Svar: Må og må ikke
Kære Pernille
Der kan være flere grunde til at du oplever at din datter ikke hører efter eller gør det modsatte af hvad du beder om og hvad der ligepræcis er årsagen hos jer, kan jo være svært at sige - mon ikke der nogle gange er flere grunde til at hun reagerer som hun gør ... :)
For det første er det helt naturligt for hendes alder at prøve grænser og finde ud af, hvad hendes modstand gør ved dig. Hun har en alder, hvor hun naturligt skal øve sig i sociale spilleregler og hun øver sig både derhjemme og i børnehaven. Faktisk øver hun nogle gange de ting hun oplever i børnehaven, det prøver hun af derhjemme, hvor hun er tryg.
Når hun f.eks. ikke vil sætte sig, når du beder hende om det eller gør modstand på anden vis, så kan det altså være fordi hun vil se hvordan du reagerer. Både fordi hun lærer af at se din reaktion, men også fordi hun måske i andre situationer oplever det samme, og har brug for guidning i, hvordan hun så selv skal reagere. Altså hvordan hun skal gøre, når de andre børn i børnehaven f.eks. ikke vil som hun vil.
Når børn griner eller ignorerer, hvad der bliver sagt, når de får skæld ud eller bliver irettesat, så kan det skyldes at jeres datter er meget tryg ved dig. At hun ved, at uanset hvordan hun opfører sig, så elsker du hende højt og derfor tør hun godt vise dig, at hun synes du ser sjov ud, når du bliver sur ... :)
Men det handler ofte også om, at hun føler sig meget usikker i situationen, hvor du skælder ud. Hun ved simpelthen ikke "hvilket ben hun skal stå på". Og børn som ofte bliver irettesat eller skældt meget ud, vil ofte reagere ved enten at grine, lade som om de er ligeglade eller lade som om de voksne ikke er der - det er for dem måden at tackle det på.
At din datter reagerer som hun gør overfor dig, kan altså godt handle om måden du møder hende på, at hun ikke er helt klar over, hvad du vil have hende til eller ikke vil have hende til. At hun ikke ved, hvordan hun skal reagere. Det kan altså være udtryk for en usikkerhed :)
Du skal her være ...
... opmærksom på at hun måske nogle gange føler sig overset, at hun ikke føler at hun helt har plads nok. Jeg ved fra et af dine tidligere breve, at du lige nu har nok at spekulere på, du er gravid og det fylder en del i dine tanker. Og samtidig har din datter jo også to mindre brødre, som naturligt også fylder en del. At hun nogle gange reagerer med modstand og med at sige "jeg går min vej, jeg vil ikke være her" kan altså godt være udtryk for at det nogle gange er ret svært at være hende. Det er og kan være ret svært at være den store fornuftige pige, som jo indeni stadig er en lille pige og som også gerne vil holdes om, nusses og hjælpes ligesom de mindre søskende ... og lige nu er overskuddet måske ikke helt til det og reaktionen får du så prompte :)
Nogle gange kan det være en god idé lige at stoppe op, sige "hov Mille, hvad sker der?" få hende til at se på dig, sørge for at skabe øjenkontakt og så møde hende. Lytte til hvad hun vil eller ikke vil, måske indgå kompromis. Andre gange så bruge netop øjenkontakten til at sige det du vil "Mille, jeg vil ikke have du hopper i sofaen, den går i stykker" eller hvad hun nu laver af ulykker, så du er sikker på at hun har hørt og forstået hvad du siger.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Når hun siger ting til dig, som du bliver ked af, så må du gerne en gang imellem reagerer på dette ved at fortælle hende, at du faktisk bliver ked af det, men samtidig anerkende, at hun har det som hun har det. "Mille jeg, kan godt forstå du synes det er smadder irriterende at ..., ved du hvad, sådan har jeg det også nogle gange. Men hvis du gik fra mig, så ville jeg blive så ked af det, for du betyder bare så meget for mig, du er jo min lille skat!" eller lignende, så hun føler at du forstår hende og ser hende og så du får sat ord på, nogle af de ord hun har brug for at høre, netop fordi det måske ikke altid er lige let at være hende.
Hun har brug for at mærke at hun har en særlig plads og at ingen kan tage hendes plads, fordi hun er noget helt specielt :)
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
Viden om børn:
Madras til barneseng
Der findes mange slags madrasser på markedet, og når du skal vælge en madras til dit barns seng, så vil anbefalingen ofte være, at du vælger en skummadras, en latexmadras eller alternativt en madras i et naturmateriale. Vælger du en skummadras (polyurethanskum), skal den være mindst 5 cm tyk og helst med betræk, der kan tages af og vaskes.
Det anbefales, at dit barn ligger på et fast underlag, fordi det giver barnet mulighed for at bruge og udvikle sine muskler. Samtidig sikrer...
Nakkefoldsscanning
En nakkefoldsscanning foretages i 11.-13. graviditetsuge, og her kigger man via et ultralydsapparat, som køres rundt på den gravides mave, på barnet inde i livmoderen.
Denne scanning kaldes også 1. trimester-scanning, og man ser efter:
- om der er liv
- om der er mere end ét foster
- hvor langt du er henne - man fastsætter datoen for forventet fødsel.
Hvis du ønsker at vide, om dit barn kan have en kromosomafvigelse som f.eks. Downs Syndrom, så...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!
Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".
Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.
Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.
Venlig hilsen
Helt Utrolig Lettet