Svar: Tager maden ud af munden - 10 mdr.
Kære frustrerede mor
At Frederik har vægret sig ved at skulle synke sin mad, har sandsynligvis hængt sammen med at han var ved at blive syg. Det gør ondt i ørerne, når han skal synke, det har været ubehageligt for ham at spise.
Samtidig har han jo så også nået den alder, hvor maden kan være sjovere at undersøge end at spise og det er helt normalt at børn i denne alder, lukker munden, drejer hovedet, skubber skeen væk, eller tager maden ind i munden, tygger på den og tager den ud igen for netop at studere den ...
Det er en naturlig del af hans udvikling og det er vigtigt at du anerkender hans lyst til at udforske og finde ud af, hvordan verden er skruet sammen.
Derfor skal du på den ene side, anerkende hans lyst til at mærke på mad, mærke, hvordan det smatter ud mellem hænderne, hans lyst til at lave lyd, når han banker skeen i bordet osv. Og netop anerkende det ved at give ham mulighed for at gøre disse ting - gerne uden formiddagsbordet.
Har han lyst til at lave larm, kan han få et hammerbræt eller han kan få lov at vælte alle de bøtter du stabler til et tårn. Har han lyst til at mærke maden smatte mellem hænderne, så kan du lade ham lege med sand og vand eller give ham en klump dej i hånden, hvis I bager boller. Ved netop at give ham mulighed for at gøre disse ting uden for ...
... middagsbordet, kan man undgå at han gør det helt så meget, når han spiser.
Når han tager maden ud af munden, så vil det være rigtig godt at du fortæller ham, hvad du gerne vil have "ind i munden skat, mmm smager godt, ind i munden med maden" eller lignende, så han hører hvad du gerne vil og fokus bliver på det han skal gøre og mindre på det han gør forkert :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er meget fint at du lige nu supplerer ham med lidt skemad, netop fordi han hurtigt mister koncentrationen og derfor ikke får spist helt det han egentlig har behov for. Til frokost bør han suppleres med grøntsagsmos ved siden af sine rugbrødshapsere, ligesom han kan få kogte grøntsager, kogte pastaskruer, ½ hårdkogt æg, lidt rejer, stykker af frikadelle osv. til frokost. Og om aftenen skal du forsøge at lave mad, som både består af mad i stykker og mos - kartofler kan f.eks. moses med sovs og frikadellen kan gives i stykker. På den måde kan han selv prøve at spise frikadellen - evt. med en gaffel, hvor han spejler sig i dig og du hjælper ham på vej og kartofler og sovs kan du så give med ske ved siden af.
Og så må han gerne suppleres med en godnatgrød som en del af sit putteritual, så du er sikker på at han ikke går sulten i seng til natten.
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke med ham og god bedring :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
Passiv rygning og børn
Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.
Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.
Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...
Frugtmos og børn
Fra 6 mdr´s alderen kan barnet spise al slags frugt. Det kan være frisk frugt eller kogt frugt.
Starter dit barn med skemad i 4-5 måneders alderen, er det dog helt okay, at du giver lidt frugtmos i denne alder. Det anbefales, at du begynder med den kogte mos til de mindste børn. Det anbefales også, at du tilbyder frugtmos som topping på en grød, eller som dessert efter et grøntsagsmåltid.
Til den første skemad er især pære- og æblemos godt, da det har en mild smag,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.