drikketud som sidder på en tudekop, men her er den lavet i gummi og erstatter en alm sutteflaskesut.. MEGET smart, og den drikker hun gerne af.. YES! (dog ikke mme!!)
SÅ, da hun var 6 måneder gammel begyndte hun at få vælling på flaske. Jeg var ovenud lykkelig, da naive jeg, var helt sikker på at det måtte være vejen frem til bare 4 timers sammenhængende søvn. 150 ml. havrevælling kl. 20, må da svare til hvis jeg selv indtog 4 ketoganer??? ;-) Og ja jeg blev skuffet!
Nok snik-snak: For det første er hun ligesom afhænging af en aftenamning, for sådan rigtig at falde ordenlig til ro. Hun er klart træt når vi går op på hendes værelse mellem 19 og 20.. hvilket efterhånden er blevet tættere på 19 end på 20. Her har hun fået sin havrevælling på 150 ml.
Jeg kan simpelthen ikke få hende til at sove uden at hun ammes.. Dette er dog kun om aftenen.
Prøver jeg at lægge hende i sengen mens hun stadig er vågen (det er selv når hun bliver ammet og jeg lægger hende lige akkurat inden hun lukker øjnene i) ligger hun og vender og drejer sig, hiver sine sokker af, hiver sig i tæerne, gnider sig i hele hoved, begynder at småbrokke sig, og til sidst (og det er desværre en sikker vinder) ender det ALTID i gråd og skrig... og hun stopper bare ikke før jeg lægger hende til brystet og så falder hun til gengæld også i søvn på et splitsekund.
Og... åh, har det sgi lidt dårligt med at skrive det, men jeg har jo... ligesom prøvet at komme derud hvor jeg bare tænker "Nej, nu må hun sagt'susme bare falde i søvn selv" og så har jeg sat mig nede i stuen.. Men - hun stopper ikke, det gør hun bare ikke!!!?
Det er som om, hun kører sig selv heeeeelt op, og det er ganske synd for hende!
Som det er pt, prøver jeg at amme hende kort, så hun bare lige falder heeelt ned, lægger hende i sin seng, mens hun stadig er vågen, og så sidder ved siden af hendes seng og synger/nynner lidt. Hun er slynget, hun har sin nusseklud, og jeg klapper hende blidt i blerumpen.... Men i guder Helen... Det ender jo AAAALTID med at jeg må tage hende op, hvis det ikke skal ende med at hun skal ...
... komme helt derud hvor hun bliver blå/lilla i hoved at skrig.
Når hun så endelig falder i søvn (hvilket i sidste ende altid er ved mit bryst) vågner hun igen ca. ved 00 tiden, jeg tager hende op og ammer, og hun falder i søvn efter ca. 1 min.
Dette kan jeg gøre riiiigtig mange gange i løbet af natten.. Det virker på ingen måde som om det faktisk er sult, men blot er sutteri hun lige skal have for at falde ordentlig til ro igen.
Vi har prøvet med sutter.. siden hun var 14 dage ca. og hun har altid nægtet! I dag synes hun bare de er sjove at tage ind i munden og så hive dem ud igen, og morer sig mægtig meget over de her lyde som kommer ud af det.
Det som er mit store spørgsmål til dig er: Er det simpelthen bare at stoppe med at lægge til brystet, tage de skrigeturer som kommer, sidde ved hende og berolige hende mens hun endnu er i sengen??
Min store frygt er jo, at hun skal få mén af, at hendes mor ikke tog hende op i favnen når hun græd og havde brug for tryghed og nærhed... Men Helen, min ryg er smadret, mine bryster godt slidte og mest af alt... Jeg har bare brug for noget søvn!!!
Det skal siges som en vigtig detalje, at når hun nu vågner sen aften eller om natten, er en flaske TOTALT udelukket... Hun bliver stjernehysterisk hvis jeg tilbyder hende flasken!! Og alligevel prøver jeg hver eneste aften kl. 23 at give hende en, men må smide den hele ud hver eneste morgen.
Hurtig madplan:
Morgenmad kl. 8: 100 ml majsvælling
Formiddagsnack kl. 11: Lidt frugt eller et par rugbrødshapsere. Får her 1/4 kop med sødmælk.
Frokost kl. 12. Varmt mad. Både grøntsager og noget kød/fisk. Får også lidt dessert som er noget frugtmos eller bærmos. Får vand til.
Eftermiddagsmad kl. ca. 15: Grød med lidt mælk over, eller noget majsvælling (75 ml. ca)
Aftensmad kl 18: Smager af vores mad, men spiser ikke så meget her.
Kl. 19. 150 ml. havrevælling.
mellem 19 og 20 puttetid = Amning
mellem 00 og 06: ??? måske et sted mellem 4-7 gange på en sådan gennemsnitsnat, amning altså.
Om dagen sover hun i haven i barnevognen, og der falder hun fint i søvn ved 30 sek. vuggeri.
Hun har sovet i Leandervugge til hun var 6 måneder, og her kunne jeg godt bytte en tur ved brystet ud med lidt vuggeri. Nu sover hun i tremmeseng i eget værelse = nul vuggeri.
Jeg ammer ikke længere om dagen. Kun aften og så alle de gange hun vågner om natten (hvor hun jo reelt ikke rigtig spiser)
Til sidst vil jeg sige. Jeg kan sagtens holde det her ud nogle måneder endnu, hvis jeg dog bare havde en sikkerhed for, at det faktisk var noget som ville aftage. Jeg mærker dog bare en indre skræk om, at dette faktisk er noget som ikke kommer til at gå over af sig selv.. Tvært om frygter jeg, at være en af dem som ammer sit 3 årige barn (og det er bare ikke noget som tiltaler mig.. overhovedet!)
Jeg tror jeg fik det hele med.. Håber du kan finde hoved og hale i mit brev :-)
På forhånd tak for hvad du end måtte vende tilbage med.
De bedste hilsner fra
Dorte
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
Viden om børn:
Psykisk udvikling børn
Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.
Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.
I en...
Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI
Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.
Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.
- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.