Brev:
Vil ikke stå på flad fod
Kære Helen
Mange tak for dit svar på mit seneste spørgmål. Vi er ved at få vores datter ind i en god rytme, og har efterhånden fået lidt mere struktur på hverdagen. Mange tak for hjælpen.
Jeg har nu et andet spørgmål. Vi går til babygymnastik med vores datter en gang om ugen, hvor babyerne bl.a. skal stå med strakte ben, mens forældrene holder dem i hånden. Vores datter er ikke meget for at stå op, hun krænger sin højre fod indad og står mest på sit venstre ben. Hvis vi tager hende om livet og forsøger at få hende til at stå på den måde, så bukker hun sine ben og løfter dem så hun slipper for at stå.
Underviseren til gymnastikken har vist os hvordan vi kan massere hendes fødder. Når vi har gjort det, så står vores datter med strakte ben og begger ...
... fødder fladt på underlaget. Så denne øvelse virker. Men, underviseren har sagt, at det er meget vigtigt at vi laver disse øvelser 5-10 gange om dagen. Hvis vi ikke gør det, og hvis vores datter ikke bliver bedre, ja så skal vi opsøge en børnefysioterapeut.
Vi er selvfølgelig bekymrede for om det kan have konsekvenser for vores datters udvikling at hun ikke kan lide at stå. Vi kunne godt tænke os at høre dine tanker. Er det helt unormalt at hun som 7 1/2 måned ikke vil/kan stå? Bør vi være bekymrede og evt. opsøge en børnefysioterapeut?
Vores datter er en meget glad og snakkesalig pige, men hun kravler/møver sig ikke frem endnu. Hun triller dog begge veje, og hun kan også dreje om sin egen akse.
Vi glæder os til at læse dit svar.
Med venlig hilsen
Stine
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
9. april 2025 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen. Tak for et godt forum med mange gode input. Vi har en datter,...
9. april 2025 | Sovevaner | 8 mdr.
Opvågninger om natten - 8.5 måned
Kære Helen. Vores datter er 8.5 måned og er i 5 måneders tid vågnet hver...
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.
Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
Viden om børn:
Drikkevarer til børn
Små børn bør drikke mælk og vand.
½ liter mælkeprodukt om dagen:
Det anbefales, at børn og voksne drikker ca. ½ liter mælkeprodukt om dagen. Til børn i alderen 1-2 år anbefales mælkeprodukter med 1.5% fedtindhold (letmælk), og til børn i alderen 2-3 år anbefales det at drikke og spise mere fedtfattigt - det vil sige skummet-, mini- og kærnemælk og lette surmælksprodukter. Nogle børn kan dog godt have brug for letmælk og letmælksprodukter frem mod 3 års alderen.
Mellemmåltider børn
Børn har brug for at få 3-4 mellemmåltider i løbet af dagen. Børn over 1 år bevæger sig ofte meget og mellemmåltiderne sikrer deres energibehov. Derfor skal mellemmåltider også være sunde.
Mellemmåltiderne vil ofte ligge formiddag, eftermiddag, før aftensmaden og som godnatmåltid.
Mellemmåltider kan være:
- Grovbolle f.eks. havregrynsboller, eller grovbrød med lidt frugt
- Rugbrødssnitter med smør, ost, frugt
- Frisk frugt, råkost,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!
Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".
Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.
Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.
Venlig hilsen
Helt Utrolig Lettet