Annonce

Annonce

Svar: Utilfreds, sulten? Og slidte bryster


7. november 2010

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Hej med dig

Tillykke med den lille pige og tak for dit brev og din fine beskrivelse af hele jeres forløb :)

Det er helt normalt at have mere brystspænding i starten end man har efter et par måneder. I starten produceres mere mælk og brystvævet bliver irriteret, der dannes ekstra væske i brystvævet og det gør, at det hele spænder til. Nogle gange så meget, at barn ikke kan få fat på brystvorten, præcis som har været tilfældet hos jer.

Når mælken har tilpasset sig barnets behov, så vil brystspændingerne ikke være som i starten, men du skal stadig kunne fornemme at du har mælk, brysterne skal virke tunge og mælkefyldte og når din datter har spist hos dig, så vil du kunne mærke forskel på den side hun lige har spist ved og den side, som hun endnu ikke har tømt.

Det er meget normalt at børn i din datters alder begynder at spise lidt hyppigere og det handler ofte om at mælkeproduktionen skal sættes lidt op. Det er nemlig hyppigheden af amning der øger mælkemængden og ikke varigheden af amning. Derfor giver det mere mælk at amme hver 2 time i stedet for hver 4 time, det giver ikke på samme måde mere mælk at amme 30 minutter i stedet for i 15 minutter.

Det kan være en god idé at du for at øge din mælkemængde starter med at amme på det ene bryst, når hun vågner af en lur, herefter bøvser hun, du skifter hende, pludrer med hende osv. og så skal hun lægges til modsatte bryst inden hun skal sove igen. På den måde får du stimuleret begge bryster imellem hver lur og det kan øge din mælkemængde.

Hvis du fornemmer at hun slipper brystet lidt for hurtigt og at der stadig er mælk at komme efter, så kan du gøre det, at du starter med at amme hende i den traditionelle stilling, hvor hun ligger i din favn og når hun så slipper, så tager du hende op, lader hende bøvse osv. og så lægger du hende til samme bryst igen - men i tvillingestillingen. Det kan snyde hende til at tro at hun er lagt til modsatte bryst og derfor tager hun fat og dier lidt mere - og på den måde stimuleres og tømmes brystet ekstra.

Da din nedløbsrefleks ikke kommer igang lige med det samme og hun let mister tålmodigheden, så vil det være en idé at du malker lidt ud på brystet først, så du får mælken til at løbe og nedløbsrefleksen startet netop lige inden hun så lægges til.

Du kan også gøre det at du drypper lidt mælk med en 2 ml sprøjte ind i mundvigene på hende imens hun ligger ved dit bryst, så hun kan smage at der er noget at komme efter og derfor tager fat og dier.

Du skal overveje om du kan have svamp i brystet. Det at du har sår og at de har meget svært ved at hele, kan meget vel hænge sammen med en svampeinfektion. Det er også sådan at hvis man har en infektion i brystet som f.eks. brystbetændelse eller svamp, så vil mælkemængden naturligt ofte falde. Det kræver således normalt en ekstra indsats at få mælkemængden skruet op igen, når infektionen er ovre. Og så er det faktisk også sådan at netop en svampe infektion ofte hæmmer nedløbsrefleksen. Der er altså mange tegn på at du har svamp i brystet ...

Det gør sandsynligvis ondt når du ammer, du spænder mere, det svier, din datter har måske også ondt i sin mund og derfor svært ved at die helt så effektivt som hun ellers ville gøre. Meget spiller altså ind her og det er normalt at du oplever at have for lidt mælk lige nu.

Det er meget vigtigt at både du og din datter bliver behandlet med f.eks. Brentan og derudover er der følgende gode råd at følge:

- Vask dine brystvorter med danskvand før og efter hver amning. Danskvand har en sur pH som hæmmer svampevækst. Du kan med fordel også bruge lidt danskvand i din datters mund, tag snippen af en stofble omkring din finger, dyp den i danskvand og drej den rundt på hendes tunge, kinder og gummer, hvor svampen sidder.

- Lad brysterne få lidt luft ...


Annonce

... og det er meget vigtigt at du bruger en BH af bomuld og ikke kunststof. Kunststof skaber et klima som svampen trives godt i og det gør bomuld ikke.

- BH, sengetøj og lignende vaskes ved mindst 60 grader

- Vær meget omhyggeligt med hygiejnen og håndvask både ved bleskift, toiletbesøg osv.

- Brug ammeindlæg, gerne engangs, som kan skiftes ud og kasseres mellem hver amning, så brystet hele tiden holdes rent og tørt. Nogle anbefaler ammeindlæg i uld, hvis du gør det og synes det virker bedst for dig, så er det også okay.

- Undgå søde madvarer og drikke, da svamp lever af sukker. Undgå at spise for meget hvidt brød, vælg generelt de grovere brødtyper. Spis gerne syrnede mælkeprodukter som A38 eller tykmælk. De indeholder acidophilus kulturer, der gode til at genoprette en naturlig bakterieflora.

- Sutter, suttebrikker, flasker eller hvis du bruger brystpumpe eller lignende hjælpemidler så er det vigtigt at alle ting koges. Det er ikke nok at skolde det - faktisk siger man at det skal koges i 10 minutter for at man kan være sikker på at svampevæksten er helt væk...

Det er rigtig vigtigt at finde ud af hvorfor du har fået sår og revner på brystet. Man kan godt få en lille smule sår de første dage, hvor barnet skal lære at die og amningen lige starter, men det er ikke noget man skal have gennem længere tid og det er meget vigtigt at finde en forklaring på dette problem.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Sår og revner på brystet kan skyldes flere ting og ofte hænger det sammen med at barnet dier med forkert teknik. At din datter enten ikke har bryst nok inde i munden, altså at hun dier for yderligt, at hun ligger skævt for brystet og derfor dier skævt, eller at hun hænger i brystet og det er her vigtigt at hun kommer til dig og at brystet ikke kommer til hende ...

Sår og revner kan også skyldes at hun har for kort tungebånd. Det ser du når hun rækker tunge, hvis tungen er hjerteformet i spidsen, så er hendes tungebånd for stramt og kort. Hvis du har sår på spidsen af brystvorten, så kan forklaringen godt være kort tungebånd.

Men sår og revner kan også skyldes at den suttebrik du bruger er for lille eller at man bruger for lille en brystpumpe. Tit vælger man en brik der ikke er for stor, fordi den jo skal passe til barnets mund, men hvis brikken er for lille så klemmer/skærer den på din brystvorte, hver gang hun dier hos dig og laver derved hul. Hvis du har sår der, hvor brystvorten hæfter på det brune område, altså roden af brystvorten, så skyldes det ofte for lille en brik.

Det kan som sagt være en idé at bruge en brystpumpe, få brystvorten hevet frem og få mælken til at løbe og så tage fra og lægge din datter til. På den måde kan du måske undvære brikken helt og faktisk er det super godt at hun selv begynder at sige brikken fra. Det er nemlig sådan at når man ammer med brik, så er der altid en risiko for at barnet ikke stimulerer og dermed tømmer brystet godt nok. Der er nogle børn som i kraft af deres størrelse og alder sagtens kan tage et fuldt måltid ved brystet selvom de bliver ammet med brik, men der er også børn for hvem det er svært at få nok, når de ammes med brik.

At din datter ikke får mælk nok og ikke tager helt nok på går naturligvis ikke og du skal derfor overveje om du lige nu er nødt til at malke lidt ud, stimulere lidt ekstra og give hende den umalkede mælk af en flaske eller om du vil supplere med lidt mme. For mælk skal hun have ...

Det kan også være at du ved at bruge ovennævnte råd i løbet af 2 døgn får øget din mælkemængde så meget, at du kan fornemme at hun begynder at spise mere og bedre hos dig igen, så supplement helt kan undværes. Det må du prøve at vurdere - som du skriver er det vigtigt at prioritere hendes vægtstigning og sundhed også.

Jeg håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.

Bider under amning - 6 mdr.

Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....

Læs hele brevet og Helens svar


24. februar 2025 | Amning | 11 mdr.

Ammestop - 11 måneder

Hej Helen Min søn har nu faktisk hele sin levetid været vågen plus 10 gange...

Læs hele brevet og Helens svar


29. december 2024 | Amning | 7 mdr.

Smertefuld amning grundet tænder - del 2

Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...

Læs hele brevet og Helens svar


28. december 2024 | Amning | 7 mdr.

Smertefuld amning grundet tænder

Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Amning | 2 mdr.

Kan baby være for stor?

Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Rotavirus

Rotavirus er den hyppigste årsag til diarré og opkastninger hos spædbørn. De fleste børn smittes mens de er mellem 6-24 måneder. De får kraftige opkastninger, vandig diarré og måske feber og barnet er i risiko for at få væskemangel. Symptomerne kan vare op til 7 dage.

Tegn på væskemangel er tørst, irritation, uro, sløvhed, indsunkne øjne, tør mund og tunge, tør hud og sparsom vandladning. Hvis du ikke kan få dit barn til at drikke og du oplever et eller flere af ovenstående tegn...

Læs mere i Babylex

Flyverdragter til børn

Flyverdragter er nødvendige, og de fleste børn starter med at bruge en flyverdragt, når de begynder at kravle omkring i 1 års alderen.

Flyverdragter er til leg udenfor - ikke til at sove i. De fleste flyverdragter er meget varme og kan også være lidt stive i stoffet, og nogle flyverdragter er faktisk så stive og tunge, at de gør det svært for barnet at bevæge sig rundt. Derfor kan det være en god idé at vælge en flyverdragt, som ikke er alt for tung, og som netop giver...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Selvfølgelig har jeg en tilknyttet kommunal sundhedsplejerske, men jeg er super glad for mit medlemskab hos NetSundhedsplejerkse.dk, da der dukker mange spørgsmål op i løbet ugen med en lille ny og jeg kan kun anbefale det.

Camilla Martin


Annonce