Svar: Madplan med mælk nok
Kære Dorte
Det lyder som om at det går rigtig godt med lillebror, han lyder til at være en dreng i stor trivsel, det er rigtig dejligt :)
Der er bestemt ikke noget pinligt i at spørge, selvom det er andet barn, der er jo netop forskel på børn og derfor også nye spørgsmål der dukker op, tingene er bare forskellige, også selvom man har to, tre, fire eller flere børn - måske netop derfor ekstra behov for at spørge :)
De fleste børn vil i 6 måneders alderen få deres behov for mælk dækket, hvis de ammes eller får flaske 5-6 gange i døgnet og derudover får vand af kop. Ved siden af deres mælk/væskeindtag skal de så også have skemad og er de startet med skemad i 5 måneders alderen eller måske før, så vil de fleste børn trives rigtig godt med 3 måltider skemad dagligt og lidt frugt som mellemmåltid, når de er 6 måneder gammel.
Vælling tæller med i mælkeregnskabet. Det kan mætte lidt mere end modermælkserstatning, men er ikke noget som din dreng skal have. Han må gerne få det og hvis I er glade for det er det rigtig fint, men det er ikke et must.
Det er derimod modermælkerstatning eller amning og han har brug for dette til han er 12 måneder gammel. Så hvis du ikke ammer, så skal han have flaske i stedet for og da du er startet på arbejde, så er det helt naturligt at han om dagen får flaske og du ammer ham, når du er hjemme. Flaskerne om dagen skal altså erstatte amningerne.
En plan for dagen, til et barn på 6 måneder, lavet ud fra dine angive tider vil se således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre, står op kl. ca 7 som nu
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: Frugtmos (evt. jerntilskud), frisk frugt i hånden at sutte på, vand af kop.
Flaske og puttes til formiddagslur kl. 9.30-10
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos og stille og roligt begyndes med kød eller fisk i mosen, vand af kop. Suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på.
Flaske og puttes til middagslur kl. 13.30 som nu
Eftermiddag 15.30: Tilbydes lidt frugt og bær, det kan være lidt mos og/eller frisk frugt i hånden at sidde med selv, vand af kop.
Må gerne ammes om eftermiddagen, når du kommer hjem, det kan være en dejlig måde for jer at mødes på og det kan være bedre at bibeholde amning her og så fjerne amningen midnat nat.
Aften 18: Grøntsagsmos og igen begyndes med lidt kød eller fisk i mosen, vand af kop. Suppleres også her med lidt brødskorper, agurk eller lignende at gumle på selv.
Flaske med vælling og puttes til nat ca 19.30 som nu
Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt fra begge bryster og skal nu til at lære at sove uden at få bryst midt nat. At sove igennem er at sove fra midnat til næste morgen tidlig uden at få mælk.
Jeg synes det er fint at give vælling til natten, da det mætter lidt mere og gør at far også kan putte og dermed komme mere på banen. Det frigiver også tid til dig og din datter :)
Jeg synes det er fint at du både ammer og giver flaske og bibeholder dette sålænge I begge synes det fungerer :)
Det er korrekt at der ikke bør gå mere end 2½ time imellem hans måltider om dagen - små børn har brug for at få mad og mælk hyppigt. Derfor er det en god rytme, at han som udgangspunkt får skemad, når han vågner af en lur og får ...
... mælk inden han skal sove næste lur. På den måde sikrer man ham, at han får begge dele :)
Mad i hånden er vigtigt. At få lidt i hænderne at sidde med og gumle på, opbløde med spyt og suge saften ud af er godt. Netop nu hvor gummerne klør fordi han måske er ved at få tænder, vil det være oplagt at give ham en rugbrødsbjælke eller et stykke agurk. Faktisk er det et gammelt husmoderråd at give børn agurk ved tandfrembrud, der skulle være lidt lokalbedøvende stoffer i agurken, som hjælper :)
Ristede rugbrødsbjælker kan du se hvordan du laver i babykøkkenet her på siden. Agurken vil jeg anbefale dig at skære i en skive på 1½ cm, fjerne kernerne i midten så det bliver til en ring og så sætte agurkeringen på hans tommelfinger. På den måde kan han bedre holde fast på den og den skal ikke skrælles, men meget gerne være økologisk :)
Frugt skal ikke være æblebåde eller lignende, som let knækker over og sætter sig fast i halsen. Det skal være f.eks. en appelsinbåd, som han kan sutte saften ud af. Han skal sidde i sin høje stol, så han sidder rigtigt op og sidder lodret - vi kan heller ikke ligge ned og spise mad i stykker :) Og så skal han naturligvis være under opsyn uanset hvad du giver ham og når brødskorpen eller hvad han nu sidder med er blevet opblødt for meget og virker til at gå for let i stykker, så udskifter du den med en ny :)
Grød kan være havregrød, øllebrød og flerkornsgrød og det er godt at variere og netop komme igang med de lidt grovere grødtyper nu.
Grøntsagsmos kan du lave af alle grøntsager: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), avokado osv. Også f.eks. græskar kan bruges og rodfrugter med smag er ofte et hit.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Visse grøntsager som f.eks. selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Han må meget gerne få det, men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum.
Det er en god idé at du stille og roligt begynder med kød eller fisk i mosen og det bør koges eller laves i ovn. Du kan selv lave kød eller fiskeboller, som du har liggende i fryseren, men det vil også være udmærket at tage udgangspunkt i den mad I andre spiser, f.eks. koge lidt kylling og hakke det, tage lidt laks, rødspætte eller hvad I nu får og give ham det. Også lidt kødsovs, indmaden af en frikadelle og lignende kan fint bruges :)
Mange børn bryder sig ikke særlig meget om kartoffel og kan virke til næsten at få kvalme af det. Derfor er det helt okay at give grøntsagsmos af mange andre slags grøntsager, det vigtigste er at han spiser og kommer godt igang og spiser varieret.
Hvis din dreng får mindst 400ml mme dagligt eller vælling, som også tæller med, så skal han ikke have jerntilskud. Men får han f.eks. 350ml dagligt, så skal han have fuldt jerntilskud. Du kan altså ikke give ½ mængde jern og så regne med at han er dækket ind. Det er mindst 400ml og får han ikke med sikkerhed dette, så skal han have fuld dosis jern ved siden af :)
Håber at ovenstående plan for dagen og beskrivelse af mad, hjælper jer videre, fortsat held og lykke med ham :)
Rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Fostervandsprøve
En fostervandsprøve er en prøve af fostervandet. Denne prøve kaldes også for amniocentese. Når man tager en fostervandsprøve, så er det primært for at undersøge fostervandet for celler, der med ret stor sikkerhed kan fortælle, om fosteret har en kromosomfejl eller kendte arvelige sygdomme.
Fostervandsprøve tages først omkring 16. graviditets uge, da der først på dette tidspunkt er fostervand nok til, at fosteret kan tåle, at man tager de 15-20 ml fostervand ud, som skal bruges...
Body Mass Index - BMI
Body Mass Index er en beregning af hvordan en persons højde passer til personens vægt. BMI defineres som vægten i kg divideret med højden i meter i anden (kg/m2).
Et sundt BMI for voksne ligger mellem 18.5-24.9. Man bruger ikke denne måling til små børn, men i stedet bruger man vækstkurver.
Ved at tegne barnets længde/højde og vægt ind på en kurve, så kan man følge om barnet vokser som det skal.
En tommelfingerregel lyder at små børn fordobler...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.