Svar: 2 år og vuggestue
Kære MogA's mor
Det er rigtig dejligt at Maj er begyndt at tale mere og henvende sig til andre, både børn og voksne. Det lyder som om at hun udvikler sine sociale kompetencer stille og roligt og i den rigtige retning.
Jeg vil give jer ret i at børn på 2 år naturligt stadig skal have hjælp til at opsøge andre børn, hjælp til at løse konflikter og hjælp til at sætte grænser for sig selv. Det er helt naturligt at børn på 2 år, ikke er i stand til at sige fra, når de står over for andre og større børn og det er rigtig fint, at hun netop søger jer, for at få en voksens hjælp til at løse konflikten.
De fleste børn vil naturligt i 2 års alderen begynde at sige "det er min", som udtryk for at hun nu begynder at vise mere vilje og vil bestemme visse ting selv. Hun har en alder nu hvor hun skal forholde sig til hvem hun selv er og hvordan hun påvirker andre. Man taler om at børn skal finde deres selvbillede og netop det at begynde at udtrykke eget navn, sige "jeg" eller "det er min", er tegn på at jeres datter er igang med at blive mere bevidst om sig selv.
Så på den måde, har pædagogerne naturligvis ret i at hun i løbet af de næste måneder, det næste ½ år, skal begynde at vise lidt mere egen vilje og sige "det er min!" eller lignende. Men ...
... det er bestemt ikke det samme som at hun så også kan løse konflikter, for det kan hun ikke. Det er helt naturligt at børn i denne alder har brug for voksnes hjælp til at sætte ord på og finde ud af at indgå i sociale relationer og de lærer netop ved at se, hvordan vi voksne gør.
Jeg synes derfor ikke det er en fejl, at I hjælper, viser hende vejen og træder til, når der er konflikter. Børnene bruger jo netop jer som rollemodeller og lærer af at se på os voksne.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Med hensyn til middagslur, så lyder det som om at hun vågner før hun kommer op og jeg tænker at du godt kunne tale med pædagogerne om at de ikke lader hende ligge, men rent faktisk tager hende op, når hun vågner. Selvom hun ikke siger noget, så kan hun jo sagtens være vågen og det lyder som om at hun ofte har ligget vågen i lidt tid når du henter hende kl. 15 ...
Da hun ikke har problemer med at sove om aftenen eller om natten og da du ikke kan mærke forskel på hendes humør i løbet af dagen, lige meget om hun sover kortere eller længere tid, så synes jeg ikke du skal insistere på nogle ændringer. Det lyder umiddelbart som om at lillepigen trives og man skal som udgangspunkt ikke ændre på noget der fungerer .. :)
Rigtig meget held og lykke fortsat, håber mine tanker kan bruges lidt videre :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
Amning og sex
Når du ammer og dit bryst er fyldt med mælk, så vil det være helt naturligt at brystet lækker eller direkte sprøjter med mælk, hvis du bliver seksuelt stimuleret.
Brysterne kan også være følsomme på en anden måde, end hvis du ikke ammer. De kan være mere ømme og mere spændte, brystvorterne kan også gøre ondt.
Det er heller ikke unormalt at man oplever brystet meget anderledes, når det pludselig tjener som næringskilde for ens barn. Nogle kvinder (og også mænd)...
Brystbetændelse
I daglig tale bruges betegnelsen brystbetændelse om to tilstande i brystet - det der egentlig er tilstoppede mælkegange, som er en ikkeinfektiøs tilstand i brystet og så en infektiøs brystbetændelse.
Tilstoppede mælkegange opstår ofte fordi amninger springes over eller fordi barnet ikke har fået "tømt" brystet tilstrækkeligt, måske fordi barnet dier med forkert teknik.
Infektiøs brystbetændelse opstår ofte, fordi det er gået hul på brystvorten, hvorved der er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.