Svar: Søvn om natten - 13 mdr.
Kære P
Jeg vil gerne starte med at kondolere, det gør altid ondt at miste et nært familiemedlem. Derudover er jeg ked af at høre, at I har været under pres det sidste stykke tid.
Du har gjort dig rigtig mange overvejelser omkring flaske, mælk, behov for trygheden om natten, udvikling osv. og du har ganske givet ret i at det hele spiller ind hos jer.
Jeres dreng har haft ekstra behov for flasken, fordi han har haft ondt, det har hjulpet ham til at trykudligne og har derfor givet ham lidt lettelse, den lune mælk har virket beroligende på hans slimhinder og givet ham ro og så har det været helt naturligt at efterspørge ekstra væske, fremfor mad, nu hvor han har været syg.
Men hans mælkeindtag er naturligvis for højt og det er vigtigt at du forsøger at få det skruet ned. Du må prøve at give ham mindre af gangen, så han tilsidst kan undvære - tag den tid det nu må tage og skru ikke mere end 25 ml fra af gangen og suppler så med en sut i stedet, så han stadig får sit suttebehov dækket - hvis han altså vil have den, men tilbuddet skal være der.
Derudover tænker jeg at du er nødt til at få introduceret en substitut i form af en puttebamse eller lignende. Og den skal bruges hele dagen, også når han er ked af det og skal trøstes, ligesom den skal være der uanset, hvor han sover - i seng, barnevogn, hjemme eller i vuggestue osv. Tag ham selv med ud at vælge en bamse, se hvad han synes om - det kan han sagtens sende nogle signaler om med den alder han har nu.
Og så er du nok også nødt til at sige til dig selv, at han ikke accepterer at komme væk fra flasken uden protester og at han ikke selv siger fra. Med den alder han har nu og det forløb I har været igennem, så er det en beslutning du skal tage og derfor sker det nok ikke helt uden gråd ... Tidspunktet skal derfor også være, når du har overskud og er klar til at bevare roen og være der for ham, når han savner sin flaske og det er svært for ham.
Det er som du skriver, jo dig der ved bedst og det er usundt for ham at få op til 800ml mme dagligt også selvom han umiddelbart spise okay om dagen. Det giver også urolige nætter, når maven skal nedbryde mælk hele natten - ...
... præcist som du også er inde på..
Og så har du ret i at det er vigtigt med både rigtig mad og også bedre søvn, fordi det styrker hans immunforsvar og overskud til i det hele taget at udvikle sig og bruge sig selv både fysisk og mentalt i hverdagen.
Så ja - der skal skrues ned i mælkeindtaget og det er en beslutning du skal tage. Spørgsmålet er hvornår du har overskud til at få det gjort ..
Du kan starte med at forsøge at trappe ned i flaskerne, så han får mindre og mindre - og ja, så bliver han ked af det når flasken er tom, men er må han så beroliges på anden vis, have sin puttebamse osv. og du er der for ham. Når han så vågner igen kort tid efter og atter søger sin flaske, så må du prøve at holde fast i at han ikke skal have noget der - stadig din nærhed, din ro - måske er det nødvendigt at I i en periode sover sammen, så du er der 100 pct for ham, men så han stadig ikke får flaske.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det kan også være at han ikke kan forholde sig til at han kan få flaske på nogle tidspunkter og ikke kan på andre tidspunkter og så kan det være nødvendigt at stoppe helt, fra den ene dag til den anden. Men prøv i første omgang om ikke du kan skære ned, også for at han begynder at føle mere tørst og drikke mere af en kop i løbet af dagen. Hvis du fra den ene dag til den anden fjerner 800ml, så kommer han jo i væskeunderskud ...
Vi taler dage og ikke uger, i forhold til, hvornår han begynder at acceptere at sove uden flaske. Men det betyder ikke at han vil have affundet sig helt med det - men du vil sandsynligvis inden for de første 3-5 dage kunne mærke en forskel og fornemme at han ikke protesterer helt på samme måde som før ...
AT han savler meget, kan meget vel hænge sammen med irritation i næse og svælg og at han trækker vejret mere gennem munden. Og ja, det vil naturligt også påvirke hans nattesøvn.
Det var ærgerligt at du ikke kunne komme forbi, da jeg holdt foredrag i Århus, det var en rigtig god dag, med mange fremmødte og det ville være hyggeligt at hilse på dig :) Det er altid dejlig at få sat lidt ansigt på alle jer søde familier ... måske kommer jeg igen en anden gang ...
Fortsat held og lykke - god bedring med ham!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
Viden om børn:
Barselsbesøg
I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.
Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...
Ruske
Lige meget hvor meget og hvor længe et barn græder, så må man aldrig begynde at slå eller ruske det. Et spædbarn som ruskes, kan få blødninger i hjernen og det kan medføre hjerneskade eller død.
Søg altid hjælp hos familie, venner, læge eller andre, hvis du oplever at dit barns gråd går dig så meget på, at du kan komme til at slå eller ruske dit barn. Det er vigtigt at søge hjælp! Og det er vigtigt at du taler med en du har tillid til og fortæller åbent og ærligt om, hvordan du...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.