Svar: Hjælp!!!
Kære Elsebeth og Liva
Tak for dit brev, din ærlige beskrivelse af hvordan du har det og hvad I har forsøgt hos jer :) Velkommen til.
Lad mig starte med at fortælle dig lidt om, hvad du kan forvente af en lille pige på snart 5 måneder, det kan gøre at det hele måske ikke ser helt så sort ud ..
De fleste børn vil i denne alder sove 2 lure dagligt + en lille powernap sidst på dagen. Ofte vil formiddagsluren være kortere end middagsluren og powernappen vil ofte ikke vare mere end 20-30 minutter. Sammenlagt sover børn i denne alder måske 4½ time i løbet af dagen og sover så ca 10-10½ time om natten.
Amning og behov for mælk er fortsat stort og derudover skal barnet ofte til at have lidt skemad. I begyndelsen er skemaden supplement til mælkeindtaget. Det betyder at barnet stadig ammes 6-7 gange i døgnet og det betyder også at børn i denne alder ofte ammes når de puttes til natten, sen aften, midt nat og tidlig morgen + i løbet af dagen. Det er dejligt, når de kan lade sig gøre at sove 5 timer om natten - det er vildt, når nogle børn sover 8 ... men prøv nu at lade være med at sammenligne med det du hører.
Liva sover sin længste lur om formiddagen og lad hende bare blive ved med det indtil videre. Det betyder dog sandsynligvis at det kan blive svært at få hende til at tage 3 lure dagligt, men det gør heller ikke noget, hvis hun kan trives med kun at sove 2 lure. I givet fald vil hun så gå til ro for natten allerede kl. 18-19 og det er jo også helt okay :)
En plan for dagen, lavet ud fra den rytme, du beskriver Liva har, vil se således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre, vågner ofte med en lille ekstra amning når dagen begynder
Formiddag 9.30: Ammes og puttes til formiddagslur, sover her sine 2 timer som nu
Frokost 12: Tilbydes lidt grød med frugtmos som topping, vand af kop. Må også gerne få lidt agurk at gumle på selv, du kan skære en agurkeskive på 1½ cm, fjerne kernerne i midten og sætte agurkeringen på hendes tommelfinger, på den måde kan hun bedre holde fast på den. Vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur kl. ca 14, sover her 1-1½ time som nu
Eftermiddag 16: Ammes igen, når hun vågner af sin lur
Aften 17-17.30: Tilbydes lidt grøntsagsmos, vand af kop og må igen gerne få lidt agurk at gumle på selv.
Ammes og puttes til natten kl. ca 18-19 som hun viser behov ...
... for.
Sen aften 22: Ammes, når du skal I seng og I går i seng samtidig. Prøv at amme hende rigtig godt fra begge bryster så hun der fyldes ekstra op.
Nat 01/02 ammes igen og kan så her måske begynde at sove til næste morgen kl. 05/06 ...
Netop fordi hun går til ro for natten allerede kl. 18-19, så vil hun naturligt have brug for mælk igen når du går i seng og først og sidst på natten. Hun kunne også have haft en rytme, hvor hun fik mælk kl. 20, 24, 03 og 06 og det ville så være amningen kl. 03 man i 6 måneders alderen ville forsøge at trappe ud ...
Det ville heller ikke være unormalt at hun f.eks. sov powernap mellem 18-19 og så vågnede op og egentlig først gik til ro for natten, når kl. var 22. Sådan en rytme, er der mange børn på 4 måneder som har ...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Kan hun sidde op? Hvis hun kan, vil det være rigtig godt at sætte hende i den høje stol, når hun skal spise. Ellers kan hun sidde på dit skød, eller du kan placere hende i en skråstol eller i en sækkepude, hvis du har dette. Det kan være en fordel at hun sidder op og at hun kan sidde foran dig, når du skal give hende mad, fordi hun så kan spejle sig i dit ansigt. Det er nemlig vigtigt at du signalere at det I skal igang med er super lækkert, hmm, det smager godt og hun skal kunne se at du åbner munden, for at hun også selv gør det.
Hvis du har svært ved at få hende til at spise, så må en anden prøve - det kan være hendes far, en af bedsteforældrene, måske en god veninde. Det er vigtigt at motivere hende og ikke presse hende og her hjælper det nogle gange at få brudt situationen ved at det er en anden, som forsøger sig. Ligesom det kan hjælpe med lidt agurk eller lignende i hånden :)
Det er en god idé at følge en fast plan for dagen, hvor du så vidt muligt følger tidspunkter for mad og søvn hver dag. Jo mere struktur, jo mere genkendelighed, jo mere tryg bliver din datter også ...
Temperament kan børn naturligvis godt have, men det er vigtigt at sige, at din datter ikke tænker udspekuleret med den alder hun har og hun hiver sig ikke bevidst i håret. Når hun bliver frustreret, så knytter hun naturligt sine hænder og får fat i det hun nu kan få fat i - og altså nogle gange sit hår ...
Håber ovenstående plan hjælper dig lidt videre og giver lidt idé om, hvad du kan forvente af din datter med den alder hun har lige nu :)
Fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Tandbørstning
For at undgå huller i tænderne skal barnet have børstet tænder, ligeså snart den første lille tand bryder frem.
Det er vigtigt at børste tænderne to gange om dagen - morgen og aften.
Gør det til en vane at børste tænderne hver dag og på et tidspunkt, hvor det passer ind i jeres rutiner - f.eks. om morgenen, når I står op, og om aftenen inden barnet skal i seng.
Brug en blød tandbørste, som passer til barnet alder. Børst både indvendig og udvendigt på...
Muslingeskaller - brystvorte
Du kan købe muslingeskaller, også kaldet ammeskaller. Disse blev introduceret i Danmark omkring år 2000 og var meget populære. Senere blev de frarådet, fordi mange fik problemer med svampeinfektion i brystet netop i forbindelse med brug af ammeskallerne.
Da skallerne bæres direkte på brystet og inde i BH´en, skulle de have en helende virkning på ømme og revnede brystvorter - men skulle altså samtidig også kunne medføre svampeinfektion. Virkningen af ammeskaller/muslingeskaller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.