Svar: Sover uroligt - 5 mdr.
Kære Hanne og Frank
Tak for jeres brev og velkommen til :)
Det er rigtig godt at I har øget jeres datters indtag af skemad, for det er netop vigtigt at hun nu begynder at få mere at spise for også at sove bedre om natten.
Hun skal stadig have sine 6 flasker i døgnet og drikke samme mængde som hun plejer, men skemad skal hun nu have mere af og netop når hun bliver 6 måneder vil det være rigtig godt at øge hende ekstra.
Det betyder at hun også skal have mere mættende grød og mos, hun skal have havregrød, øllebrød og flerkornsgrød. Hun skal have masser af forskellige grøntsager, rodfrugter osv. og hun skal begynde med kød og fisk i sin mos.
Hun skal også have mad i hænderne, frugt at sutte på, rugbrødsbjælker at gumle på og opbløde med spyt osv. og det vil være rigtig fint, at hun ved 6 måneders alderen også får netop frugt som mellemmåltider.
Planen I har lige nu, vil jeg umiddelbart ændre lidt på, så hun får morgengrød og således starter lidt tidligere på dagen med at få den fastere føde.
Mit forslag ser således ud:
Tidlig morgen 05: Flaske og sover videre
Morgen 7.30-8: Grød, evt. med frugtmos, vand af kop.
Formiddag 9: Flaske og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30: Grød eller grøntsagsmos, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur ca kl. 13
Eftermiddag 16: Tilbydes evt lidt frugtmos, men får her også flaske
Aften 18: Grøntsagsmos, lidt agurk i hånden at gumle på selv, vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca 19.30-20
Sen aften 23-24: Flaske
Måske har hun brug for en flaske ekstra i løbet af natten lidt endnu, det er okay. De fleste børn er 6 måneder inden de kan sove uden mælk fra midnat til næste morgen tidlig. Det her her naturligvis noget at sige, hvor meget hun drikker sen aften, for ofte drikker hun jo kun 60-100ml ... og hvis I ikke kan få mere i hende, så må det være sådan, men det er klart at hvis hun kunne drikke 150-180 ml, så ville hun sandsynligvis også ...
... sove mere og længere tid inden hun havde behov for mælk igen ...
I kunne forsøge at skifte erstatning for at se om en anden smag kunne være mere interessant for hende. De smager allesammen forskelligt og nogle gange handler et sparsomt indtag om at barnet er kørt træt i smagen ...
I kunne også prøve om lidt vælling kunne hjælpe hende til at sove lidt bedre, fordi det kan mætte lidt mere ...
Og så skal I naturligvis også være opmærksomme på, hvorvidt hun reelt har brug for flaske eller om hun mon i stedet rumsterer rundt og vågner om natten, fordi der udviklingsmæssigt sker meget med hende nu.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Børn i jeres datters alder vil ofte være lidt mere pylrede og kan virke lidt mere klynkende, både om dagen og om aftenen/natten. De vægrer sig ofte ved at være sammen med fremmede, vil helst være på forældres arm og kan selv der virke lidt småpylrede og utilfredse.
Jeres datter betyder at bruge sine motoriske færdigheder mere bevidst. Fra blot at kunne gribe omkring sit legetøj, så begynder hun nu at se på legetøjet, række ud efter det, gribe det, ryste det og putte det bevidst i munden.
Hun begynder også at bruge sine lyde, pludrer mere og mere varieret, øver sig med sin tunge, pludrer mere og mere i dialog og har flere og flere verbale lyde i sit repertoire.
Hun triller, drejer om sin egen akse, begynder at krybe over gulvet og hun gør det både når hun sover og når hun er vågen. Det betyder at hun lige nu også drømmer mere, ligger og virrer med hovedet om natten, får sparket dynen af, får lagt sig i stillinger hun ikke selv mestrer at komme væk fra osv. Derfor har hun naturligt både motorisk og mentalt urolige nætter og har brug for at I hjælper hende videre i søvnen - uden nødvendigvis at få sut eller flaske, men i stedet med beroligende ord og kærtegn. Så hun altså stille og roligt lærer at sove videre, uden noget i munden ...
Jeg håber at I kan bruge lidt af mine overvejelser videre, fortsat held og lykke med hende :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Amning
Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.
Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...
Gylp
Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.
Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen! Det var et wake-up-call at få dit klare svar ... Dejligt at få at vide så entydigt at tingene ikke er i orden.
Alt går meget bedre nu, vi kan nemt aktivere ham, putning går stort set problemfrit nu og aflevering i vuggestue er også meget bedre. Det har været så godt at komme ud af den dårlige vane - jeg har bare ikke tidligere tænkt på at det var vaner der skulle ændres.
Tusind tak for hjælpen - det har betydet utrolig meget for os.
Med venlig hilsen
Rikke, mor til dreng på 21 måneder