Svar: Græder ved putning - 12 mdr.

---

Kære Anja og Henrik

Når børn klynger sig til de voksne, er helt ulykkelige og gør alt hvad de kan for at forhindre jer i at gå, så er det et udtryk for smerte og det handler ikke om at de vil bestemme og have deres vilje eller på nogen måde er beregnende. Børn der klynger sig til voksne for at kunne falde i søvn, er inde i en periode, hvor de har behov for dette og kun ved at give dem den kontakt de beder om, får man dem til at slappe af og det giver på sigt langt bedre sovevaner end hvis man går.

Jeres datter er stadig så lille at hun ikke forstår, hvor I er, når hun ikke kan se jer. Når I går fra hende, så føler hun sig forladt og alene og kan slet ikke forholde sig til at I er lige inde på den anden side af væggen. Den bevidsthed kommer ofte først omkring 16 måneders alderen.

Samtidig er jeres datter lige nu i en alder, hvor hun begynder at bevæge sig mere og mere rundt på egen hånd. Hun kravler, rejser sig ved tingene og begynder nu også at gå rundt. Det betyder at hun er igang med at separere sig mere og mere fra jer, øver sin selvstændighed mere og mere og for at kunne gøre dette, skal hun føle sig godt tilknyttet. Derfor vil hun netop nu være i en fase, hvor hun på den ene side søger jer ekstra meget, har brug for ekstra meget fysisk kontakt og nærhed og på den anden side, nogle gange vil skubbe jer væk, forsøge sig på egen hånd.

Netop om aftenen, når hun skal sove og når roen skal falde over hende, så vil hun søge jer ekstra og det er derfor vigtigt ...

---

---

... at I prioritere at sidde hos hende og give hende den nærhed hun har behov for.

Det er her naturligvis vigtigt at putte tidspunktet er rigtigt, hvis hun er 1 time om at falde i søvn, så vil hun måske have glæde af at blive puttet en time senere ...

Det kan dog også handle om at hun nu har oplevet flere gange at I har været der og så er gået, så hun har en erfaring med sig om at I ikke bliver siddende men forlader hende og det sidder så dybt i hende, at hun ikke vil sove, men i stedet ligger og holder øje med om I nu er er der eller går. Hvis hun samtidig f.eks. skal forholde sig til at være startet i pasningsordning og være væk fra jer, være adskilt om dagen, vil dette naturligt påvirke ekstra om aftenen og give yderligere behov for at have jer nær.

---

---

---

Så som I kan høre, så er jeg altså ikke tilhænger af at I går fra jeres datter - og slet ikke, når hun reagerer med voldsom gråd og opkastninger. Og jeg er helt enig med jer i at det er fint at bruge 15 minutter på at sidde hos hende, når hun skal sove - men at bruge 1 time er naturligvis for meget.

Spørgsmålet er dog, om ikke det handler om at hun skal lære at I er der og ikke går fra hende. At hun skal føle sig tryg, netop fordi I bliver siddende og at I ved at blive der derfor kan skrue tiden mere og mere ned ... Det kunne også tænkes at hun efter nogle uger, hvor I har siddet hos hende, vil begynde at kunne acceptere at I går frem og tilbage, men tryghed skal lagres i hende først :)

Rigtig meget held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---