Svar: Nattesøvn - eller mangel på samme
Kære Jenny
Velkommen tilbage, dejligt at høre fra dig igen og tillykke med lillebror :)
Har du prøvet om lillebror vil tage en flaske? Jeg spørger, fordi det måske handler om at han kan have brug for lidt mere mælk eller noget der kan mætte ham lidt ekstra til natten og da du samtidig fortæller at han har været dykket på sin vægtkurve, så kunne det godt være en god idé at få ham til at tage en flaske om aftenen - det kan være modermælkserstatning eller du kan forsøge med lidt vælling ...
Derudover tænker jeg, at det er vældig fint med 3 små måltider i løbet af dagen og at det også er vigtigt at du får ham til at drikke mere i dagtimerne. Kortvarig amning er bedre end ingen amning og du må forsøge at udnytte, når storesøster ikke er hjemme og at du så netop kan lægge dig med ham, så han bedre kan koncentrere sig om at die ... for der er ganske givet en sammenhæng mellem hans indtag af mælk og hans hyppige opvågninger, kortvarige søvn.
Jeg vil også foreslå dig at du til middagsluren arbejder på at få ham til at sove i barnevognen. Det vil give dig lidt mere frihed, hvis han lærer dette. Jeg tænker at han skal starte med at sidde op i vognen, hvis han ikke er stærk nok i ryggen til at sidde selv, så brug ryglænet i vognen. Da han er en meget aktiv dreng og en dreng som let lader sig forstyrrer, så tænker jeg, at det vil være gavnligt for ham, netop at kunne sidde og kigge på verden, se på ting I kører forbi, mærke vinden i ansigtet osv. Og først når han tydeligvis er fyldt op med masser af indtryk og stimuli og tydeligt er parat tli at sove, så lægger du ham ned.
En plan for dagen ser således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre
Morgen 8-9: Grød, med frugtmos som topping, vand af kop.
Ammes og puttes til formiddagslur ca kl. 9.30-10, sover måske kun 45 minutter, ...
... du må gerne lægge dig med ham her.
Frokost 11.30: Grød eller grøntsagsmos, vand af kop. Tilbydes lidt agurk at sidde med selv og gumle på.
Ammes og sættes herefter i barnevognen, trilles en tur og lægges først ned, når han tydeligt viser sig parat. Læg mærke til klokken, det giver dig et fingerpeg om, hvornår han er klar til at blive puttet til sin middagslur
Eftermiddag 16.30-17: Ammes og sover her 20-30 minutter, dagens korteste lur - denne lur springes ofte over i 6 måneders alderen, men altså ikke helt endnu.
Aften 18-18.30: Grøntsagsmos, vand af kop. Tilbydes lidt agurk eller lignende i hånden at gumle på.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Ammes og/eller flaske og puttes til natten ca kl. 20. Tidspunktet kan variere efter hvor lang og hvor sent 3. lur ligger.
Sen aften 23-24: Ammes og/eller flaske
Midt nat 03: Har evt. stadig behov for en amning her ..
Så mit råd er altså at du forsøger at følge en fast plan for dagen, hvilket du jo allerede prøver på, men at du i denne plan medtænker behovet for mælk dagen igennem. Hans rytme om dagen, påvirker naturligt hans rytme om natten. Jeg foreslår også at du introducerer en flaske, for at få lidt mere mælk i din dreng og også få givet ham noget der mætter ham lidt mere til natten. Og så foreslår jeg, at du arbejder på at få ham til at sove middagslur i barnevognen og at du her triller ham en tur og udnytter hans store nysgerrighed for at opleve og mærke verden.
I stedet for at skærme ham, vugge ham og forsøge at lulle ham i søvn i slyngevuggen, så tænk modsat - tænk at han skal aktiveres, han skal stimuleres, så han også blive mentalt træt og netop derefter så også kan sove bedre. Og her er barnevognen altså en rigtig god idé, fordi det også på sigt, vil give dig lidt frihed til andre ting, at han kan puttes og sove i den :)
Rigtig meget held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
Viden om børn:
Optøning af spædbarnsmad
Hvis du gerne vil have små portioner skemad klar i fryseren, så er det vigtigt at følge disse retningslinjer:
- Nedfrysning skal foregå hurtigt efter, at maden er tilberedt. Maden fryses ned i små bøtter eller poser, som er beregnet til frysning af (baby)mad.
- Maden kan opbevares en månedstid i fryseren, når temperaturen holdes på -18 grader eller derunder. Den begrænsede periode er fastsat for at sikre en god smag i maden.
- Mad som har været...
Barnevogn
Når I skal købe en barnevogn er det vigtigt at I gør jer klart, hvad vognen hovedsageligt skal bruges til.
Skal den mest stå på altanen, eller skal den bruges til at gå lange ture med. Skal den kunne bæres op og ned ad trapper? Og skal den kunne være i bilens bagagerum?
Det er også vigtigt at tænke på årstiden. Både sommer, men især om vinteren, er det vigtigt at både kassen og kalechen er vandtæt. Om vinteren er det vigtigt, at både sider og bund er godt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.