Svar: Hjælp til ammestop - 11 mdr.
Hej med dig
Det vil være rigtig fint, hvis du kunne trappe amningen ud, så du dag for dag ammer en gang mindre end dagen i forvejen. Det vil være godt for din datter, men bestemt også godt for dit bryst. Det vil give din krop en chance for at følge med.
Hvis du bare stopper med at amme fra den ene dag til den anden, så vil din datter for det første blive bundulykkelig og vil ikke kunne forstå hvad der sker og for det andet vil mælken stå og presse sig på i brystet. Det vil gøre ondt og samtidig vil du kunne risikere at få en brystbetændelse, fordi mælken ikke kommer ud. Så for at din krop selv skal have en mulighed for at indstille sig på ingen amning, så er en langsom nedtrapning en god idé - og det vil sige gerne nedtrappe over f.eks. ca 14 dage.
Det første du bør gøre i forhold til ammestop er at lære din datter at sove uden at være afhængig af brystet. Lige nu forbinder hun det at skulle falde i søvn med at have brystet i munden og det dur ikke. Det er derfor vigtigt at du nu lærer hende at overgive sig til søvnen uden at være afhængig af bryst.
Du må stadig godt amme hende, men hun skal ikke falde i søvn i dine arme imens hun har brystet i munden. Hun skal lære stille og roligt at overgive sig til søvnen uden at behøve brystet, men i stedet ved at du stadig er der, beroliger, betrygger osv. og giver hende den nærhed hun har brug for - nærhed kan gives uden at give bryst :)
I første omgang er det vigtigt at din datter kan sove uden bryst om dagen. Kan hun det? Hvis hun allerede kan det, så skal du bruge samme putteritual som du har om dagen og indføre det til aften og nat. Hvis hun om dagen f.eks. puttes med en klud og en sut, så skal hun også puttes med dette om aftenen og natten.
Når hun kan det om dagen, så kan hun også lære det om aftenen og derudover er det betydeligt lettere at ændre vaner i dagtiden hvor du selv er vågen og har overskud :)
Den problematik du befinder dig i handler om søvnassociationer og det er meget vigtigt at du nu overvejer, hvad søvnassociationer du giver din datter. Det skal naturligvis nogle nye vaner og ritualer, som du også kan leve med fremover, I skal begge trives med de nye vaner :)
Vi vågner alle sammen 10, 15, 20 gange i løbet af en nat, vender os, trækker dyne lidt op, sparker den af, drejer om på den anden side, retter på puden osv. Det er helt naturligt og din datter må således gerne vågne lidt op natten igennem, det er helt normalt at hun vågner lidt op og ligger uroligt hver time eller hyppigere - men han skal så lære at falde i søvn igen uden at få bryst.
Mit forslag er derfor at du ikke stopper amning fra den ene dag til den anden, men at du trapper stille og roligt ned og at du samtidig med dette lærer din datter at falde i søvn uden brystet. Da du er meget optaget af at hun ikke må græde og at det skal være så smertefrit for jer begge som muligt, så vil jeg anbefale dig at du lægger dig med hende og putte hende i ...
... din seng. Du fortæller at du er alene med hende og derfor har du netop dobbeltsengen som mulighed og det er en god idé at udnytte det :)
Start med at lægge dig og amme hende liggende, så hun får den ro og den nærhed hun behøver og kender og føler sig tryg ved. Samtidig med at du ammer hende, så har du en klud liggende ved brystet og du holder hende i hånden, kærtegner hendes hår, holder en hånd på hendes hofte og vugger hende blidt. Sørg for at hun slipper brystet inden hun falder i søvn, altså at hun slipper, lige kigger på dig, triller om på siden og falder trygt i søvn, fordi du er ved hende og uden brystet i munden.
Når hun vågner om natten, så skal du berolige hende og lulle hende videre i søvnen med nogle af de nye putteritualer du har indført. Det er kærtegn, bevidste beroligende ord, hendes putteklud, sovebamse eller lignende, som hun nu skal have som substitut for brystet og lærer at sove med. Altså det du har sagt sammen med amningen, da hun blev puttet.
Er hun meget ked af det og vil kun brystet, så må du give hende det - men gøre det så kortvarigt som muligt, så hun så vidt muligt ikke fylder sig med mælk. Hun trøstes, beroliges og igen sættes noget andet i stedet for brystet, så hun tilsidst netop kan nøjes med kærtegn og beroligende ord og ikke behøver brystet, for at sove. Og hun må om natten gerne ligge og tumle rundt, må gerne være lidt urolig osv. du kan hjælpe hende netop ved at være tæt sammen med hende og give hende masser af nærhed, men behovet for brystet minimeres.
De første gange du forsøger at lirke brystet ud af munden på hende, for at hun skal lære at sove uden og ikke fylde sig med mælk, vil hun naturligt protestere, men så får hun brystet igen, dier lidt, falder til ro og så lirker du brystet ud igen og erstatter hele tiden med kærtegn og beroligende ord. Det kan sagtens være at du skal gøre sådan 5-6-7 gange, men stille og roligt vil hun begynde at acceptere at hun ikke får brystet i munden og hun vil kunne falde til ro netop ved at du bare er der for hende.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Når I ligger tæt sammen i sengen, så sørg for at du også har en t-shirt eller lignende på, så hun ikke har fri adgang til mælkebaren, men så det er dig der styrer, hvornår hun får mælk og hvornår hun ikke gør :)
Dine kærtegn, kluden også går igen både dag, aften og nat.
Den første amning du måske skal prøve at fjerne er nok amningen tidlig morgen. I stedet kan I stå op og starte dagen med en grød. Ammes hun om formiddagen og om eftermiddagen, så fjernes disse amninger også meget hurtigt og der erstattes af mere rigtig mad, mellemmåltider i stedet. Derefter forsøger du så at trappe ned om natten, som beskrevet ovenfor og tilsidst fjernes så amningen inden putning.
Og amningen skal IKKE erstattes med flaske, med den alder hun har nu. Når man stopper med at amme, når barnet er 1 år, så skal hun drikke og få sit væskebehov dækket af en kop. :)
Rigtig meget held og lykke med det projekt :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.
Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....
24. februar 2025 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Min søn har nu faktisk hele sin levetid været vågen plus 10 gange...
29. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder - del 2
Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...
28. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder
Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
Viden om børn:
Rotavirus
Rotavirus er den hyppigste årsag til diarré og opkastninger hos spædbørn. De fleste børn smittes mens de er mellem 6-24 måneder. De får kraftige opkastninger, vandig diarré og måske feber og barnet er i risiko for at få væskemangel. Symptomerne kan vare op til 7 dage.
Tegn på væskemangel er tørst, irritation, uro, sløvhed, indsunkne øjne, tør mund og tunge, tør hud og sparsom vandladning. Hvis du ikke kan få dit barn til at drikke og du oplever et eller flere af ovenstående tegn...
Barnepige
Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.
Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.
Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Igen må jeg ty til dig som fantastisk hjælper og rådgiver.
Min skønne søn på 11 måneder skal starte i dagpleje i morgen og jeg er virkelig i krig med mine følelser.
Øv altså. Helen, jeg har virkelig brug for et ærligt råd og jeg har brug for at få sat sindet lidt på lavt blus.
Mange kærlige hilsner
Mor til dreng på 11 måneder