Svar: Skrig og skrål ved sengetid
Kære Rikke
Jeg vil anbefale jer at I tager tremmerne af Majas seng nu, så hun får fornemmelsen af at hun kan komme ud og ikke er 'spærret inde', når hun skal sove. Det i sig selv kan være tryghedsgivende og det gør også at I naturligt bedre kan sidde ved siden af hende, holde hende i hånden, læse en historie osv. når siderne er væk. Hun har en god alder, til at få dem væk og det er super praktisk med en junoseng.
Det er altså et spørgsmål om at I lige nu gør hende fuldstændig tryg ved at være i sin seng, at I sidder hos hende, læser lidt højt, anerkender hendes behov for at være jer nær og fokusere på at hun netop skal være tryg, for at kunne sove godt.
Hun har en alder nu, hvor hun naturligt drømmer en del og børn vil i denne alder også kunne få både natteskræk og mareridt. Natteskræk ser man ofte først på natten og her sætter barnet sig op, skriger og er tydeligt angstfyldte, - mareridt kommer hen mod morgenstunden og her vågner barnet kalder, er tydeligt utryg ved en drøm og skal beroliges af mor og far.
Det kan være en rigtig god idé at I lige nu overveje, hvad hun ser i fjernsyn, hvad I drøfter hen over middagsbordet osv. Hun har en alder nu, hvor hun på den ene side forstår mange ting og samtidig også meget let misforstår ting. Hun har også en alder nu, hvor hun stadig har meget svært ved at skelne fantasi og virkelighed og let kan drømme om tegnefilm og andet hun har set, som hun ikke forstår, ikke kan forholde sig til.
Det kan være en rigtig god idé at sætte sig ved hende om aftenen og tale lidt om dagen og alle oplevelserne, både de gode og de mindre gode, simpelthen for at hjælpe hende med at få hovedet tømt for tanker og få nogle af tingene bearbejdet. Ingen kan sove med tankemylder, hverken børn eller voksne :)
Så skal i også være opmærksomme på at børn i denne alder ofte begynder at blive lidt bange for mørke og de kan også være bange for små dyr. Lyden af en flue der summer, kan gøre børn i denne alder panikfyldte, lyset der slukkes er skræmmende. Derfor kan det være en rigtig god idé at indføre en lille natlampe med dæmpet belysning, ligesom det at fjerne tremmerne og det at lade døren ud til gangen stå åben giver tryghed og ro. ...
... Det er dejligt at have fornemmelsen af at man kan komme ud til mor eller far, eller kan kalde på jer, hvis man har behov.
Og så fortæller du også at du er gravid igen - stort tillykke med det, hvor er det dejligt :) Det betyder naturligvis at jeres datter også mærker at der sker ændringer hos jer og det påvirker hende naturligvis også. Selvom den lille ikke er født endnu, så mærker hun forandringen allerede nu.
Det er f.eks. at pladsen på dit skød bliver mindre og mindre, at du ikke bøjer dig og løfter hende op som tidligere, at du ikke bærer rundt på hende, som du gjorde før. Du er måske også begyndt mere eller mindre ubevidst at kræve mere af hende, hun skal være mere selvhjulpen nu, fordi det er praktisk at hun kan flere ting selv, når nu den lille kommer ... Hun mærker forberedelserne med vasketøj, babyudstyr, familien som taler om din mave osv. osv.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Alt sammen er med til at give hende en uro og måske medvirkende til at hun søger dig ekstra meget, har ekstra brug for fysisk kontakt og nærhed. Det kan også være derfor hun søger far lidt ekstra, fordi hun godt kan mærke at han og hende skal have noget sammen nu, hvor mor har tankerne andre steder ...
Det spiller således også ind på hendes vægring mod at lægge sig til at sove og igen er det her vigtigt at I lytter til hende, giver hende den kontakt hun beder om og forsøger at gøre hende fuldstændig tryg og vise hende, at I stadig er der for hende, når hun har brug for det.
Når børn klynger sig til voksne, så er det ikke fordi de er beregnende eller udspekulerede, men fordi de har et reelt behov for at blive set, hørt, holdt om. Derfor er det vigtigt at man ikke går fra et sådan barn, men i stedet prioriterer netop at være der for barnet og give det fysisk ro. Det er derfor langt bedre, at I sidder hos hende og lader hende falde trygt i søvn i løbet af 15 minutter, i stedet for at I går til og fra og hun så græder ulykkeligt og tilsidst falder i søvn af udmattelse ...
Jeg håber at mine tanker giver jer lidt indtryk af hvad der mon sker hos jer i øjeblikket og hvorfor I oplever de forandringer hos jeres datter, som I gør. Og så håber jeg at I hermed er hjulpet lidt videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Brystpumpe
En brystpumpe er en pumpe, som kan stimulere til mælkedannelse og som kan malke mælk ud af kvindens bryst.
Der findes både manuelle og elektriske brystpumper og hvilken type pumpe du bør vælge, afhænger helt af dit behov for udmalkning.
Den manuelle brystpumpe vil ofte være god, hvis man som kvinde ammer og kun en gang imellem - f.eks. i forbindelse med en enkelt tur i byen - har brug for at malke overskydende mælk ud. Det er altså en pumpe der fint kan bruges,...
Udslæt - hos børn
Børn kan få mange forskellige slags knopper og udslæt. Det kan være svært at afgøre, om det bare er noget forbipasserende, og hvis du er i tvivl, så kontakt altid lægen. De mest almindelige former for udslæt hos babyer er:
- Ble-eksem: Voldsom rød numse, knopper, og det kan være smertefuldt. Det kan skyldes at barnet ikke tåler det materiale, som engangsbleen er lavet af, og det kan derfor være en fordel at prøve et andet blemærke. Det kan også skyldes, at barnets hud reagerer på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Det kan ikke siges for mange gange. Din bog om barnets søvn er helt fantastisk og hver gang jeg læser i den giver den mig ro i stedet for at stresse over at mit barn ikke nødvendigvis sover 16-20 timer i døgnet i en alder af 3 mdr, som man læser mange andre steder.
Hilsen mor til pige på 3 måneder