Svar: En smutter

---

Hej med dig

Tak for dit brev - og tillykke med at du er gravid, hvad du nu end vælger :)

Jeg kan godt forstå dit dilemma og at du synes det er svært, det virker også næsten overskueligt at skulle få en mere når der nu var ved at falde lidt ro på og du var begyndt at få lidt mere overskud til dig selv ... Men spørgsmålet er om det vil gøre så stor forskel om det er nu eller om I vælger at få en mere om 1-2 år ...

For du skriver jo "vi har altid gerne ville have et tredje barn" - så lysten til at have en mere, den er der jo - og det er det, jeg synes er vigtigst. Man skal ikke få børn for børnenes skyld, men for sin egen skyld ... men naturligvis skal man overveje, hvad det vil betyde for de børn man har.

Og ja, der er fordele og ulemper ved alt. Man kan sige, at fordelene ved at have børn der ligger tæt på hinanden er at de ofte kan få større glæde af hinanden. De har legekammerater på kryds og på tværs og de vil kunne lege sammen, dele sorger og glæder på en anden måde, fordi de naturligt 'følges mere ad'.

Vælger man at få børn med 4-5-6 års mellemrum, så får man naturligt børn som er mere individualister. Ikke i negativ betydning overhovedet, men mere at de hver især har fået en masse fuld opmærksomhed fra mor og far, fordi de har været og er på hvert sit udviklingstrin og derfor også har anderledes behov. De har også egne venner, følger 'deres årgang' på en anden måde end børn med 1-1½ års mellemrum gør.

Man ved hvad man har, man ved ikke hvad man får og ja det er rigtigt - det kan være at I får tvillinger, det kan også være at I får et handicappet barn ... der er jo ingen garantier her i livet. Disse ting kan man dog undersøge for og en del kan konstateres i graviditeten, så man på den måde kan forberede sig eller træffe nye og anderledes beslutninger hen af ...

---

---

... vejen ... Men det kan jo også være at I får et sundt og rask barn, som bare er den I ikke vil kunne leve uden og sådan vil det jo normalt gå - at man ser på de børn man har og netop glædes over hvor fantastisk rig man er - netop fordi man kan få børn.

Som du selv skriver, så kæmper din mands bror og kone med barnløshed og så bliver du gravid - vupti ... Pinligt for jer synes jeg nu ikke det behøver at være, du kunne jo også have haft en spiral og være blevet gravid med den, intet er jo 100 pct sikkert ...

Kærlighed har man som regel nok af og der er også plads til et tredie barn i dit hjerte :) At det vil gå ud over de to andre - tja, bare det at du allerede er så opmærksom på at det ikke må ske og at der skal prioriteres og planlægges, så de to ældste også får det de har behov for, det er jo et vigtigt skridt på vejen til at alle på sigt bliver glade for at der er kommet en lille ny til ...

---

---

---

At det bliver hårdt, ingen tvivl om det. På den anden side, så siger forældre, der har fået børnene 'i rap' at fordelen er at de netop har alt det hårde på en gang, små børn og derefter så store børn. Andre vælger at have små børn, lade dem vokse op og når de så er ved at være store, måske næsten teenagere, ja så får de hold nummer to og starter forfra igen. Det ene behøver vel ikke nødvendigvis være bedre end det andet, det er igen forældrens lyst der spiller ind.

Så I er nødt til at finde ud af, mærke efter, hvad I forældre har lyst til og hvordan I har det bedst. Du skriver at jeres forhold godt kan holde til det og det lyder som om at I har det godt sammen. Det er jo også en meget vigtig faktor at tage med - hvis I som par fungerer rigtig godt, så kan I også godt finde ud af det her og hvad I nu skal gøre ... :)

Stort knus med på vejen, håber du kan bruge mine overvejelser lidt videre :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

---

Viden om børn:

---