Svar: Amning og daglig rytme
Kære trætte forældre
Tak for jeres brev og velkommen til :)
... hmmm, faktisk er det lidt svært det her, for Bertil spiser og ammes faktisk meget, som man må forvente af et barn på 4 måneder og det betyder, at der lige nu nok ikke er så meget at gøre ved det, andet end at acceptere det og sige til sig selv, at det I oplever er helt normalt og et sundhedstegn... :)
Selvom I nu er begyndt med lidt skemad, så vil de i det første lange stykke tid ikke nedsætte behovet for amninger. Han vil stadig skulle ammes ligesom han plejer, skemaden kommer ud over antal amninger og begynder således at mætte ham lidt mere, så han måske sover lidt længere lure, men antallet af amninger vil lige nu faktisk være det samme... Faktisk er det først i 7 måneders alderen at skemaden kan begynde at erstatte en amning...
De fleste børn vil i 4 måneders alderen have behov for at blive ammet f.eks. 7-8 gange i døgnet og i 6 måneders alderen 6 gange i døgnet og i 7 måneders alderen nedsættes så til 4 gange i døgnet. Der sker altså hele tiden en nedjustering, og det bliver anderledes på sigt, men lige nu kan der sagtens være tale om et reelt behov.
Samtidig er det også sådan, at børn på 4 måneder begynder at sove og spise anderledes end de tidligere har gjort. Man oplever ofte at de begynder at powernappe lidt mere dagen igennem. Samtidig vil mange børn også have behov for mere mad, de er ekstra opmærksomme på verden, lader sig let forstyrre når de spiser og man kommer hurtigt ind i en rytme, hvor barnet slatspiser og ...
... slatsover lidt hele dagen igennem og derfor også søger brystet ekstra hyppigt om natten ...
Der er derfor rigtig vigtigt at du er opmærksom på at din dreng får mælk nok - vi sover alle bedst på fyldt mave og det er helt naturligt og helt relevant at du ammer ham inden han skal sove. Og i en lille periode, kunne det faktisk være rigtig godt, hvis du forsøgte at amme ham fra det ene bryst, når han vågner af en lur, lege med ham, skifte ham osv. og så amme fra modsatte bryst inden han skal sove igen. Næste gang han vågner, så ammer du fra den side, hvor han tog toppen sidst, sikrer dig at han spiser godt og effektivt der, skifter ham og tilbyder toppen fra modsatte side inden han igen skal sove.
Netop ved at amme ham fra begge bryster mellem hver lur, så kan du øge din mælkemængde og du kan sikre ham at få lidt mere mælk i maven, så han begynder at sove lidt længere stræk igen, vågner op og så er klar til sin grød - og atter amning igen inden han så skal sove.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Der er altså lige nu tale om at han har brug for meget mælk og dermed hyppigere amninger, men det ændrer sig - tiden arbejder for jer og du vil også på sigt få frigivet mere tid til din datter :)
Og ellers er det et spørgsmål om at I bliver ved med at forsøge med den flaske, brug gerne udmalket modermælk og har du en flaskesut der minder om den sut han evt. også bruger, så hjælper det ham også ... Og vil han så ikke, ja så er der ikke noget at gøre ved det. Så må han ammes og så må du forsøge at nyde den periode :)
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Flaskegivning
Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.
Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...
Rodfrugter
Især i de kolde efterårs- og vintermåneder er rodfrugter rigtig gode. Rodfrugter er sunde, nærende og giver god smag til mange vinterretter og så har de farver og en naturlig sødme, som mange børn sætter stor pris på.
Pastinakker og jordskokker er lyse, gulerødder orange, og rødbeder har en farve, der kan variere fra det violette over i det vinrøde, alt efter hvordan de tilberedes.
Det danske klima er godt at dyrke rodfrugter i og det er som udgangspunkt en god idé...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.