Annonce

Annonce

Svar: Rytme med amning og flaske


20. september 2010

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Hej med dig

Du fortæller at du ofte giver flaske 5-6 gange i døgnet og at du derudover lægger til brystet 8-9 gange ... Det er ret mange gange samlet set og måske derfor du oplever at din dreng ikke dier særligt længe, falder i søvn og kan være svær at vække og få til at spise særlig effektivt. Det lyder jo lidt som om at han 'slatspiser' lidt hele dagen igennem ...

Jeg tænker umiddelbart, at det vil være rigtig godt, hvis du forsøge at arbejde på en rytme, hvor din dreng får mere vågne perioder og får mere mælk på en gang, altså større måltider og derefter så sover en bedre lur.

Det vil være naturligt at du giver ham mælk at sove på, så han fyldes godt op, føler mæthed og derefter sover godt. Mælk bør indgå som en naturlig del af hans putteritual og jeg vil faktisk foreslå dig, at det er flaske du giver ham inden han skal sove - det vil svare fint til de 5-6 flasker dagligt, som du allerede giver.

Du kan gøre det, at du starter med at lægge ham til brystet og så supplerer med en flaske og derefter putter ham. Så bryst og flaske egentlig er samme måltid. Men du kunne også gøre det, at du konsekvent ammede ham når han vågner af en lur, så han der får lidt af den vandholdige mælk som slukker tørsten og samtidig får dit bryst stimuleret - herefter skal du så bøvse med ham, pludre med ham osv. og så skal han skiftes og være aktiv og så skal han have en flaske og derefter puttes til at sove igen.

Alt efter hvor meget det øger din mælkemængde at amme ham konsekvent, når han vågner af en lur, så må du vurdere, hvornår du evt. kan nøjes med at amme ham og måske springe flasken helt over. Andre gange, er det bedre at give ham flasken - hvordan det hele skal gå afhænger af så mange faktorer, du nævner selv at du har haft svampeinfektion, det er rigtig skidt i forhold til at få amningen til at fungerer og kan være det, der gør at amningen går i stykker ...

Men lige nu tænker jeg, at han har brug for sin flaske og at den må indgå i putningen, som noget helt naturligt, når han skal sove.

Brystet kan meget vel blive brugt som pacifier, altså som sut og du kan godt overveje om du vil introducere en rigtig sut for ham. Det kunne godt lyde som om at din dreng har et forholdsvist stort suttebehov og som om at en sut kunne være gavnlig.

Du har ret i at, hvis han får en sut, så vil hans behov for at få bryst eller flaske kunne nedsættes og dermed vil han ikke stimulere brystet så meget som nu og din mælkemængde nedsættes yderligere ... Derfor er det vigtigt at han ikke holdes hen med en sut, men at han først får sutten, som en del af sit putteritual. Han skal have mælk først og så sutten i munden bagefter og sutten skal hjælpe ham med at blive flyttet fra din favn og ned i sengen eller barnevognen, hvor du nu vil have ham til at sove.

Når det er tid til at sove, så skal han naturligvis have sin flaske. Herefter skal du svøbe ham i et klæde og putte ham med en sut. Når du lægger ham fra dig, så gør det stille og roligt med bløde og vuggende bevægelser, ligeså stille fra din favn ned i liften eller i barnevognen. Hold dine ...


Annonce

... hænder stille og roligt på ham, så han mærker at du er der og hjælper ham til ro.

Når du sidder med ham og giver ham mad, så skal han forholdsvis hurtigt derefter, når han viser træthedstegn puttes. Du må prøve om du kan nå at putte ham inden han falder i helt dyb søvn i dine arme.

Du skal prøve at lægge mærke til hans bevidsthedstilstande. Spædbørn har lidt forskellige måder at vise tegn på træthed og tegn på lyst til at pludre og de små signaler lærer man stille og roligt hen af vejen. Generelt kan man dog sige at børn har forskellige bevidsthedsstadier og det er vigtigt at I kender til dem.

Stille årvågenhed: Er der hvor jeres dreng ligger og kigger. Ganske stille studerer omgivelserne, lyspletten på væggen, dit ansigt og dine bevægelser. Han ligger helt stille, følger med øjnene, men uden at dreje sit hoved.

Aktiv årvågenhed: Bevæger sig lidt mere, han kigger mere aktivt rundt, kommer med små lyde, knirker lidt, vægrer sig måske lidt mod kontakt, begynder at virke lidt søgende, sulten eller har behov for hjælp til at koble lidt fra, vender blikket væk og fortæller at han har brug for lidt ro. Det er ikke det samme som at han har behov for at sove.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Gråd: Han begynder at græde, han har været aktiv, er ved at blive træt, er irritabel eller begynder at mærke at han nu er ved at være sulten. Måske vil han gerne løftes lidt op, har brug for hjælp til at skifte stilling, få en ny ble, måske behov for bare at ligge lidt for sig selv og lade alle de indtryk han har fået bundfælle sig. (Se også min artikel "når det lille barn græder" i min artikelsamling).

Døsig: Når han er træt og har brug for at blive puttet. Døsighed kan dog også være der lige når han er ved at vågne lidt op fra en lur. Han bevæger sig, øjnene holder op med at fokusere, virker lidt matte, han rynker panden, smiler måske lidt, spidser munden, smasker, øjenlågene er ved at falde i og han ruller med øjnene. Det er i denne periode at han skal puttes eller gerne lige lidt før. Ved at putte ham på dette tidspunkt, så giver I ham mulighed for at få en længere sammenhængende søvn.

Når han sover så skifter hans søvn mellem to faser, han sover dybt og afslappet og han drømmer og er mere uroligt sovende, det vil jeg ikke komme videre ind på her. Det du skal være opmærksom på er altså, hvornår din dreng virker parat til kontakt - her skal du pludre med ham, lade ham studere dit ansigt, dine bevægelser, lytte til dine lyde og forsøge at efterligne dig og virkelig prøve at give ham lidt vågne og aktive perioder og så skal du se, hvornår han har behov for at ligge lidt for sig selv, og behov for at blive puttet og når det er puttetid, så skal han skiftes, have en flaske, svøbes og have en sut og så sove. Og når han så vågner efter en god lur, så kan du prøve at lægge ham til brystet, give ham lidt at drikke - naturligt at han er tørstig, når han vågner - og så igen være aktiv med ham, pludre osv. inden han så skiftes, får flaske og sover igen.

Håber denne rytme vil hjælpe jer lidt videre på vej og give lidt mere struktur og overblik :)

Fortsat held og lykke med ham!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

8. november 2024 | Amning | 2 mdr.

Kan baby være for stor?

Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...

Læs hele brevet og Helens svar


7. september 2024 | Amning | 11 mdr.

Søvn og ammestop - 11 mdr.

Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.

Vægttab under amning

Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Honning

Honning frarådes til børn under 1 år. Honning indeholder bakteriesporer og kan være infektionskilden vd spædbarnsbotulisme.

Botulisme er en sjælden sygdom, som skyldes et toksin (en forgiftning) dannet af den en sporedannende bakterie Clostridium Botulinum. Sporerne findes i omgivelserne, de er hårdføre og kan tåle kogning i flere timer.

Voksne og større børn bliver ofte ikke syge, da vores bakterieflora i tarmsystemet er anderledes. Men hos spædbørn medfører...

Læs mere i Babylex

Mellemmåltider børn

Børn har brug for at få 3-4 mellemmåltider i løbet af dagen. Børn over 1 år bevæger sig ofte meget og mellemmåltiderne sikrer deres energibehov. Derfor skal mellemmåltider også være sunde.

Mellemmåltiderne vil ofte ligge formiddag, eftermiddag, før aftensmaden og som godnatmåltid.

Mellemmåltider kan være:
- Grovbolle f.eks. havregrynsboller, eller grovbrød med lidt frugt
- Rugbrødssnitter med smør, ost, frugt
- Frisk frugt, råkost,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.

Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!

Venlig Hilsen Mira

P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!


Annonce