Svar: Spiseproblem
Kære trætte og fortvivlede mor
Tak for dit brev.
Du fortæller at I har været ved børnelæge - har hun undersøgt jeres dreng eller bare sagt "prøv Enfamil"? Foregik undersøgelsen på sygehuset? Min umiddelbare tanke når jeg læser dit brev er nemlig at din dreng har refluks og det lyder til at være noget han skal behandles for.
Når børn gylper så meget, at de ikke tager nok på, så skal de undersøges og det er faktisk ikke okay at jeres dreng ikke har taget på i 3 uger, - naturligvis kan der være forskel på vægte, men man må også lytte til den historie du fortæller og for mig lyder det helt klart som refluks.
Gylp hos spædbørn og småbørn er i sig selv et normalt fænomen, men hvis barnet forsætter med at gylpe eller kaster mad op, når det begynder med fastere føde og/eller hvis barnet har forskellige ledsagesymptomer forbundet med gylpen (f.eks. vægttab) så bør barnet udredes.
Man kalder det for Gastroesophageal refluks (GER), når der kommer mad fra maven op i spiserøret og når det er betegnet som en sygdom, så kalder man det GERD Gastroesophageal refluks disease. Det kan skyldes forskellige ting og man kan også behandle forskelligt - det afhænger helt af årsagen og problemets omfang. Man kan behandle medicinsk, men man kan også vælge at operere. Det er en lægelig vurdering og vurderingen foretages på sygehuset - derfor skal I have en henvisning dertil.
Hos jer ville det sandsynligvis godt kunne hjælpe at behandle det medicinsk.
Det er helt rigtigt at give ham Enfamil AR, så det er godt at han også er glad for dette og gerne vil have det. Det er en speciel erstatning beregnet til børn med refluks. Den virker ved at være tynd i flasken og blive tykkere i barnets mave, hvorved mælken lettere bliver i maven :)
Når han spiser vil det være rigtig godt at du holder ham oprejst, så han sidder op i dine arme. Hvis du har en skråstol, kan du også give ham flasken imens han sidder i den. Lad ham gerne sidde ca 20-30 minutter inden du lægger ham ned, så mælken har en chance for at løbe videre til ...
... hans tarme.
Når han sover så sørg for at hans hovedgærde er eleveret. Du kan lægge et lille tæppe, en pude eller lignende ind under madrassen i hans seng, så han på den måde løftes op og ligger højere med hovedet. Det hjælper, så der ikke er så meget tilbageløb af mælk fra maven og op i spiserøret.
Det er vigtigt at han ligger på maven, fordi han derfor får styrke i nakke og ryg og bliver stærk nok til at sidde på. Det er også i maveliggende stilling at han begynder at krybe, trille omkring, dreje om sin egen akse og også kravle.
Det vil være rigtig godt at arbejde på en rytme, hvor han sover, vågner, leger, ligger på maven og får flasken inden han så skal sove igen. På den måde har du mulighed for at han kan ligge på maven uden at gylpe for meget mælk op :)
Læg ham evt. hen over en ammepude, så han ligger løftet og synes det er sjovere at ligge på maven. Du kan også købe en drejeskive Spin & Explore aktivitetstæppe fra Lamaze, som han kan ligge på og synes det er mere sjovt.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Når børn gylper meget eller har tilbageløb af mælk i spiserøret vil de have svært ved at ligge ned - både på maven og på ryggen. Men det er stadig vigtigt at du forsøger at få ham på maven dagligt. De vil ofte også have svært ved at spise. De har svært ved at synke, fejlsynker let og spiser ofte meget langsomt, og at spise er ofte også forbundet med smerte og stor irritabilitet, fordi det gør ondt når mælken kører op og ned i spiserøret. Der skal altså bruges mange kræfter på alle måltider, når børn har refluks.
Børn med refluks vil ofte sove dårligt, igen fordi de bliver vækket af de smerter det giver, når mælken kører op og ned i spiserøret.
Så mit råd til jer, er bestemt at du kontakter lægen igen og beder om at få en henvisning videre - og holder fast i at I skal tages alvorligt og at din dreng skal behandles for refluks. Det er synd for ham!!
Og så vil jeg anbefale dig at læse mere om refluks, børn og søvn i min bog "Sådan får du dit barn til at sove!".
Rigtig meget held og lykke og rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Gråd og børn
Når det lille barn græder, så fortæller dit barn dig, at det ikke har det ikke har det helt godt eller ikke er helt tilfreds med, hvad der foregår omkring det.
Det nyfødte barns gråd er meget ensartet, men forholdsvis hurtigt vil barnets gråd ændre sig og vil have forskellige nuancer. I takt med at barnet vokser, vil du lære at tolke barnets gråd og finde ud af, hvordan du skal handle i forhold til barnets behov.
Nogle gange vil det være svært at finde ud af,...
Børnemad
De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.
Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen & Co.
Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.
Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )
Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!
Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.