Svar: Forberede på at blive storebror
Kære Rikke
Hvor er det dejligt at I skal være forældre igen, et stort tillykke med det :)
Jeg vil anbefale dig at du begynder at læse lidt bøger om babyer, hvad de er for nogle små nogen, at de drikker mælk, skal have skiftet bleen osv. Små billedebøger eller bøger med korte små sætninger som passer til børn på 2½-3 år.
Det vil hjælpe Emil til at forstå hvad der skal ske og at I får en baby hjemme hos jer - men I bliver sandsynligvis nødt til at fortælle ham det direkte og her kan du godt sige "mor har også en baby inde i maven" - ligesom f.eks. moren i bogen. Og tale med ham om at mor bliver tyk og at babyen kommer ud om laaaang tid - først når det bliver påske eller lignende. Selvom han ikke kender disse begræber og ikke kan forholde sig til tid, så er det dejlig konkret og noget man kan sige, når nogen spørger "den kommer til påske" eller "den kommer til april" ...
I takt med at din mave vokser, han er med dig i bad, ser dig uden tøj på, mærker at pladsen på dit skød bliver mindre, at du ikke bærer ham rundt som før osv. så vil han naturligt mærke at der sker forandringer og her må I så tale med ham om at babyen er der og kommer ud på et tidspunkt og det vil her være rigtig fint, at lade ham mærke når den lille sparker osv. præcis som du også selv har tænkt.
Hvor tidligt I skal involvere ham er svært, det skal i hvert fald være tids nok til at andre ikke begynder at sige noget til ham. Det er synd hvis nogen i familien, venner, forældre i vuggestuen eller andre siger "nå skal du være storebror?" og han så ikke selv er informeret herom .. :)
Og ja - en baby i huset giver anledning til jalousi. Det er jo en kamp om forældrene, det er en rival en konkurrent til jer som I bringer ind i huset og som han skal leve med og acceptere og det er svært ...
Man sammenligner det med at din mand kommer hjem med en ny kvinde og siger "hende ...
... elsker jeg, hun skal bo her hos os" og samtidig kyssede, kælede, sagde "er hun ikke bare dejlig?!" og så skulle hun tilmed sove i soveværelset ... hvilke følelser ville det ikke fremkalde i dig? Det er lidt det samme vi udsætter vores børn for og derfor må vi forvente at få en reaktion - nogle gange en voldsommere reaktion end andre gange :)
Det er som du skriver, rigtig vigtigt at Emil føler sig set og lyttet til og det er vigtigt at han føler sig som en del af familien og ikke bliver sat ud på et sidespor. Det er vigtigt at han får lov til at reagere og det er også vigtigt at han føler sig medinddraget i det der skal ske.
Netop fordi det kan være så stor en omvæltning for ham at blive storebror, så kan det kræve utroligt store ressourcer. Han skal bruge en masse energi på at finde sin nye rolle i familien, finde ud af at være en familie på fire og dele mor og far med en som er mindre end sig selv. Det kræver rigtig meget af ham og derfor kan det være rart for ham at komme i vuggestue/børnehave, når du har født.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det at hans hverdag ligner sig selv, at han kommer af sted om morgen, kommer om og leger med sine kammerater osv. kan for ham være et frirum og noget ganske rart. Der har han jo fuldstændig samme rolle som før, der er alt som det plejer at være og han kan glide ind i mængden og være som han er. Det kan være dejligt for ham.
Barselsperioden må så udnyttes til at være fleksibel, så han nogle dage også får lov til at være hjemme og også får kortere dage i institutionen, netop mærker fordelene ved at mor går hjemme og har bedre tid til ham - selvom der er kommet en lille ny til :)
Jeg vil anbefale dig at læse bogen "Barn nr. 2 - når familien vokser". Du finder den i min bogguide under 'børneopdragelse'.
Håber at du her er hjulpet lidt videre på vej, fortsat held og lykke - glæder mig til at følge dig, jer alle fire, videre frem :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
Viden om børn:
Regnslag
Du bør vælge regnslag der har Varefakta mærke. Det betyder at regnslaget er godkendt med hensyn til at kunne sikre barnet luft nok.
Du bør jævnligt sikre at elastikken i regnslaget er i orden. Er den for løs, kan selv et lille barn trække regnslaget ind i barnevognen og blive kvalt.
Regnslag bør kun anvendes, når man går tur i regnvejr og bør således ikke være på vognen, hvis det ikke regner.
Stil barnevognen under et halvtag, hvis det regner, når...
Sygt barn
Det er altid svært at vurdere hvad et lille barn fejler, og er du i tvivl er det altid en god idé at kontakte lægen. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.
De mest almindelige sygdomme hos børn er: Forkølelse, øjenbetændelse, mellemørebetændelse, lungebetændelse, maveinfektioner og skoldkopper.
Symptomerne er ofte: Manglende appetit, ondt i maven, opkastning og diarré samt feber.
Hvis det bliver nødvendigt at indlægge barent på sygehus er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Tusind tak for din hjælp til ammestop. Jeg har i denne uge endelig lagt amningen på hylden, og lillepigen har ikke sagt et kvæk. Hun falder så pænt i søvn, imens jeg synger for hende. Hun er så dygtig, og jeg er glad for, at det har været så let. Der er selvfølgelig stadig mælk i mine bryster, men de er ikke spændte. Så tusind tak for dine råd...
Hilsen en mor, der gerne ville gøre ammestop så let som muligt for både mor og barn.