Svar: Hidsig og trækker ikke vejret. Vil hele tiden op

---

Hej med dig

Børn kan godt nogle gange blive så kede af det, at deres krop næsten kollapser, at de simpelthen bliver så kede af det, at de næsten falder om af udmattelse.

Man skal som udgangspunkt forsøge at undgå at dette sker, netop ved at tage barnet op, lytte til barnet, selv bevare roen, give barnet masser af nærhed og fysisk kontakt, sidde med det, vugge det, berolige det osv.

Sker det alligevel og i en grad som du fortæller, hvor også pædagogerne i vuggestuen synes det virker som anfald, der påvirker ham fysisk, hæmmer hans vejrtrækning og tydeligt gør ham cyanotisk (blå) i ansigtet - så synes jeg faktisk det bør undersøges.

Jeg synes du skal prøve at filme situationer hvor det sker, og så skal du vise det til jeres læge, så han kan tage stilling til hvorvidt det er okay eller om ikke jeres dreng skal henvises til sygehuset, hvor man kan undersøge ham. Måske er der en fysiologisk årsag til at han reagerer så voldsomt og det synes jeg man er nødt til at finde ud af. Det kan også være relevant at måle hans iltmætning i blodet under sådanne anfald, for netop at finde ud af, hvorvidt det her er noget der på sigt kan skade ham.

Hans store behov for dig og behov for tæt fysisk kontakt, synes jeg du er nødt til at opfylde. Netop nu hvor han også går i vuggestue, er det helt naturligt at han søger dig ekstra meget, når han er hjemme og det er vigtigt at du anerkender dette og netop fylder hans mordepot rigtig godt op, så han har noget at tære af, når I ikke er sammen.

Børn vil naturligt i løbet af deres udvikling, have perioder, hvor de har ekstra meget brug for tryghed og nærhed og det er vigtigt at lytte til dette. Når børn klynger sig til de voksne, er helt ulykkelige og gør alt hvad de kan for at forhindre de voksne i at gå, så er det et udtryk for smerte og det handler ikke om at ...

---

---

... barnet vil bestemme og have sin vilje eller på nogen måde er beregnende.

Børn der strækker armene op, signaler "tag mig op, gå ikke fra mig, tag mig med" og det skal man lytte til. Det er en reelt behov, som ikke må overses og kun ved at give dem den kontakt de efterspørger får man dem til at slappe af, får man dem rolige og giver ham dem tillid til at man netop er der for dem, reagerer på deres behov og hjælper dem. Det giver på sigt langt mere rolige og trygge børn, end hvis man går og ignorerer de signaler de sender.

---

---

---

Du må prøve at finde balancen mellem at give din dreng små knus og klem en gang imellem, så han mærker at du er der og samtidig også har ham ved siden af dig - f.eks. imens du laver mad. Du kan lave mad og han kommer så måske hen til dig, vil gerne løftes op, have knus og kram, mærke dig og det gør du så. Du anerkender dette behov, tager ham op, lader ham mærke at du er der og så sætter du ham i den høje stol ved siden af dig, så du har ham i nærheden, han føler sig set og mødt, I er sammen og du kan lave det du skal. Snak med ham imens, giv ham et lille kys og kærtegn en gang imellem og vær så ved siden af ham, imens du også laver noget praktisk :)

Han skal altså ikke presses til at vente, sådan at du afviser ham. Han skal imødekommes og hans behov skal anerkendes, men ind imellem at du gør dette, så skal du også lave de praktiske ting som skal gøres, så det bliver en balance mellem at røre ved ham, lade ham mærke dig og nogle gange bare tale med ham "jeg er lige her skat, uhhmmm, dejlig stykke agurk du spiser, smager godt" osv. Snakke lidt, pludre, tale om de ting du laver og hvad han nu er beskæftiget med, så han stille og roligt lærer at det er okay også at være ved siden af dig, det er trygt og godt.

Håber du kan bruge mine tanker lidt videre, fortsat held og lykke med ham :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---