Svar: Tigerspring eller tænder?
Kære alle 3
Der er ingen tvivl om at der sker rigtig meget med børn i 6 månedersalderen og at det er en udfordrende tid for både barn og forældre - så tigerspring er mit umiddelbare bud hos jer, selvom tandfrembrud, naturligvis også passer fint med alderen :)
Børn i denne alder kan godt pylre ekstra meget, fordi de keder sig lidt, de søger ekstra opmærksomhed og det kan virke som om at man skal underholde hele tiden, de kan ikke ligge alene for sig selv. Det virker ofte også som om at man skal finde på og opfinde den dybe tallerken hele tiden, for det der er sjovt, er kun kortvarigt sjovt, så skal der ske noget nyt...
Det kan være en rigtig god idé at synge sange med fagter i denne alder, jeres dreng vil være optaget af at se på jeres hænder, hændernes bevægelser og vil blive fascineret af og forsøge at gøre det samme som jer. Hvis du synger f.eks. "Lille Peter Edderkop" og bruger dine fingre som Peter der klatrer, regnen der falder osv. så vil du hurtigt kunne se, at han selv begynder at bruge sine fingre og kan gøre tegn til dig om at han gerne vil have du synger denne sang...
Han skal også bruge sig selv motorisk, trille omkring, begynde at krybe, få fat i sine tæer og løfte dem op til munden osv. Alt sammen noget som han gør mere og mere i denne alder. Han begynder at bevæge sig efter sit legetøj, begynder at få lidt fornemmelse for hvor ting ligger i forhold til ham selv og forsøger i hærdigt at få flyttet sig hen til det - enten ved at dreje om sin egen akse, trille eller ved at krybe. Og her kommer frustrationen så ekstra ind, for når han forsøger at krybe hen til noget, så kommer han ofte baglæns i starten og dermed længere og længere væk fra tingene ..
Prøv derfor at støtte, guide og motivere ham til at komme den rigtige vej og ikke give op, så han får små succesoplevelser med på vej.
Når han klynker under måltidet, så prøv at give ham lidt mad i hånden, som han selv kan sidde med. Det kan være lidt ristede rugbrødsbjælker, lidt agurk eller lignende, som ...
... han kan gumle på, giv ham også lidt at drikke og følg så efter med skemaden. På den måde får I afledt ham og måltidet bliver sjovere og atter mere interessant :)
Du skal sørge for at han stadig får mælk nok hele dagen igennem, hans skal have mange måltider skemad, men det er vigtigt at mængden af skemad stadig levner plads til mælken. Det er således bedre at han får 1 dl. grød eller mos, vand af kop og bryst inden næste lur, end at han får 1½ dl. grød eller mos og så afviser brystet. Han er nødt til at få sit behov for mælk dækket om dagen for at han ikke behøver dække det midt nat.
Det vil være rigtig godt at arbejde på en fast rytme, hvor han sover 2 lure dagligt + en evt. powernap om eftermiddagen, hvis han ikke har sovet lange nok lure formiddag og til middag.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre hos jer
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop
Formiddag 9: Frugtmos (jerntilskud), frisk frugt i hånden, vand af kop.
Ammes og puttes til formiddagslur ca 9.30 - sover måske kun 45 minutter
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca kl. 13, sover her dagens længste lur, må gerne sove 2 timer hvis han kan eller måske 2½ ...
Eftermiddag 16: Tilbydes lidt frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop og ammes også stadig om eftermiddagen.
Powernapper måske - det afhænger af hvor lang en middagslur han har taget
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, ristede rugbrødsbjælker i hånden, vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca kl. 20 - tidspunktet af hænger af hvorvidt han har powernappet eftermiddag eller ej
Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt fra begge bryster og sover herefter videre - begynder at kunne sove uden mælk til næste morgen tidlig.
Jeg håber at ovenstående tanker og plan for dagen giver lidt idé til hvad der sker hos jer og hvordan I kan komme videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
Gulsot nyfødt
Ca. 60% af alle nyfødte får en gullig farve i huden, det kaldes gulsot eller icterus/ikterus. Det opstår ofte, når barnet er 2-3 dage gammelt, og det topper, når barnet er 5 dage.
Gulsot er hos de fleste børn en ufarlig tilstand, som ikke skader barnet, og som ikke kræver behandling. Det opstår, fordi børn fødes med en del ekstra røde blodlegemer. Da barnet lå i livmoderen, var blodlegemerne med til at ilte barnets blod, men efter fødslen har lungerne overtaget denne funktion,...
Tilskudsblanding
En tilskudsblanding er en modermælkserstatning, der kan gives som tilskud til anden ernæring. Det vil sige, at barnet ikke kan leve af en tilskudsblanding alene.
En almindelig modermælkserstatning kan barnet få fra fødslen, hvor en tilskudsblanding ofte først anbefales fra 6 måneder, hvor barnet naturligt også får skemad.
Er du i tvivl kan du altid læse på pakken. Det vil fremgå af indholdsdeklarationen, hvorvidt der er tale om et fuldgyldigt præparat eller ej....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...