Svar: Ændring af dagsrytme - 8 mdr.
Kære førstegangsmor
Som udgangspunkt er der ikke grund til at ændre noget, der fungerer - faktisk skal man altid passe på med at ændre, hvis tingene fungerer, - for du ved hvad du har, du ved ikke hvad du får ... :)
Det er helt rigtigt set, at din datters rytme fungerer for hende. Når jeg ser på hendes plan for dagen, mængden af søvn både dag og nat - så ser jeg en pige som trives, som sover det hun har behov for og som naturligt sover når hun er træt og vågner, når hun ikke behøver sove mere.
Men at det fungerer for hende er jo ikke ensbetydende med at det fungerer for jer og nogle gange må man derfor vælge at ændre barnets rytme - ikke fordi det er barnets behov, men fordi det kan være forældrenes behov.
Det er her helt rigtigt at din datter naturligt ville kunne trives med to lure dagligt, men netop fordi hun vågner meget tidligt, så sover hun også meget tidligt hele dagen igennem og har derfor brug for den ekstra powernap sidst på dagen.
Når man skal ændre på en tidlig søvnfase, som jeres datter har, så er man nødt til at se på hele dagens rytme. Man kan f.eks. ikke bare putte hende senere i seng, så vil hun stadig vågne til samme tid.
Derfor skal man se på: Hvornår spiser hun, hvornår sover hun osv. Hvordan er dagsplanen nu i forhold til hvad der kunne være ønskeligt? Som sagt så sover jeres datter jo det hun behøver, hendes søvnbehov bliver dækket, men hendes rytme passer ikke så godt til jeres.
En ønskelig plan for dagen kunne se således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover lidt videre
Morgen 7-7.30: Havregrød, vand af kop
Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frugtmos og/eller frisk frugt i hånden, vand af kop.
Puttes til formiddagslur, sover måske 45 minutter
Frokost 12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg, suppleres med grøntsagsmos med kød og fisk, godt kogte pastaskruer osv. Vand af kop.
Ammes evt. og puttes til middagslur ca kl. 13-13.30, sover måske 1½ time, måske lidt mere på sigt.
Eftermiddag 15.30-16: En portion tykmælk med frugtmos, ½ bolle med smør, frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Aften 18: Aftenmad, familiemad, lasagne, pasta, frikadeller, fiskefiletter, laks osv. Hun spiser det samme som I andre, der ...
... skal være moset mad og mad i stykker, vand af kop.
Evt. en godnatgrød som del af putteritualet. lidt frugtgrød med mælk til dessert
Puttes til natten med amning kl. 19.30
Sen aften eller tidlig nat: Ammes evt. x 1, mere eller mindre i søvne efter behov.
Hendes morgenmad bibeholdes og ligger kl. 7-7.30, men morgenluren laves om til en formiddagslur. Dette vil flytte hele planen, så også middagsluren kommer til at ligge senere og hun dermed kan springe eftermiddagsluren helt over og således komme ned på kun at sove 2 lure dagligt.
Når man skal flytte rytmen, så er det vigtigt at gøre det stille og roligt og I skal være forberedt på at det ikke kan gøres fra dag til dag. Det vil ofte tage ca 3 uger, at få ændret en rytme og bliver hun så pludselig syg eller andet undervejs, så kan det vælte det hele ...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det man gør, helt praktisk er at flytte hendes puttetider med 15 minutter af gangen dag for dag. Det vil sige i stedet for at putte hende til morgenlur kl. 8.30, så putter du hende først kl. 8.45. Derefter kl 9, så kl 9.15, så 9.30 indtil du når det tidspunkt, hvor det vil være relevant at putte hende netop til formiddagslur - ofte mellem netop 9.30-10.
Det vil samtidig være rigtig godt at du tager hende op efter 45-60 minutter om formiddagen, så hun ikke sover alt for længe, men netop kommer op og er tilpas udhvilet og får rytmen ind til at kunne blive puttet til en passende middagslur. Samtidig er det vigtigt at hun ikke begynder at sove for meget om dagen, for så forlænges hendes nattesøvn ikke. Og du skal hele tiden huske på, at hun jo rent faktisk sover det hun har behov for, hendes behov er dækket, det er ikke behovet der skal ændres på men tidspunkterne.
Lige i jeres situation, vil det ikke gøre noget, at hun sover lidt mere end 30 minutter om formiddagen, det må hun gerne. Det kan gøre at middagsluren naturligt kommer til at ligge det senere på dagen og kan gøre at det bliver lettere for hende helt at springe 3. lur over.
Jeg håber ovenstående plan for dagen og beskrivelsen af hvordan I flytter hendes rytme, hjælper jer lidt videre på vej :)
Læs også min bog "Sådan får du dit barn til at sove!" netop omkring, hvordan man flytter på børns rytme.
Fortsat god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
Viden om børn:
Epiduralblokade ved fødsel
En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.
Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.
Feberkrampe
Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.
Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.
Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.
Kærlig hilsen Stine